Angstens mange ansigter

Først inden for de senere år er forskere og fagpersoner blevet opmærksomme på, at også børn og unge kan være så belastet af angst, at det går ud over deres sociale færdigheder. Ligesom voksne kan børn udvikle egentlige fobier, men i modsætning til voksne kan børn tit ikke formulere, hvad de er bange for, og deres angstsignaler bliver ofte overset af forældre, pædagoger og lærere.

"Og der er også en hårfin balance mellem det "normale" og "unormale"," siger lægen og psykologen Kerstin Hellström, der er medforfatter til en ny svensk håndbog om angst, som netop er udkommet på dansk.

"Pædagoger skal handle i det øjeblik, de iagttager, at barnets angst hæmmer de sociale færdigheder: Det kan være, at barnet er bange for insekter og derfor ikke vil i skoven, eller er bange for at køre i bus af frygt for at der skal ske en ulykke. I de situationer skal der gribes ind," siger Kerstin Hellström.

Om hvordan der skal handles giver bogen "Bange, mere bange, angst" mange anvisninger på, og dermed adskiller den sig fra andre lignende håndbøger. Nemlig ved at være handlingsorienteret så at sige på brugerniveau. Pædagoger og andre voksne tæt på barnet kan selv i mange situationer hjælpe et barn over en diffus angst.

"Ofte kan pædagoger gå ind som en "neutral" person og løse op for nogle af de angstfornemmelser, et barn kan have. Hvis et barn f.eks. er panisk bange for insekter, kan pædagogen gå ind og støtte barnet ved blandt andet at tage brodden af det "uhyggelige". Vise barnet at der ikke er noget at være bange for, blandt andet ved at prøve at gøre barnet nysgerrigt og fortroligt med det insekt, barnet er bange for," siger Kerstin Hellström.



Fobier og panikangst. I bogen gennemgår de tre forfattere alle kendte former for angst, og de mange negative konsekvenser for et barneliv, angst kan skabe. Angst kan ramme alle børn, og bogen giver utallige oplysninger om forskellige former for angst - lige fra den kendte og let gennemskuelige separationsangst til mere vanskelige symptomer som Posttraumatisk Stresssyndrom, fobier og panikangst. Men den giver også mange eksempler på "hverdagsangst," f.eks. højdeskræk, angst for elevatorer og andre lukkede rum, hunde, mørke etc. Let og overskueligt forklarer bogen i detaljer om kroppens reaktioner på angst, og den gennemgår punkt for punkt problemer og lidelser som spiseforstyrrelser, hypokondri, skolevægring, lampefeber, præstationsangst og eksistentielle problemer. For blot at nævne nogle få af de mange kvaler, der er forbundet med angst hos børn og unge.

"Bange, mere bange, angst" er bygget logisk op, og det fyldestgørende stikordsregister gør det nemt at finde præcis det spørgsmål, man vil have svar på. Især afsnittet om kognitiv adfærdsterapi er anvendeligt for pædagoger, der i bogen kan hente helt ny viden i forhold til f.eks. de efteruddannelseskurser, der handler om børns angst.



O.k.at have det dårligt. Både forældre, lærere og pædagoger oplever at børn i perioder har det skidt, og bogen afdramatiserer gang på gang det dystre emne. Børn kan i perioder have det svært, og det er der ikke noget mystisk ved. Men det må ikke vare ved. Mange gange er det barnets tilværelse, som er for vanskelig, og stressede børn udvikler tit angst. Derfor er det ofte nødvendigt at ændre grundlæggende på det forventningspres, der ligger på børn i dag.

"Moderne børn er meget sunde rent fysisk, og vi sikrer dem på alle mulige måder med sikkerhedsseler i bilerne, faldunderlag på legepladser osv., men det kniber mere med den psykiske sundhed. I Sverige ser vi flere og flere børn, der modtager beroligende medicin - uden at de er blevet tilbudt anden behandling. Børn skal præstere meget i dag, og vi voksne forventer meget af dem: De skal gå til en masse aktiviteter, de skal være velfungerende og dygtige. De bliver stressede og pressede, og det er med til at skabe angst," siger Kerstin Hellström.

Bogen har fået en god modtagelse i Sverige, blandt andet fordi teksten er skrevet af en journalist og derfor klinisk renset for fagudtryk, og den har også mange budskaber. Et af de væsentligste er, at det er de voksne, der har ansvaret. Der er altid hjælp at få.