Anbragt i uvished

Børn fra hjem, hvor forældrene er alkoholikere, hashmisbrugere eller voldelige, må vente længe på hjælp i Grønland. De skal anbringes uden for hjemmet, men der er ikke plads til dem på landets døgninstitutioner, så de må nøjes med at stå på venterliste.

Der er stor uenighed blandt fagfolk og politikere om, hvor mange børn, der egentlig er på ventelisten, og det har udsat redningsaktionen alt for længe, mener pædagogernes fagforening, PIP. Mellem 150 og 200 var antallet af ventende børn og unge ifølge en undersøgelse foretaget af KANUKOKA (Kommunernes Landsforening i Grønland) i 2002. Undersøgelsen var sin første af sin art, selv om Grønland længe har haft problemer med omsorgssvigtede børn. Men undersøgelsen resulterede ikke i handleplaner eller hurtig hjælp til de omsorgssvigtede børn.

Det nuværende landsstyremedlem for familier Asii Chemnitz Narup, som dengang sad i oppositionen, siger:

"Efter undersøgelsen i 2002 kom der ikke nogen konkrete planer på bordet. Tallene blev ikke analyseret nærmere, og der blev ikke fremlagt en plan for offentligheden lige præcis omkring det med, at der var et stort antal børn, der havde brug for at blive anbragt uden for hjemmet."

Der var stort set stille i næsten to år efter undersøgelsen. En stilhed før den storm, der nu har raset omkring et halvt år i den grønlandske presse og mellem parterne i sagen. Stormen har resulteret i, at PIP har indbragt Grønlands Hjemmestyre for en international domstol for overtrædelse af FN's konvention vedrørende børns rettigheder. De blev trætte af at vente.

Formanden for de grønlandske pædagoger er Kaaliina Skifte:

"Vi kunne ikke længere se passivt til. Hjemmestyret skal reagere på noget så alvorligt som omsorgssvigtede børn og unge. Et problem, som har eksisteret meget længe. Vi har råbt om det, siden vi startede for 15 år siden, så det er jo ikke noget nyt."



Kamp om tallet. Den voldsomme storm begynder, da pædagogernes fagforening PIP allierer sig med foreningenerne Grønlandske Børn og Nordisk Forum, der tæller 60.000 medlemmer. De er ganske enkelt fortørnede over, at hjemmestyret endnu ikke næsten to år efter undersøgelsen har gjort noget ved den venteliste, der ifølge KANUKOKA's egen undersøgelse og PIP altså er på mellem 150 til 200 ventende grønlandske børn.

PIP siger i november 2003, at de sammen med Nordisk Forum vil stille familiedirektoratet for en FN-domstol, hvis der ikke sker noget hurtigt. På den måde vil de presse landsstyret til at få forbedret forholdene.

Som en reaktion rykker Asii Chemnitz Narup, som altså i mellemtiden er blevet landsstyremedlem for familier og dermed ansvarlig for de manglende pladser til børnene, ud i pressen og forklarer, at ingen kender det eksakte tal for uanbragte børn.

"Da kritikken mod os blev rejst, foranstaltede jeg i vores direktorat en nærmere undersøgelse af, hvordan ventelisterne ser ud. Disse tal fortæller, at der i øjeblikket er 37 børn og unge, som er på vente liste i vores system. Der er forskel på, om du skal udvikle planer i kommunerne for 200 børn eller for 37," siger hun.

Tallet startede en debat i den grønlandske presse om hvor mange børn, der egentlig venter på den akutte døgninstitutionsplads. En debat, som Kaaliina Skifte synes, er yderst irrelevant og absolut ikke klæder problematikken:

"Der kom jo en masse forskellige tal ud. Jeg ved ikke, om det er fordi, at det skal se pænere ud. Men realiteterne er jo, at der er et stort omsorgsvigt i Grønland, så pænere er det jo ikke. Det var frustrerende, at diskussionen kom til at handle om tallets størrelse. Det er jo uanset, om det er to eller 50 børn, der venter på en anbringelse. De skal da bare hjælpes," siger hun.

Og situationen for børnene betegner hun som kritisk. Ifølge Kaaliina Skifte kommer børnene fra familier, hvor forældrene har et alkohol- og/eller hashmisbrug, og fra familier, der bor i boliger, som ikke bør huse mennesker. Derudover har Grønland også i en årrække haft problemer med seksuelt misbrug af børn.

"Konsekvenserne kan man jo tænke sig til. Det er et kæmpestort omsorgssvigt. Man står magtesløs og ser, at børnene bliver misbrugt, eller hvad det nu kan være af omsorgssvigt hjemmefra," siger Kaaliina Skifte

Asii Chemnitz Narup forklarer, at i Grønland er lovgivningen skruet således sammen på børneområderne, at det påhviler kommunerne at løse børnenes problemer. Det er kommunerne, der alene indstiller til en anbringelse uden for eget hjem. Hjemmestyret har derimod ansvar for at sikre, at der er det antal pladser til børn og unge, der skal anbringes, som der er brug for. Hjemmestyret råder i øjeblikket over 169 pladser, som altså alle er besat på nuværende tidspunkt. Og når man spørger Asii Chemnitz Narup, om hvor de børn, som der ikke er plads til på de 169 døgninstitutionspladser, er nu, så lyder svaret to gange i træk:

"Det er et godt spørgsmål. Jeg forventer jo, at kommunerne lever op til deres ansvar og har iværksat nogle handleplaner."



Ny undersøgelse. At børnene skal hjælpes er Asii Chemnitz Narup og PIP i bund og grund enig i. Derfor var Asii Chemnitz Narup heller ikke begejstret, da PIP og Nordisk Forum varslede, at de ville indbringe Familiedirektoratet for en domstol for mangeårigt brud på FN-konventionen om børns rettigheder.

"Jeg vil ikke arbejde under trusler. Det er uværdigt, og det er ikke konstruktivt. Når man tænker på, at PIP og jeg dybest set har samme målsætning og samme interesse, nemlig at skabe bedre vilkår for vores børn, så synes jeg egentlig, at vi havde et godt udgangspunkt for at sætte os ned sammen og finde ud af, hvordan vi kunne gøre noget konstruktivt ved problemet."

Samtidig havde Asii Chemnitz Narup imidlertid også gjort klart overfor PIP i december 2003, at genopbygningen af familiedirektoratet, som gennem en række år har været underbudgetteret, havde første prioritet.

Retssagen er dog sat midlertidigt i bero, fordi der nu fra KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyres side arbejdes på en ny undersøgelse. Undersøgelsen skal klarlægge én gang for alle, hvor mange børn det aktuelt drejer sig om, hvorfor de skal anbringes udenfor hjemmet og endelig hvilken hjælp disse børn modtager i dag.

"Jeg er nødt til at have nogle præcise tal at arbejde ud fra, så jeg kan lave et ordentligt politisk beslutningsgrundlag. Hvis det ikke er de 37, og det ikke er de 200, hvad er det så? Hvis der er akutte problemer, så kan de børn sandsynligvis ikke vente på, at der kommer en ny døgninstitution om to eller tre år. Så vi vil kigge åbent og grundigt og i en god "samarbejdsånd" på problemerne og omfanget af dem," siger Asii Chemnitz Narup.

I PIP venter de også spændt på undersøgelsens resultater:

"Vi er meget spændt på, hvor omfattende undersøgelsen bliver. Vi har krævet, at den skal inddrage hele området, så kan vi endelig få et tal, som der måske vil blive reageret på," siger Kaaliina Skifte.

Undersøgelse skulle have ligget klart midt i sidste uge, men er endnu ikke færdig.



Børn&Unge har tidligere lavet tema om Grønland og blandt andet skrevet om de omsorgssvigtede børn og unge i landet.

Se artiklerne i numrene 25, 28 og 29 fra år 2000 på hjemmesiden www.nanoq.gl/mipi finder man Grønlands Hjemmestyres Videnscenter for børn og unge, hvor man kan læse mere om landsstyrets aktiviteter indenfor netop børn og unge.