Alternative pædagoger; Indretning på kinesisk

Heldagsskolen Midtdjurs var lige flyttet i helt nye lokaler på en ny skole. Personalet havde selv indrettet rummene efter bedste evne. Alligevel var der noget, der ikke fungerede.

"Så tog jeg et billede af institutionen og blev forskrækket. Der var totalt kaos. Bagefter skulle jeg lige bruge lidt tid på at overbevise de andre om, at de også skulle være forskrækkede," fortæller Christina Østergaard, der er pædagog og dengang arbejdede på institutionen. Idag lever hun af at indrette indstitutioner efter principperne i Feng Shui.

Feng Shui stammer fra Kina, og Christina Østergaard beskriver det som visdommen om omgivelsernes kraft og energi. Feng Shui bliver brugt til indretning af huse efter nogle helt faste teorier om, hvordan omgivelserne påvirker os i kraft af farver, former og materialer.

For at der er harmoni i et rum, skal alle fem elementer være til stede. Elementerne er ild, jord, træ, jern og vand, og de kan både være til stede i form af farver, materialer og former. Og et enkelt element må ikke dominere for meget.

"Den røde farve har tilknytning til elementet ild. Det giver varme og aktivitet, men nogle gange er det ikke hensigtsmæssigt, så kan det give overaktivitet og udbrændthed. For eksempel på rød stue, hvor alt er rødt, og der er rigtig meget aktivitet, kan det være en fordel at flytte om på tingene og male med nogle beroligende farver."

På Heldagsskolen Midtdjurs brugte Christina Østergaard nogen tid på at overbevise de andre om, at det var vigtigt, at skolen skulle indrettes på ny.

"Men efter lidt tid sagde de, "det fungerer ikke, som det er nu. Og da vi ikke har andre alternativer, så prøver vi det her."

Derefter brugte Christina Østergaard en såkaldt Bakva. Det er en slags kort over, hvad de forskelige rum bør bruges til. Bakvaen er delt op i ni felter, og det viste sig blandt andet, at feltet for samarbejde og arbejdsmiljø slet ikke var inde i huset, men på terassen.

"Når noget ligger udenfor Bakvaen, er det ikke en katastrofe, men man skal nurse om det område. Derfor gjorde vi noget for at gøre terassen til et hyggeligt sted," fortæller hun.

Køkkenet blev også ændret.

"Det mindede om en banegård. Det er et stort rum med mange døre, så det gjaldt om at få brudt rummet lidt. Når der er en dør, søger vi imod den. Vi drages mod åbninger, derfor skal vi ikke kunne se dem. Det giver for meget uro."

Det blev løst ved at købe et nyt køkkenbord, hvor køleskabet var bygget ind i. Samtidig løste det også nogle praktiske problemer, så børnene bedre kunne komme til at lave mad.

I en gang hvor der var meget larm, opdagede Christina Østergaard, at den nærmst var indrettet som en motorvej. Den indbød til at løbe. Derfor blev der sat nogle halvvægge op og nogle planter i vinduerne.

"Det gælder om at lave nogle imaginære vejbump. Det kan man blandt andet gøre ved at sætte potteplanter i vindueskarmen, eller ved at hænge billeder op på væggen. Det betyder, at man stopper op og kigger på de ting," fortæller hun og understreger, at det er vigtigt, at der ikke er for meget på væggene.

"I mange institutioner er der alt muligt på væggene. Der er nogle billeder, der er sedler til forældrene, der er tegninger, børnene har lavet osv. Men man ser det ikke, fordi der er så meget. Man bliver kun forvirret af det."

Hun mener, at de fleste institutioner er indrettet forkert.

"De er ofte indrettet efter, hvad en enkelt pædagog synes er hyggeligt og rart. Og efter hvordan den pædagog ville indrette det derhjemme. De er ikke indrettet, så de enkelte rum passer til det, de skal bruges til," siger hun.

Det blev rummene på Heldagsskolen Midt-djurs, og ifølge Christina Østergaard fungerede tingene bedre for både elever og personalet. De kolleger, der fra begyndelsen var skeptiske overfor Feng Shui, var stadig skeptiske, men også de mente, at samarbejdet var blevet bedre og børnene mere rolige.

Og netop omverdenens positive reaktioner opfatter Christina Østergaard som den bedste dokumentation for, at Feng Shui virker.