Alternative pædagoger; Et godt supplement

Pædagogerne i Hyllinge-Lyndby Børnehave har forbedret forholdet til hinanden og forældrene. Og så er de blevet bedre til at forstå børnene. Metoden hedder NLP

En dreng har været oppe at slås med en anden. Nu sidder han og skriger nærmest hysterisk, så han har svært ved at trække vejret. En pædagog tager ham op, begynder at tale i samme stemmeleje som drengen og sætter åndedrætsfrekvensen i vejret, så hendes åndedræt passer til drengens. Stille og roligt dæmper pædagogen vejrtrækningen, og barnet følger med. Herefter begynder de at tale om, hvorfor barnet græd.

Metoden hedder at matche, og går grundlæggende ud på at møde barnet, hvor det er, og til dels også agere på samme måde. Man kan matche barnet både med kropssproget, vejrtrækningen, stemmelejet og ved at sætte sig i den samme stemning som barnet.

Birgit Rye Hansen har lært at matche på kurser i NLP. NLP står for neuro lingvistisk programmering, og er en slags psykologi, der meget konkret giver nogle værktøjer til at kommunikere bedre og bedre forstå andre mennesker. Samtidig kan den viden også bruges til at påvirke andre i en bestemt retning.

Det benytter pædagogerne i Hylinge-Lyndby børnehave sig af. Ifølge souchef Birgit Rye Hansen har det forbedret pædagogernes kommunikationen med både børn, forældre og hinanden.

"Det er en slags alternativ psykologi med nogle meget konkrete redskaber. Men det er ikke sådan, at det erstatter det, vi hele tiden har gjort. Det er et supplement," siger hun.

NLP er en amerikansk metode, der vinder frem i erhvervslivet, hvor den blandt andet bliver brugt af ambitiøse forretningsfolk, som vil fremme deres karriere. NLP kan kan også være direkte terapi, men det er ikke sådan, det bliver brugt i Hyllinge-Lyndby Børnehave. Ifølge Birgit Rye Hansen bruger pædagogerne det kun til at forbedre den daglige kommunikation.

Det er nu fem år siden, Birgit Rye Hansen og en kollega faldt over et kursus i NLP. De mente begge, at de kunne bruge det, de havde lært, og de arrangerede derfor en pædagogisk weekend, hvor hele personalegrupen var med.

Siden har Birgit Rye Hansen lært flere ting, hun bruger, når hun arbejder med børn. Og hun mener bestemt, at det virker.

"Det handler om at tage ansvaret på sig og tænke, hvad kan jeg gøre for, at det fungerer bedre.For eksempel hvis to børn ikke går ordentligt, skal jeg ikke bare tænke "arh de kan ikke finde ud af det". Jeg skal tænke, var der en anden gang, hvor det gik bedre? Hvis jeg kan svare bekræftende på det, kan jeg så tænke; "hvad gjorde jeg selv dengang?"

En anden metode, Birgit Rye Hansen har lært via sin NLP-uddannelse, er at være meget specifik i sin kommunikation.

"Jeg siger ikke, "I skal rydde op," istedet for spørger jeg, "hvilken cykel vil du gerne rydde op?". Istedet for at sige "I skal sidde ordentligt," er jeg mere specifik og siger, "du skal vende dig om og lade være med at smide med din mad," fortæller hun.

Når Birgit Rye Hansen og hendes kolleger taler med forældrene, bruger de også NLP.

De arbejder for eksempel med at sættte sig selv i den andens sted eller forsøge at se samtalen udefra. På den måde kan de bedre forstå forældrene.

"Hvis en far har rynket panden meget under en samtale, ville jeg måske tidligere have tænkt, at han var sur over et eller andet. Nu tænker jeg, at der er flere muligheder. Han kunne jo også bare have hovedpine," siger Birgit Rye Hansen.

Ligesom med børnene arbejder pædagogerne også med at matche forældrene.

"Jeg er meget bevidst om, at hvis en samtale er ubehagelig, er det nok, fordi jeg mismatcher," siger Birgit Rye Hansen.

"Hvis en forælder siger, "jeg er nervøs for, at der er noget galt med mit barn," skal man ikke bare sige, "nej, hun er da frisk og sund og rask." Man skal tage deres bekymring seriøst og sætte sig ind i deres tankegang."

Souchefen fra Kirke-Hyllinge mener også, at NLP har forbedret personalets forhold til hinanden.

"Vi er blevet mere rummelige. Vi tænker, at der er flere grunde til, at folk er, som de er," siger hun og fortæller, at når en fra personalet brokker sig over en anden, spørger hun dem, hvordan de gerne vil have, at den anden skal være. Det næste spørgsmål er så, om den, der brokkede sig, kan gøre noget for, at den anden bliver sådan. Det spørgsmål har givet mindre brok.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.