Alternative pædagoger; Blomsterbørn

Alternative metoder er så småt på vej ind i den danske institutionsverden. Det er emner som kinesiologi, NLP, blomstermedicin og indretning efter Feng Shui-principper. Og det bliver brugt, fordi pædagogerne mener, at det virker, viser en rundringning, Børn&Unge har lavet.

Pædagoger er ligesom mange andre danskere interesserede i det alternative. De fleste pædagoger, der dyrker alternative behandlingsformer, praktiserer det dog ikke i institutionen, men hjemme. Her kommer børnene så i deres fritid sammen med forældrene for at få en behandling, og det bliver i en del tilfælde taget med ind i institutionerne. Flere eksperter er kritiske overfor at bruge det i institutionerne.

En af dem er Bobby Zachariae, der er professor ved Århus Sygehus og Psykologisk Institut på Århus Universitet. Her forsker han blandt andet i psykens indvirkning på helbredelse af sygdomme, og har beskæftiget sig med alternative helbredelsesformer.

Bobby Zachariae ville ikke selv tillade, at der blev brugt alternative metoder i hans børns institution, medmindre de havde dokumenteret positiv virkning og blev udført af folk med uddannelse på området. Man burde undersøge, om der er dokumentation for enten en positiv eller en negativ effekt, mener han.

"Når man har ansvar for børn, skal man som minimum undersøge, at der ikke er skadelig effekt af det. Det kan man gøre ved at spørge embedslægen. Det kan jo vise sig, at nogle udvikler allergier imod de midler man bruger," siger Bobby Zachariae og fortæller om et firma, der på et tidspunkt solgte te af liljekonvaller. Problemet var bare, at liljekonvaller er giftige, så teen blev hurtigt taget væk fra markedet.



Det kan gå galt. Det er ikke kun naturmedicin, Bobby Zachariae er kritisk overfor at bruge i institutioner. Også metoder som NLP og Kinesiologi ser han en risiko ved.

"I det omfang man inddrager psykologiske behandlingsteknikker, ville jeg kræve, at det var en person med en autoriseret uddannelse, der gjorde det. I 99 ud 100 tilfælde går sådan noget jo godt, men det kan gå galt. Og så sidder pædagogerne med et stort ansvar," siger han.

"Det kan også godt være, det bare ikke virker, men i offentlige institutioner har man vel også en forpligtelse til at tænke sig om, inden man bruger penge på noget," siger professoren.

Bobby Zachariae mener, at vi ikke i et vidensbaseret samfund bør stille os tilfreds med den holdning, at så længe vi føler, at tingene virker, behøver vi ikke at vide hvordan.

"Der er en tendens til, at vi er meget kritiske som forbrugere. Vi er mistroiske overfor konsumvarer, men ofte forsvinder det kritiske, når det handler om alternative behandlinger. Vi skal vide, hvad det er, der virker. I mange tilfælde tror man, at noget virker, men virkningen kunne lige så godt skyldes noget helt andet," siger han.

Karl Jørn Schmidt er formand for Sammenslutningen af alternative behandlere. Selv udfører han blandt andet healing, massage og samtaleterapi. Han mener, at det ikke er afgørende, om der foreligger dokumentation for, hvordan og hvorfor metoderne virker.

"Det er et spørgsmål om at have en holdning til tingene. Det er jo heller ikke bevist, at vi på lang sigt bliver sundere af at spise økologisk," siger Karl Jørn Smith, som mener, at der er en langt støre risiko ved at gå til en almindelig læge.

Han er glad for, at der er institutioner, som tager det alternative til sig.

"Det er vigtigt at komme tidligt ind med de her ting. Det er jo endnu vigtigere for børn og unge end for os andre, fordi de har et langt liv foran sig. De skal have sunde medikamenter og en sund viden. Det er vigtigt, at unge mennesker lærer at se på mennesket som en helhed," siger Karl Jørn Schmidt, der håber, at flere pædagoger vil tage de alternative metoder til sig.



Nyreligiøse metoder. Det er der meget, der tyder på, at de vil, fortæller Mikael Rothstein, der er lektor i religionshistorie på Københavns Universitet. Han er ikke overrasket over, at pædagoger eksperimenterer med det alternative.

"Når det sker i børnehaverne, er det fordi det vinder frem alle steder. Det er i erhvervslivet og i sundhedssektoren. Hvorfor skulle det så ikke også være i børnehaver?" siger han.

Han tøver ikke med at kalde nogle af de alternative metoder for religiøse.

"Vi oplever for tiden en slags religiøs vækkelse, der går i to retninger. Den dominerende går mod folkekirken, mens den anden er en slags folkelig religiøsitet, der bliver stykket sammen af hvad som helst. Det er retninger, hvor man taler om "det hele menneske", "personlig udvikling" osv. Det bliver religiøst, når man søger efter "det gode i livet," eller når man mener, at man kan styre noget, der ikke kan måles og vejes. Som når kinesiologien opererer med forestillinger om energier i kroppen, som man rituelt kan styre."

Netop fordi han opfatter det som religiøst, kan det efter Mikael Rothsteins mening være problematisk at benytte sig af de alternative metoder i institutioner.

"Det kan forekomme uskyldigt, og der er heller ikke nogen, som bliver syge af, at en børnehave er indrettet efter Feng Shui-principper eller har krystaller liggende i vinduerne. På den anden side kan jeg heller ikke forstå, at det er pædagogernes opgave at introducere det. Hvis der nu var almindelige børnehaver, der fem gange om dagen bad til Allah, Ganesh eller en anden gud, ville det jo vække stor opstandelse. Men jeg mener, at det her i princippet er det samme," siger han og tilføjer, at selvom pædagogerne ikke selv opfatter det som religiøst, er det med til at præge deres tænkning i en religiøs retning.

Mikael Rothstein mener dog, at institutioner ikke kan holdes helt fri for religion.

"Samfundets religiøse liv trænger sig også på i daginstitutionerne, men jeg mener, at børnehaver skal have så lidt med religion at gøre som overhovedet muligt. Børnene skal spares for den religiøse prægning. Altså med mindre det er en børnehave med et religiøst grundlag. Så er det selvfølgelig i orden. Så kan man jo bare sætte sine børn i en anden børnehave, hvis man ikke kan lide det," siger Mikael Rothstein.

Karl Jørn Schmidt fra Sammenslutningen af Alternative Behandlere går ikke så højt op i, at nogen kalder de alternative behandlere for nyreligiøse.

"Hvad er nyreligiøst? Er det så også nyreligiøst, når en filosof kommer med nye tanker, eller en præst har en ny udlægning af kristendommen?"

"Hvis man går ind i det her, er det fordi man vil have en viden. Det vil nogen. Andre vil ikke. Det skal man selv bestemme, og det ene er ikke bedre end det andet. Det er et spørgsmål om at have en holdning til tingene," siger Karl Jørn Schmidt.



Ikke alle ville stå frem

Under researchen til disse artikler har Børn &Unge været i kontakt med flere institutioner, der i større eller indre grad dyrkede det alternative. Nogle af dem er ikke med, fordi de minder om de institutioner, der er beskrevet. Men lige så mange er ikke med, fordi de ikke ville være med. Begrundelsen var de fleste steder, at de er blevet mødt med så megen skepsis og har måttet svare på så mange kritiske spørgsmål, at de ikke har lyst til at stå frem i deres fagblad, som ham eller hende der dyrker det alternative.