ALT OM BØRN - Det koster de, de kære små

Der er driftsomkostninger forbundet med børn, både for forældrene og for samfundet.

I bogen "Børns levevilkår", som bygger på udtræk fra Danmarks Statistiks børnedatabase, bliver der sat kroner på, men statistikerne har opgivet at finde det definitive svar på, hvad det koster at have et barn.

"Det koster det, som forældrene har mulighed for og lyst til at betale," lyder konklusionen i stedet.

Visse udgiftsposter - både af privatøkonomisk og samfundsøkonomisk karakter - kan der dog sættes gennemsnitsbeløb på.

Udgifterne til beklædning: 9000 kroner.

Udgifter til børnepasning, undervisning og læge: 15.000 kroner

Andre børneudgifter i gennemsnit: 3000 kroner

Såvel beklædningsudgifterne som udgifterne til fodtøj er for de fleste aldersgruppers vedkommende højere for pigerne end for drengene. Hvortil statistikerne føjer denne overflødige bemærkning: "Dette forhold genfindes i øvrigt også blandt de voksne". Som om vi ikke ved det.

Samfundets "rene" børneudgifter, defineret som udgifter til børnepasning, skole, sundhed, bistand til udsatte børn og unge samt kontante udbetalinger til børnefamilier udgjorde 112 milliarder kroner i 2000.

Flest penge blev brugt på skolevæsenet, nemlig i gennemsnit 39.000 kroner per barn i alderen 6-16 år.

Næstflest gik til børnepasning, nemlig i gennemsnit 32.000 kroner per barn i alderen 1-10 år. Både på skole- og børnepasningsområdet er der stor forskel på, hvad kommunerne bruger.



Den sociale arv virker

Privilegier nedarves. Det samme gør mangel på privilegier. Og intet sted er den sociale arv så virksom som på uddannelsesområdet.

Hvis forældrene har en lang videregående uddannelse, så får deres børn det også. Det sker med en faktor, der er næsten fire gange større end hos gennemsnittet. Hvis man er barn af ufaglærte, er faktoren derimod kun godt det halve af gennemsnittet.

Størst social mobilitet er der hos børn, hvis forældre har en mellemlang videregående uddannelse. En pædagoguddannelse for eksempel. Disse børn tager lange videregående uddannelser i et omfang, der ligger halvanden gang højere end gennemsnittet.

Også når det gælder kriminalitet, er den sociale arv på spil. Hvis forældrene er straffede, er sandsynligheden for, at deres børn også bliver det, to til tre gange så stor som for andre børn.



Sene startere

Synes du, de er længe om at komme ud af røret? Hvis ja, så har du videnskaben med dig.

Unge mennesker flytter senere hjemmefra end for 10 år siden. De er også længere om danne par og få børn. Forklaringen kan være, at en større del af de unge er optaget af at uddanne sig. Især de unge kvinder har fået travlere på det punkt.

De er i øvrigt også de hurtigste til at stifte eget bo. I 2001 var 40 procent af de unge kvinder på 20 år hjemmeboende, mens det var 62 procent af de jævnaldrende mænd.

Om det er godt eller skidt kan diskuteres, men faktum er, at kvinder føder stadig senere. Mens gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder i 1960 var 26,9 år var den i 2000 nået op på 29,7 år.



Kilde: Danmarks Statistik: Børns levevilkår, april 2002

Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk