Alarmerende stigning: Flere pædagoger rammes af vold

Slag, spark, krads og kvælertag. Det er eksempler på fysisk vold, som BUPL's medlemmer i deres arbejde på hele dag- og døgnområdet – lige fra daginstitutioner til specialskoler – i stadig stigende grad lægger krop til.

Andelen af pædagoger, der oplever vold, er næsten tredoblet – fra 9 procent i 2001 til 25 procent i 2017, viser ny FTF-rapport.

BUPL finder pædagogernes topplacering i voldsstatistikken alarmerende, men forretningsudvalgsmedlem med ansvar for arbejdsmiljøområdet Mette Skovhus Larsen er ikke overrasket.

»Vi ser det her som endnu en dokumentation for, hvad vi har sagt i årevis. Vi ved, det sker, og det er uacceptabelt. Det er derfor, vi bliver ved med at sige, at vores arbejdsvilkår ude i institutionerne ikke er gode nok. Vi har brug for en minimumsnormering og brug for flere kvalificerede pædagoger. Det er sådan, vi kan forebygge,« siger hun.

BUPL-medlemmerne oplever desuden volden hyppigere end de andre FTF-faggrupper: Knap halvdelen af de pædagoger, der rammes af vold, oplever det knap en gang om måneden.

BUPL vil undersøge årsagerne.

»Vi må kulegrave, hvad det her det skyldes. Fra medlemmer hører vi, at den øgede inklusion er problemet, men også, at man simpelthen er for få pædagoger. Hvis arbejdspresset og for få ressourcer får volden til at stige, så er problemerne jo ikke løst med endnu flere handleplaner og oplysning. Så skal der jo en helt anden politisk prioritering af vores område til,« siger Mette Skovhus Larsen.



Peger på arbejdspres

Også FTF-rapporten peger på arbejdspres og andre faktorer i det psykiske arbejdsmiljø som katalysatorer for volden. Især højt arbejdstempo, høje følelsesmæssige krav i arbejdet og lav grad af forudsigelighed øger risikoen for vold på jobbet.

Har man været udsat for vold, er konsekvenserne alvorlige og resulterer i både flere sygefraværsdage og øget stressniveau for de ramte, viser rapporten.

Af BUPL's arbejdsskadestatistik fremgår også, at vold sammen med trusler er den næsthyppigste årsag til, at pædagoger får psykiske skader, som ender i en erhvervssygdom (den hyppigste årsag er arbejdspres).

»Der er alle gode grunde til at handle politisk nu. Konkret rådgivning på arbejdspladserne, et effektivt tilsynssystem og forebyggende indsatser skal prioriteres, hvis kurven skal knækkes. Samtidig skal vi helt grundlæggende sikre pædagoger gode psykiske arbejdsmiljøer med bedre rammer og normeringer. Så vil mange situationer, der i dag ender i vold, kunne undgås,« siger Mette Skovhus Larsen.

Pædagogerne også selv være med til at modvirke den eskalerende vold.

»Det er rigtig vigtigt, at både ledelse og medarbejdere har fokus på vold, og at alle episoder bliver registreret og aldrig negligeret. På den måde kan man få øje på mønstre i den vold, der sker, så man kan arbejde på konkrete løsninger. Og man har også dokumentationen i orden, hvis volden ender i en arbejdsskadesag. Selvom man måske ikke tænker, at en bule fra at få kop i hovedet den ene dag eller et bidemærke den anden dag er alverden, så kan vi se, at over tid slider det på pædagogerne at være i konstant alarmberedskab,« siger Mette Skovhus Larsen.