TEMA: I SMITTEZONEN. De bedste våben mod smitte. Håndvask, frisk luft og god plads

Vuggestuebørn har 15-25 sygedage årligt, og børnehavebørn har 5-10 sygedage årligt. Ikke kun er det ubehageligt for børnene at være snottede og feberhede – det koster også i samfundsøkonomien. Et forsigtigt overslag fra Ugebrevet A4 viser, at forældres fravær som følge af deres børns sygdom svarer til, at 4.500 lønmodtagere bliver hjemme fra job i helt år.

Kan vi ikke gøre det lidt bedre? Sådan lyder spørgsmålet, og svaret skal ofte søges i daginstitutionernes miljø og praksis.

Udstyret med et større millionbudget blev Dansk Hydraulisk Institut (DHI), en uafhængig rådgivnings- og forskningsinstitution inden for vand, miljø og sundhed, sat i spidsen for et projekt, der skulle undersøge hygiejne og rengøring i institutionerne. Tobias Ibfelt er læge med en særlig indsigt i mikrobiologi. Han fik til opgave at fokusere på kilder til infektioner, og resultatet en ph.d.-afhandling, som han har forsvaret ved Københavns Universitet – er en af de første undersøgelser af virus og bakterier i daginstitutionsmiljøet.

»Den store faktor er en direkte overførsel af smitte fra barn til barn. Der skal en kolossal indsats til for at reducere den indirekte smittevej, det vil sige via genstande og fysiske omgivelser i institutionen,« siger Tobias Ibfelt.



Smitte hot spots. Tidligt i projektet blev det i en særskilt undersøgelse fastslået, at en god håndhygiejne er vigtig for at forebygge infektionssygdomme. Det er forskning, som Tobias Ibfelt medvirkede til, og hvor resultaterne er offentliggjort og omtalt.

Tobias Ibfelt satte sig derefter for at kortlægge steder i daginstitutionerne med særligt mange virus og bakterier, såkaldte hot spots, for her ville risikoen for indirekte overførsel være størst. Undersøgelsen foregik i 23 integrerede institutioner fordelt på Københavns Kommune og Nyborg Kommune.

Fordi det var et forskningsmæssigt jomfrueligt område, var han nødt til først at udvikle en prøvemetode. Især måling af virus var en udfordring. En virus er ned til en tusindedel mindre end en bakterie. Man kan ikke dyrke virus på samme måde som bakterier, når man skal undersøge dem. Man er tvunget til at tage små stykker virus-DNA og opformere dem.

»Men det var vigtigt at få det til at lykkes. Virus er det, der fremkalder 90-95 procent af alle infektioner. En virus er lille og let, hænger længe i luften og befinder sig midt i det hele. Bakterier har en tendens til at falde hurtigt ned på gulvet og lægge sig i hjørner, hvor børnene ikke kommer så hyppigt,« siger Tobias Ibfelt.

Han gennemførte målingerne et stort antal steder i hver institution, heriblandt på toiletter, i køkkener, ved legeområder og omkring puslepuder. Resultaterne viste, at de store hot spots for smitte er legetøj, uanset om det er af træ, plastic eller stof, sofahynder og andre stofoverflader.

»Det kan synes logisk. Det er genstande, som ikke er flade, og overflader, som ikke er glatte, hvor det er vanskeligt at tørre dem over med en klud,« forklarer Tobias Ibfelt.



Vask af legetøj. Tobias Ibfelt brugte den nye viden om virus på legetøj, da han skulle tilrettelægge anden fase af forskningsundersøgelsen. Her valgte han at koncentrere sig om vuggestuer. Vuggestuebørn er mere udsat for smitte fra legetøj, fordi de er mere tilbøjelige til at putte legetøj i munden, og de har flere sygedage end større børn. I anden fase indgik 20 vuggestuer i Københavns Kommune. I 10 af dem blev legetøjet samlet set vasket en gang om måneden, hvilket er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Det var et professionelt firma, der sørgede for vask og desinfektion. I 10 institutioner blev legetøjet ikke vasket.

Forsøget løb over tre måneder om vinteren, hvor der er er størst risiko for infektioner.

I løbet af perioden foretog Tobias Ibfelt målinger af virus og bakterier, og han registrerede sygedage via spørgeskemaer til forældre og pædagoger.

Undersøgelsen dokumenterer, at regelmæssig rengøring af legetøj nedbringer sygdomsfremkaldende virus, men indgrebet gjorde ikke børnenes totale sygefravær mindre, og det gjorde heller ikke børnenes fravær på grund af luftvejssygdomme mindre.

»Måske ville det hjælpe, hvis man vaskede legetøjet mere hyppigt end en gang om måneden. Det kan yderligere forskning af hygiejne og rengøring muligvis vise. Men jeg tvivler på, at det er anstrengelserne værd. Det er næppe heller realistisk,« siger Tobias Ibfelt, som mener, at Sundhedsstyrelsens anbefaling om månedlig vask af legetøjet mangler videnskabeligt belæg.



Frisk luft. Derimod sætter Tobias Ibfelt mere lid til andre foranstaltninger, der ifølge undersøgelser, som ikke er hans egne, synes at bidrage til, at daginstitutionsbørn får færre sygedage. Således har det en vis gavnlig virkning, hvis børnene opholder sig meget udendørs, viser registreringer fra skovbørnehaver.

»Det er logisk, for der er meget mere plads udendørs, så børnene ikke så ofte er tæt på hinanden. Virus overlever i kortere tid ude end inde. De bliver slået ihjel af UV-stråler fra solen. Bakterier trives bedst i et varmt, fugtigt miljø – ikke just typisk dansk vejr,« siger Tobias Ibfelt.

Frisk luft på en anden måde, nemlig i form af god ventilation i institutionen, gør det også af med virus og bakterier. Tobias Ibfelt har selv deltaget i en nyligt offentliggjort undersøgelse, der viser, at forbedret ventilation reducerer børnenes sygefravær en smule.

Det mest effektive middel er dog bedre håndhygiejne: At børnene vasker hænder ofte.

Tobias Ibfelt understreger, at pædagoger er meget opmærksomme på god hygiejne. 

Men han er stødt på modstand fra både pædagoger og forældre, når han har anbefalet, at børnene bruger håndsprit i forbindelse med håndvask.

»Der findes en myte om, at håndsprit bliver optaget som alkohol i børnenes blod. Men spritten fordamper hurtigt,« fastslår forskeren og tilføjer, at håndsprit i mange tilfælde kan afløse håndvask med sæbe, som kan udtørre huden.

Hertil kommer initiativer, som ligger uden for pædagogers rækkevidde, først og fremmest at øge arealet pr. barn i daginstitutionerne. Når der er mere plads, er børnene ikke hele tiden så tæt på hinanden.

»Der er kun lavet to-tre studier om det, men studierne tyder på, at der findes en omvendt proportional sammenhæng mellem antal kvadratmeter pr. barn og antal sygedage. Det vil sige, at mere plads giver færre sygedage,« siger Ibfelt.



Balancegang. Hvis man vil minimere sygdomme i daginstitutioner, er det mest effektive ifølge Tobias Ibfelt, at de bliver holdt hjemme, indtil de er raske. Her roser han Sundhedsstyrelsens vejledning ’Smitsomme sygdomme hos børn og unge’, der indeholder råd til forældre og pædagoger.

Men beslutningen om sygefraværets varighed er en balancegang, erkender Tobias Ibfelt. Og så lander vi der, hvor artiklen begyndte:

»Samfundsøkonomisk er det dyrt, hvis forældre ikke kommer på arbejde, fordi de skal passe syge børn derhjemme. Men det er også dyrt for samfundet, hvis et barn sendes i institution uden at være rask. Derved smitter barnet flere andre børn, og så skal deres forældre blive hjemme fra job,« siger forskeren.

Han vurderer, at hvis risikoen for smitte mindskes i daginstitutionerne, kan det også reducere pædagogernes sygefravær.

»Jeg har ikke evidens for den påstand, men man kan helt generelt sige, at hvis man nedbringer antallet af syge børn, vil man højst sandsynligt også nedbringe pædagogers sygefravær, i hvert fald det fravær, der skyldes infektioner,« siger Tobias Ibfelt. 



Derfor bliver børn syge

● Langt størstedelen af sygedage for børn i daginstitutioner er udløst af virus. 

● Virussygdomme er meget smitsomme. Smitten overføres via dråber eller andre former for partikler. 

● Virussygdomme helbreder sig selv, ofte efter nogle sygedage.

● 60-80 procent af samtlige infektioner er luftsvejssygdomme, først og fremmest forkølelse. De skyldes virus.

● En anden stor gruppe af infektioner er mave-tarm-sygdomme, herunder roskildesyge. De opstår også primært på grund af virus.

● Meget få sygedage er forårsaget af bakterier, fordi det generelle niveau for hygiejne er højt i Danmark til forskel fra i udviklingslande.

● Bakterier kræver typisk behandling, for eksempel med penicillin.

Kilde: Tobias Ibfelt, forsker og læge.



Om forskeren

Tobias Ibfelt er uddannet cand.med. Hans faglige hovedinteresse er mikrobiologi. Han har forsvaret sin ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet. Titlen på afhandlingen er ’Infektionssygdomme og patogene mikroorganismer i det danske børnepasningsmiljø’. Hans plan er at uddanne sig til speciallæge i mikrobiologi.



Forskerens råd til pædagogerne

● Lær børnene at nyse i ærmet i stedet for i hånden/hænderne.

● Undervis børnene i en rigtig teknik med hensyn til håndvask.

● Sørg for, at børnene vasker hænder ofte og mindst 30 sekunder hver gang.

● Sørg for, at børnene vasker hænder mindst tre gange om dagen.

● Indfør sange, rim og remser, der understreger betydningen af håndvask.

● Medvirk gerne til, at børnene spritter hænderne efter håndvask.

● Stræb efter, at børnene opholder sig meget udendørs.



BUPL: Forskningen kan indsnævre vores fokus

Tak for den afhandling. Den har gjort os meget klogere.

Sådan lyder kommentaren fra Mette Aagaard Larsen, forretningsudvalgsmedlem i BUPL med ansvar for arbejdsmiljø, til Tobias Ibfelts forskningsresultater.

Hun finder det glædeligt med den nye forskning om børns sygefravær i institutionerne, fordi mere viden hjælper til at indsnævre fokus.

»Der bliver gjort det, der kan gøres inden for de nuværende rammer ude i daginstitutionerne. Det er op til KL og kommunerne at kigge på deres indsats for at se, om der kan gøres noget anderledes, eller om der kan prioriteres om,« siger Mette Aagaard Larsen.

Om håndvask bemærker hun, at der i dag er vask hænder-plakater på næsten alle institutioner, og at der bliver brugt håndsprit mange steder. Hun indskærper, at forældrene har et medansvar for at lære børnene gode rutiner.

Om mere udendørs tid siger hun, at det er ønskeligt med mere tid udenfor, men det kræver faciliteter og rigtige normeringer.

Mette Aagaard Larsen noterer med tilfredshed, at legetøj ifølge Tobias Ibfelts forskningsresultater kun synes at være en meget beskeden kilde til smitte. Det ville nemlig kræve betydelige ressourcer at intensivere rengøringen af legetøj, fastslår hun. 

Læs mere her

Sundhedsstyrelsens pjece ’Smitsomme sygdomme hos børn og unge – vejledning om forebyggelse i daginstitutioner og skoler m.m.’ indeholder en udførlig beskrivelse af de grundlæggende regler på området.