TEMA: Fremtidens ældrepleje. Pædagoger bliver guld værd

Når pædagog Lene Vangsgaard møder på arbejde, er det til rollatorer og formiddagskaffe frem for frugt og flyverdragter.

Hun arbejder på et aktivitetscenter for pensionister, og dermed er Lene Vangsgaard en af de knap 400 pædagoger, der arbejder i plejesektoren. Det er et tal, som mange spår, vil stige i de kommende år, hvor der bliver større fokus på nye aspekter af arbejdet med de ældste end det traditionelle pleje- og behandlingsarbejde.

»Vi vil se gruppen af pædagoger i ældresektoren vokse. Vi har fået større opmærksomhed på at bruge pæda­gogiske tiltag og socialpædagogiske metoder, og interessen er stigende, både i kommuner og i Sundheds- og Ældreministeriet,« siger Anna Wilroth, konsulent i Ældre Sagen.

»Det betyder, at pædagoger skal begynde at tænke på en ny måde. Klassisk har pædagoger været indtænkt i børneområdet, men nu skal pædagoger også til at se sig selv på ældreområdet, samtidig med at plejehjemsledelser og kommuner skal se værdien i at ansætte pædagoger,« siger hun.

Efter Anna Wilroths mening kan især pædagogers blik for sociale relationer blive en gevinst både på plejehjem og i hjemmeplejen.

»Relationen er en vældig stor del af det arbejde,som de ansatte udfører i ældreplejen sammen med sygepleje og praktisk pleje. Det er vigtigt, at man opbygger en tillidsfuld og stærk relation til borgeren, og det kan pædagoger,« siger hun.



Forskning bakker op. Et nyligt afsluttet forskningsprojekt fra den nordjyske pædagoguddannelse UCN bakker op om, at pædagogers kompetencer vil gavne plejesektoren.

Forskningsprojektet har set på, hvordan pædagogstuderende i praktik på plejehjem kan være med til at løse opgaverne gennem pædagogiske tilgange og metoder. Konklusionen er, at pædagoger kan bidrage på flere forskellige måder.

»Pædagoger er rustede til at arbejde med relationen til andre og til at se det hele menneske. De er gode til at ­arbejde med kommunikation, lytte ind til personens behov og søsætte meningsfulde aktiviteter, som tager udgangspunkt i den enkeltes funktionsniveau,« siger Elisabeth Mølholm Andersen, lektor ved UCN's pædagoguddannelse.

Hun fremhæver samtidig pædagogers evne til at indgå i det tværfaglige arbejde på en arbejdsplads.

»Pædagoger bidrager positivt til det kollegiale samarbejde. Samtidig er de ­gennem professionsbacheloren uddannet til at gøre iagttagelser og sætte gang i udviklingsorienterede tiltag på baggrund af disse observationer,« siger hun.

Vigtig rolle. Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) slår fast over Børn&Unge, at regeringen er parat til at investere i ældreområdet.

»I Danmark skal man som ældre kunne leve et godt og trygt liv. Et ældreliv, hvor man ikke bare bliver passet godt på og plejet, men også har gode oplevelser og kan deltage i meningsfulde aktiviteter,« siger ministeren.

»Det er et fællestræk for vores initiativer på ældre­området, at vi har fokus på at give de ældre mere indhold og flere meningsfulde aktiviteter i hverdagen. Her spiller pædagoger en naturlig og vigtig rolle allerede, når kommuner og plejecentre skal tilrettelægge aktivitetstilbud for de ældre, og det vil de også gøre fremover,« siger Sophie Løhde.

Her til efteråret præsenterer hun en national demenshandlingsplan, og netop demensområdet nævnes af mange som et felt, hvor pædagoger fremover bliver en vigtig brik i puslespillet.

»Det er helt afgørende for mennesker med demens, at vi får en tværfaglig behandling og pleje. Her kan personer med en pædagogisk uddannelse have relevans, fordi de kan være med til at skabe aktiviteter for personer med demens og deres pårørende,« siger Nis Peter Nissen, direktør for Alzheimerforeningen.

Han fortæller, at personer med demens har brug for fysisk aktivitet, social interaktion og stimulering af hjernen, hvilket giver mere livskvalitet og gør, at demenssygdommen udvikler sig langsommere.

»Her kan pædagogers faglighed anvendes, men den kan ikke stå alene. Det er vigtigt, at tilbuddene til personer med demens er baseret på et sundhedsfagligt fokus. Samtidig skal de tilbydes mere rehabilitering og støtte i hverdagen, herunder sociale, mentale og fysiske aktiviteter, som kan varetages af ergoterapeuter, fysioterapeuter og pædagoger,« siger Nis Peter Nissen.



Ingen faglig kamp. Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL, fremhæver også pædagogers mulighed for at gøre en forskel på demensområdet.

»Personer med demens mister hukommelsen samt evnen til at udføre bestemte handlinger og give udtryk for, hvad de vil. Her kan pædagoger arbejde med personens livsfortællinger og kroppens hukommelse i et socialt perspektiv og dermed hjælpe dem til en større trivsel,« siger Birgitte Conradsen.

Hvis pædagoger for alvor skal blive en del af fremtidens plejesektor, kræver det ifølge næstformanden en forståelse for, hvad faggruppen kan bidrage med.

»Det må ikke blive til en faglig kamp mellem eksempelvis pædagoger og social- og sundhedsassistenter, for der er brug for flere faggrupper. Det handler jo om den ældres livskvalitet, værdighed og sociale relationer, og det opnår man ikke udelukkende ved, at den ældre kommer i bad tre gange om ugen. Vi skal også aktivere de sociale relationer og se mennesket bag, og der har pædagoger en force,« siger Birgitte Conradsen, der kalder pædagogernes indtog i plejesektoren for et langt, sejt træk og tilføjer:

»Vi har jo ikke tradition for at tænke pædagoger ind i plejehjem og plejeopgaver. Derfor er det vigtigt at få fokus på, hvilken forskel pædagoger kan gøre på ældreområdet.«