FORSKNING: Ny viden

5 råd til digital dannelse i børnehaven



Et nyt inspirationsmateriale fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) giver pædagoger idéer til arbejdet med børns digitale dannelse. Inspirationsmaterialet ’Sammen om digital dannelse’ skal bidrage til, at børnene udvikler en reflekteret og kritisk tilgang til digitale redskaber. Materialet giver blandt andet en række råd til arbejdet med digital dannelse. 

Se det sjove 

Digital dannelse handler blandt om at få positive oplevelser med digitale redskaber. Digitale redskaber indbyder til nye måder at lege på. Se og gense lege. Prøv fx sammen at filme et barn, der laver en perleplade, og se så filmen baglæns hurtigt – uden at grine.

Sæt fokus på det relationelle

De digitale teknologier giver os mulighed for at skabe relationer på tværs af tid og rum – eller at skabe et fælles tredje med dem, man er fysisk sammen med.

Skab deltagelse 

Vis børnene, at man selv kan gøre noget med medier, så de ser, at de selv kan være aktive og ytre sig og dermed være med til at sætte en dagsorden.

Tal om sikkerhed og privatliv

Tag ansvar for at sikre børnenes enheder med password og back-up, og lær barnet, at et password er personligt. Vær bevidst om de digitale fodspor, I sætter på vegne af børn, og om hvorvidt I overtræder børnenes privatliv ved fx at lægge billeder af dem på nettet.

Tal med forældrene 

Tal om brug af digitale redskaber i hjemmet og i institutionen, og hvorfor det ikke nødvendigvis er det samme. Brug de digitale teknologier som bindeled mellem institutionen og hjemmet.

 Hele materialet og flere råd kan findes her på eva.dk (søg ’Sammen om digital dannelse’).



Små piger tror, at mænd er klogere end kvinder

Når piger er i seksårsalderen, begynder de at tro, at drenge er klogere end piger. De begynder også at fravælge aktiviteter, som, de tror, kræver, at man er meget klog. Det konkluderer et amerikansk studie, der er offentliggjort i tidsskriftet ’Science'. Forskere har undersøgt oprindelsen af de kønsstereotype opfattelser, der ifølge dem også senere får piger til at fravælge uddannelsesretninger som fx matematik og fysik, der er associeret med høj intelligens.

Forskerne udførte en række forsøg med børn fra fem til syv år. En gruppe børn skulle prøve to spil: Det ene blev præsenteret som et spil for ’virkelig kloge børn’ og det andet som et spil for ’børn, der kan lide udfordringer’, men reglerne var næsten ens. Bagefter blev børnene spurgt ind til deres interesse for spillene. Forsøget viste, at pigerne var mindre interesserede i spillet for ’virkelig kloge børn’, mens både piger og drenge viste samme interesse for spillet for børn ’der kan lide udfordringer’.

Forskellene viste sig ikke mellem børn i femårsalderen, men fra seks år begyndte pigerne at fravælge spillet for ’de rigtigt kloge’. På den baggrund konkluderer forskerne, at piger fra seksårsalderen er påvirkede af kønsstereotyper.

I et andet forsøg fik en gruppe børn med både piger og drenge fortalt en historie om en person, der var ’virkelig klog’. Bagefter skulle de gætte hovedpersonen ud af en gruppe voksne – to mænd og to kvinder – som de ikke kendte. I femårsalderen havde piger og drenge tendens til at vælge deres eget køn. De seks- og syvårige børn var mindre tilbøjelige til at forbinde kvinderne med intelligens.

Kilde: dr.dk



Vold i familien har alvorlige konsekvenser for børn

Det har alvorlige konsekvenser for børn, hvis de vokser op med vold i familien, også selvom de ikke selv direkte er udsat for vold. Det viser en ny undersøgelse fra SFI, der har sammenlignet børn i voldsramte familier med en kontrolgruppe af jævnaldrende børn, der er vokset op i familier med samme baggrund og karakteristika, men ikke har oplevet vold. Børn fra voldsramte familier bliver dobbelt så ofte anbragt udenfor hjemmet eller får forebyggende foranstaltninger, og de bliver halvanden gang så ofte ramt af posttraumatisk stress. De klarer sig også dårligere i skolen, viser undersøgelsen.

Godt hver 20. danske barn vokser op i en familie, hvor der forekommer vold i en grad, som har ført til en sigtelse eller en registrering på en skadestue. Det svarer til, at der i hver skoleklasse sidder mindst et barn, der har oplevet vold i familien.

Undersøgelsen kortlægger som den første i dansk sammenhæng, hvordan børn påvirkes af den vold, som de ikke selv er direkte ofre for, men som rammer nogle af deres nærmeste voksne.

Rapporten ’Børn, der oplever vold i familien – omfang og konsekvenser’ kan downloades på VIVE's hjemmeside.