Dyre kopimaskiner

Børnehavens kopimaskine har spyttet den sidste kopi ud. Maskinen er for gammel og skal skiftes. Men institutionen har ikke pengene, så derfor er det fristende at lease en maskine. Det har institutioner i cirka halvdelen af landets kommuner gjort. Men pas på. Det kan ende med at koste både institutionen og kommunen en masse penge og besvær. Kontrakterne er nemlig ofte svære at gennemskue for lederne, og smarte sælgere gør ikke meget for at forklare, hvordan de hænger sammmen. Derfor opdager lederne simpelthen ikke, hvor mange penge kopimaskinen eller printeren reelt koster, før de ser den første regning. Og så er det ofte for sent. 

Selvom kommunerne, og i nogle tilfælde også Kommunernes Landsforening (KL) bliver involveret i sagerne, lykkes det i mange tilfælde ikke at få ophævet kontrakterne. I Grindsted Kommune har en leder af en børnehave skrevet under på en række leasingkontrakter, der tilsammen kostede kommunen 1,8 mio. kroner. Sagen kostede også lederen jobbet, og i Give Kommune har en lignende sag kostet kommunen 1,6 mio. kroner.

I Søllerød Kommune er det lykkedes at indgå et forlig, så tre institutioner kommer af med tilsammen 600.000 kroner. Sagen ser nu ud til at få et retsligt efterspil. Efter at Søllerød Kommune gik offentligt ud med problemet, overvejer leasingfirmaet Printgruppen at lægge sag an mod kommunen fordi blandt andre viceborgmesteren har omtalt firmaets metoder som "svindel."

En af de institutionsledere, der har underskrevet en leasingkontrakt uden helt at kende konsekvenserne, er Elsebeth Holm Iversen, som er leder af en institution i Holte.

"Jeg må desværre erkende, at jeg er blevet godt og grundigt fuppet, og det har jeg det rigtig dårligt med. Men jeg har det bedre med at stå frem og fortælle historien og stå ved, at jeg har været åndssvag end bare at bøje nakken og intet foretage mig," siger hun til nyhedsmagasinet Danske Kommuner, der udgives af KL. 



Den forkerte kopimaskine. Hun blev uopfordret kontaktet af en sælger fra firmaet Printgruppen, der kunne byde på kopimaskiner og printere, og da institutionen stod for at udskifte en printer, lød det som en god idé. 

Elsebeth Holm Iversen fortalte sælgeren, at hun havde brug for en printer til nogenlunde samme pris som den gamle. Det endte med, at sælgeren tilbød en maskine, der var lidt dyrere end den gamle, men til gengæld kunne mere. 

"Han gav mig nogle papirer, jeg bare skulle skrive under på, så skulle han sørge for resten. Det var min første fejl, for det viste sig senere, at det faktisk var en form for kontrakt, jeg havde underskrevet. Men nu sagde Peter pænt tak for i dag, og så gik han sin vej og tog alle papirerne med sig," siger hun.

Noget tid senere leverede et transportfirma en stor og dyr kopimaskine, som ifølge Elsebeth Holm Iversen var en helt anden, end hun var blevet lovet. Faktisk var der slet ikke plads til den på kontoret. Til gengæld ville den komme til at koste cirka 60.000 kroner om året, hvilket er over 40 gange så meget som den gamle. På dette tidspunkt vurderede Elsebeth Holm Iversen, at sagen var blevet for uoverskuelig, og den blev overgivet til kommunens jurister. 

Det hele endte med et forlig, hvor institutionerne tilsammen betalte 600.000 for at komme ud af aftalerne og leverede de tre maskiner tilbage. Pengene har de lånt af kommunen, og de skal afdrages over de næste fem år.



For meget decentralisering. Sagen fra Søllerød står langt fra alene. I 2002 blev KL involveret i 50 sager, hvor kommuner havde problemer med leasingkontrakter, og der er kommuner, der er kommet af med endnu flere penge end Søllerød. 

Ulla Nielsen, der er juridisk konsulent i BUPL’s ledersekretariat, har ikke været involveret i sager om leasingkontrakter, fordi det er kommunernes jurister, der tager sig af sagerne. Hun har dog hørt om problemerne med leasingkontrakter og mener, at en del af forklaringen kan findes i, at lederne ikke får nok støtte af forvaltningerne. 

Den forklaring bygger hun på, at lederne ofte ringer til BUPL for at få eksperthjælp til sager, der burde være klaret i kommunerne. 

"Når man decentraliserer, er det væsentligt at tage stilling til, hvor opgaverne ligger bedst. Det gør de ikke altid hos mellemlederne. Man kan ikke forvente, at institutionsledere skal have juridisk specialviden indenfor eksempelvis kontraktret. Det handler ikke om mere eller mindre decentralisering, snarere om at decentralisere rigtigt," siger hun.



Den modsatte logik. Roger Buch, der er kommunalekspert og lektor på Danmarks Journalisthøjskole, er enig i, at ledere ikke altid er klædt på til at læse det, der står med småt i kontrakter, men logikken i decentralisering er ellers lige den modsatte, forklarer han: 

"Man decentraliserer jo ud fra den filosofi, at det er dem, der står ude i f.eks institutionerne, der ved, hvad der er brug for. Det betyder ikke nødvendigvis, at der bliver sparet penge, men ihvertfald at der ikke bliver brugt penge på unødvendige ting." 

Søllerød Kommune har da heller ikke ændret sin overordnede politik med at lægge ansvaret ude i de enkelte institutioner. Langt de fleste indkøb bliver stadig foretaget af medarbejderne på institutionerne. Noget er dog ændret. Det er blevet indskærpet for institutionslederne, at de ikke må indgå den slags aftaler, uden at aftalen er blevet tjekket og godkendt af kommunens eksperter, fortæller viceborgmester Erik Mollerup (V). 

"Det handler om at identificere faldgruberne og i samarbejde med institutionslederne beslutte, hvilke forholdsregler vi må træffe. Vi skal lave en tjekliste for, hvordan man skal håndtere forskellige situationer. Spørgsmålet er så bare, hvor lang den tjekliste skal være," siger Erik Mollerup.

Han mener dog ikke, at det er decentraliseringen, der er gået for langt i Søllerød. 

"Det har ikke noget at gøre med, at lederne ikke kunne få støtte fra forvaltningen eller ikke vidste, hvad de skulle gøre. Men de har heller ikke gjort noget forkert. De blev simpelthen narret til at føle sig trygge. Det var ren og skær svindel," siger viceborgmesteren, der i fremtiden vil forsøge at gardere sig mod svindlere ved at tale højt om, når nogen bliver narret. 



Overvejer sagsanlæg. Den taktik kan nu koste kommunen et sagsanlæg fra Leasingfirmaet Printgruppen, der leverede kopimaskinerne. Firmaets advokat, Michael Prince, der nu står for al kommunikation i sagen, mener nemlig ikke, at Printgruppen har gjort noget forkert.

"Jeg har set mange leasingkontrakter, og denne er endda forholdsvis nem at overskue. De her forretningsmetoder er ikke kritisable. Kommunen havde for eksempel flere muligheder for at sige fra. Det lugter af, at man skal have vasket hænder," siger Michael Prince. 

Lige nu ligger sagen hos en af Michael Princes kolleger, som skal vurdere, om der er grundlag for et sagsanlæg mod Søllerød Kommune og nyhedsmagasinet Danske Kommuner, der har skrevet om sagen.

"Det er personligt krænkende. Der er blevet brugt ord som "svindler", og det må man altså ikke, fordi man har været lidt for naiv som køber," siger han.

"Som køber må man sige, ’hvilke behov har jeg’ og så købe ind efter det. Man kan ikke bare sige, at det er sælgerens skyld. Det er en fotokopieringsmaskine, der kan printe et vist antal kopier i minuttet. Det er ikke så vanskeligt at tage stilling til," siger Printgruppens advokat.