Camilla rejste til Lesbos. Mine pædagogevner hjalp flygtningene
Flygtninge er ofte forvirrede eller kede af det efter den lange og farlige rejse med båd til den græske ø Lesbos. Heldigvis kunne de hente lidt hjælp og tryghed hos pædagog Camilla Lynge. Hun stod for den daglige kommunikation i den frivillige organisation Better Days for Moria, som hjalp de flygtninge, der ankom til flygtningelejren på øen. Det var hendes job at hjælpe med spørgsmål som ’hvornår sejler færgen?’ eller ’hvor går man hen for at få et varmt tæppe?’. Hun tog et års orlov fra sit job som pædagog i Lystrup skoles SFO for at rejse til Lesbos og tage imod flygtningene.
»Jeg var frustreret over de pædagogiske arbejdsforhold i Danmark. Jeg blev pædagog for at hjælpe andre mennesker, men jeg syntes efterhånden det var svært at udføre et stykke arbejde, jeg kunne være tilfreds med, på grund af alle de velfærdsnedskæringer, regeringen gennemførte. Jeg var ikke bundet til noget i Danmark, så jeg sagde min lejlighed op og tog af sted. Jeg besluttede, at jeg ville bruge det her år på at gøre ting, jeg føler er rigtige,« siger Camilla Lynge.
Hun havde tidligere udført frivilligt arbejde i Danmark, men var nu klar til en ny udfordring.
»Jeg synes ikke, vi i Europa er gode til at hjælpe flygtninge. Det her var en mulighed for, at jeg kunne hjælpe mennesker, der virkelig havde brug for det. Samtidig følte jeg, at jeg havde brug for et afbræk fra mit 9-16-job, så det virkede som et oplagt valg,« siger Camilla Lynge.
Sprogbarriere. I lejren sørgede frivillige for, at flygtningene fik de basale nødvendigheder som tandpasta og soveposer og lægehjælp, hvis de havde brug for det. »På én dag, hvor det var lidt koldt, kom der måske 600 til 1.000 flygtninge, men dage hvor havet var helt stille, kom der mange flere. Jeg har stor respekt for de mennesker, der hjalp med at trække bådene i land nede på stranden, men jeg var hverken stor nok eller stærk nok til at rende rundt i vandet en hel dag, så mine kræfter var bedre brugt oppe i lejren,« siger Camilla Lynge.
I kraft af hendes pædagoguddannelse er hun vant til at være der for andre og være opmærksom på, hvordan hun kommunikerer.
»Jeg havde drama på uddannelsen, og det gav mig stor bevidsthed omkring mit kropssprog.
Mange af flygtningene kunne ikke engelsk, så der var en stor sprogbarriere, for de skulle føle sig set og hørt alligevel. Det var vigtigt for mig at huske, at lige meget hvor presset jeg var, stod jeg over for et menneske, der havde brug for min hjælp. Jeg kunne bruge min pædagogfaglighed til at signalere, at jeg var der for dem og respekterede dem, selvom de ikke forstod mig,« siger Camilla Lynge.
Selvom det til tider kunne være hårdt at hjælpe de mange flygtninge, så er Camilla Lynge ikke i tvivl om, at det var det hele værd.
»Jeg fik så meget igen. Jeg stod over for nogle mennesker, som havde haft en forfærdelig rejse, men som alligevel var venlige og høflige og havde overskud til at takke mig for, at jeg hjalp dem,« siger hun.
Fortsætter rejsen. Situationen på Lesbos har ændret sig meget de seneste uger, og Camilla Lynge er nu taget videre.
»For et par uger siden blev Moria Registreringslejr et detentionscenter. Jeg var taget fra Lesbos, da det skete. Better Days for Moria er nu lukket ned. Jeg er nu taget til flygtningelejren i den græske by Idomeni, hvor jeg sammen med tre andre har startet ’Hummus Rights Project – Idomeni’. Vi laver madposer med hummuswraps, 2 stykker frugt, et kogt æg og en flaske vand til 3.000 mennesker dagligt,« siger Camilla Lynge.
Camilla Lynge regner med at blive i Idomeni ved grænsen til Makedonien et par uger, til projektet er ordentligt oppe at køre. Bagefter tager hun til Athen for at hjælpe med at oprette et Communitycenter der.
