Deltidsansatte pædagoger: Bedre vilkår kan få os op i tid
En larmende arbejdsdag med mange skridt og tunge løft gør det ganske forståeligt, hvis pædagoger er udmattede ved fyraftenstid. Faktisk er pædagogernes arbejdsdag så hård, at langt hovedparten af de deltidsansatte pædagoger ikke ønsker at gå op i tid.
Det viser BUPL’s nye vilkårsundersøgelse foretaget i september 2021 blandt over 23.000 pædagoger.
’Jeg har mellem 30 og 34 timer om ugen, og jeg kan ikke holde til at arbejde mere uden at blive udbrændt, selvom jeg i høj grad har brug for pengene,’ skriver en af de deltidsansatte pædagoger i undersøgelsen.
Faktisk arbejder 60 procent af pædagogerne i undersøgelsen mindre end 37 timer om ugen. Hvis flere pædagoger går op i tid, vil det være en hurtig vej til at modvirke pædagogmangel. Samtidig vil et højere timetal give den enkelte pædagog mere på løn- og pensionskontoen.
Flere hænder og mere fordybelse giver mod på flere timer
Ni ud af ti af de deltidsansatte pædagoger i undersøgelsen foretrækker ikke at gå op i tid. Men mange af dem fortæller, at de under de rigtige forudsætninger godt kunne overtales til at arbejde flere timer.
Eksempelvis fortæller over halvdelen, at de ville gå op i tid, hvis de havde bedre normeringer eller mere tid til fordybelse og faglig udvikling (se faktaboks).
’Med færre børn pr. kvadratmeter, flere voksne og mulighed for variation i arbejdsdagen i form af faglig fordybelse og forberedelsestid ville jeg meget gerne arbejde fuld tid. Men som det er nu, kan jeg ikke holde til det,’ skriver en af de deltidsansatte pædagoger eksempelvis.
Forsker: Pædagogers ønsker giver god mening
Annegrethe Ahrenkiel, arbejdslivsforsker og leder af Center for Daginstitutionsforskning (Cedif), undrer sig ikke over undersøgelsens resultater.
”De steder, jeg kender til, hvor det er lykkes at fastholde flere i fuldtidsstillinger, er typisk steder, hvor man har et stort fagligt engagement. Man holder hele tiden hinanden op på, at ’det er det her, vi vil’,” siger hun.
Arbejdslivsforskeren peger på, at mulighederne for efteruddannelse er blevet væsentligt forringet de seneste år, og at rummet til at diskutere faglige problemstillinger med kollegaerne er skrumpet meget.
”Det – kombineret med, at pædagogerne har så mange børn, de skal tage hånd om – skader deres mulighed for at bringe fagligheden i spil. Det er sådan noget, der fører til udbrændthed, og den udbrændthed kan den enkelte pædagog forsøge at afbøde ved eksempelvis at have kortere arbejdstid,” siger hun.
Nye tal: Pædagoger med gode vilkår er oftere på fuld tid
BUPL’s nye vilkårsundersøgelse viser netop, at gode vilkår og normeringer umiddelbart har en reel effekt på pædagogernes arbejdstid.
Pædagoger, som i undersøgelsen svarer, at de har gode rammer for deres arbejde, arbejder i højere grad end gennemsnittet på fuld tid. Denne tendens går igen uanset arbejdsområde, men er særligt stærk på daginstitutionsområdet.
De deltidsansatte pædagoger, som har gode rammer for deres arbejde, er også mindre afvisende for at gå op i tid end gennemsnittet.
Gode rammer betyder blandt andet, at pædagogerne har tilstrækkelig tid til at sikre høj faglighed i det pædagogiske arbejde samt til arbejde med børn og unges trivsel og udvikling.
Også daginstitutionspædagoger, som har fået bedre normeringer i takt med indfasningen af Folketingets minimumsnormeringer, er mindre afvisende over for at gå op i tid.
Højere løn kan trække nogle op i tid
En række af de deltidsansatte pædagoger i BUPL’s vilkårsundersøgelse efterlyser højere løn, og højere løn kunne få 37 procent af dem til at overveje at gå op i tid.
Det undrer ikke arbejdslivsforsker Annegrethe Ahrenkiel, at højere løn alene scorer en smule lavere end bedre normeringer og vilkår:
”For langt de fleste er det afgørende, at de kan udføre et reelt og godt stykke arbejde. For det er det, der er meningsfuldt. Hvis man ikke kan det, så mister man engagementet og forlader faget,’ siger hun.