Nu vil de løfte lønnen: Regeringen lover milliarder til offentligt ansatte

Tre milliarder kroner skal løfte lønnen for visse grupper af offentligt ansatte, hvor det er svært at rekruttere medarbejdere. Det lovede statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag den 26. oktober. Forudsætningen for milliardtilskuddet er, at Socialdemokratiet kan fastholde regeringsmagten efter folketingsvalget på tirsdag.

De tre milliarder skal fordeles gennem en såkaldt trepartsforhandling, hvor arbejdstagere, arbejdsgivere og regeringen sætter sig sammen og finder ud af, hvordan pengene skal fordeles. Og forudsætningen er, at trepartsaftalen i videst muligt omfang baseres på resultaterne af den lønstrukturkomite, der lige nu er ved at endevende lønstrukturerne i det offentlige arbejdsmarked. Alt sammen ifølge det nye S-udspil med titlen ’Bedre vilkår. Bedre velfærd.’

Det skal være arbejdsmarkedets parter, der må finde ud af, hvem der skal have mere i løn, understregede statsminister Mette Frederiksen, så derfor ville hun ikke specifikt sige, hvilke faggrupper der kan se frem til et lønløft – og fik alligevel nævnt personale på plejehjem, i daginstitutioner, på sygehuse og i fængsler som mulige kandidater til en lønforhøjelse.

S-forslaget skal først være fuldt indfaset i 2030.

BUPL: Det skal kunne mærkes på lønsedlen

BUPL’s formand Elisa Rimpler glæder sig over, at den politiske løsning, som BUPL længe har efterspurgt, nu rykker tættere på.

”Men der er lang vej igen. Vi går efter, at der ved overenskomsten i 2024 kommer et første nøk, som vi godt ved ikke betyder, at vi indhenter hele lønefterslæbet. Men det er vigtigt, at vi kan mærke det på lønsedlen, og at det er noget, der gør en forskel for den enkelte pædagog,” siger hun.

S-udspil giver 2.000 til hver enkelt ansat

Socialdemokratiet har et regneeksempel på, hvor langt de tre milliarder kroner rækker. Hvis 280.000 offentligt ansatte skal dele de tre milliarder kroner, vil det give hver enkelt ansat en lønstigning på 2.000 kroner om måneden.

I runde tal findes der 95.000 sosu-hjælpere og -assistenter, 77.000 sygeplejersker, 53.000 pædagoger og 40.000 socialpædagoger. Det giver i alt 265.000 offentligt ansatte, der nok kan have en forventning om at få del i de tre milliarder kroner.

3 milliarder er kun en begyndelse

Derfor må de tre milliarder kroner være en begyndelse, mener Elisa Rimpler.

”Tre milliarder kroner er ikke nok til at løse hele pædagogernes lønefterslæb, hvis det betyder, at vi får en lønstigning på 2.000 kroner om måneden, som regneeksemplet viser. Men det kan gøre den forskel, at flere har lyst til at blive pædagog og være pædagog, fordi lønnen et af de parametre, som gør, at flere kan få lyst til at vælge faget,” siger hun.

"Men det skal følges op af en helhedsplan, der over tid gør, at vi kommer helt i mål," understreger hun.

Både udfordringer med rekruttering og lønefterslæb

På pressemødet præsenterede regeringen syv principper, som indeholder både en anbefaling om at løse udfordringer med rekruttering i velfærdssamfundet og en anbefaling om at sikre en mere lige aflønning af offentligt ansatte med samme type uddannelse og opgaver. Se regeringens udspil i bunden af artiklen.

Især anbefalingen om en mere lige aflønning for samme type uddannelse og opgaver er vigtig, påpeger Elisa Rimpler.

"For vi ved at pædagoger i gennemsnit tjener 4000 kroner mindre end andre offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse."

Spørgsmålet er så, hvordan regeringen lægger op til at vægte de forskellige principper. Er det vigtigst at løse rekrutteringsproblemet for pædagoger og andre faggrupper, eller vil den socialdemokratiske regering i højere grad gøre op med lønefterslæbet for blandt andet pædagoger?

Det har Socialdemokratiet ikke på forhånd taget stilling til, lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S):

”Det spørgsmål må baseres på den samlede forhandling og samlede vurdering. Den udslagsgivende årsag til, at vi griber fat i det ekstraordinære redskab, det er at afsætte en ramme til bedre løn og arbejdsvilkår i velfærden, er, at rekrutteringsudfordringerne er akutte, og alt tyder på, at de kun vokser sig større inden for en række brancher i den offentlige sektor, som årene går,” siger Peter Hummelgaard, som samtidig fremhæver den lønstrukturkomite, regeringen har nedsat.

”Dens analyser omkring lønudvikling og lønstruktur i den offentlige sektor skal selvfølgelig inddrages, og der, hvor man eventuelt må finde, at der har været et lønefterslæb, skal det selvfølgelig bidrage til trepartsforhandlingerne,” tilføjer ministeren.

Lang vej igen, advarer BUPL

Selv om der endelig er udbredt politisk medvind for en mere retfærdig løn til pædagoger, er der et stykke vej til målet, påpeger BUPL’s formand Elisa Rimpler.

”Det her er et rigtig godt skridt og et nødvendigt skridt, inden vi står i 2024 og skal fordele nogle penge ved overenskomstforhandlingerne. Men det er for tidligt at lade champagnepropperne springe. Det kræver, at der er politisk flertal, der bakker op om planen, også når vi har været ved stemmeurnerne på tirsdag.”

Enhedslisten: Christiansborg har et ansvar

Også andre partier er klar til at kigge på løndannelsen i det offentlige. På et valgmøde tirsdag aften på Arbejdermuseet i København arrangeret af BUPL var Enhedslisten, SF og Radikale i hvert fald klar til at løfte lønnen for blandt andet pædagoger.

Enhedslistens Rosa Lund understregede, at politikerne på Christiansborg skulle hjælpe med at løse lønproblemerne for de offentligt ansatte:

”Vi har et ansvar for at sætte penge af, og sørge for, at der er nogle penge at forhandle om. Vi er nødt til at gøre noget. Selvfølgelig betyder løn også noget. Jeg er virkelig træt af, at bare fordi man arbejder i et kvindedomineret fag, så skal lønnen også være lavere. Hvorfor skal det hænge sådan sammen?”

Radikale vil afsætte penge, så det batter noget

Den radikale folketingskandidat Ruben Kidde, der også sidder i kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, fastslog på valgmødet, at tjenestemandsreformen har skabt et enormt lønefterslæb.

”Det bliver vi nødt at gøre noget ved. Jeg mener, det rigtige er at løse det i en trepart. Det ordentlige fra politisk hold er at afsætte et stort milliardbeløb. Det skal være nok penge til, at det batter noget. Men det kommer til at være et langt sejt træk.”

SF: Ligelønspulje er nødvendig

SF’s børne- og undervisningsordfører Jacob Mark vil afsætte en ligelønspulje.

”Lønefterslæbet er et politisk skabt problem, og derfor må løsningen også i nogen udstrækning være politisk. Derfor er SF’s forslag også, at man politisk kaster penge ind, og så må lønstrukturkomiteen vurdere, hvor de penge er brugt bedst. At forestille sig, at lønstrukturkomiteen og fagbevægelsen kan lave nogle forandringer uden politiske penge tilført, er naivt,” sagde han.

Som den eneste på valgmødet var han også klar til at love pædagogerne lønforbedringer:

”Jeg vil godt lægge hånden på kogepladen og sige, at det vil komme pædagogerne til gavn. Det er åbenlyst, at pædagogerne er nogle af dem, der er sakket allermest bagud. Det er man nødt til at kompensere for i en ny aftale.”

Venstre vil vente på lønstrukturkomiteen

Venstre er også klar til at diskutere løndannelsen i det offentlige, når lønstrukturkomiteen har fremlagt sine resultater.

Partiet vil blandt andet lægge vægt på, at løndannelsen skal tilgodese områder, hvor der er rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, den skal fokusere på frontlinjepersonale, have fokus på ligeløn og være indenfor rammerne af den danske model.

Venstre har dog ikke lovet en pulje penge til at hjælpe med at løse problemet. Se Venstres udspil