Skolepædagogers kerneværdier skal bruges både i skole og fritid

Pædagoger, der arbejder i skolen og fritidsordninger, har fire kerneområder, som er helt centrale for deres faglighed, nemlig fællesskaber, relationer, trivsel og dannelse. I praksis væver de fire kerneområder sig ind i hinanden som uadskillelige.

Det fastslår rapporten ’Grundlag for pædagogfaglighed i fritid og skole’, som er resultatet af et samarbejdsprojekt mellem BUPL, Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen Absalon.

Formålet med projektet har været at tydeliggøre pædagogernes faglige bidrag i skole og fritid, og der er god grund til at tydeliggøre netop det, mener Trine Ankerstjerne, uddannelsesleder på pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen Absalon og forfatter til rapporten.

Fagligt grundlag at stå på

»Der hersker fortsat så meget tvivl om, hvad pædagogernes opgave er. Og det har været min intention med rapporten at give pædagogerne et fælles grundlag at stå på, så det ikke er den enkelte pædagog, der skal stå på mål for sin faglighed,« siger hun.

Hvad kan du, pædagog?

Der er aldrig nogen, der sætter spørgsmålstegn ved lærernes faglighed i skolen, påpeger Trine Ankerstjerne.

»Lærerne har bare fagligheden. Men i det øjeblik, det er en pædagog, så bliver den enkelte pædagog spurgt om, hvad han kan, og hvad er det for en faglighed, han kan spille ind med. Det er med til på sigt at splitte professionen ad, for så der er nogle, for hvem det er let at komme ind i skolen, og nogle, skolen ikke vil have,« siger hun.

Pædagoger har sat ord på praksis og faglighed

Rapporten baserer sig dels på litteraturstudier, dels på ni læringslaboratorier, hvor pædagoger, der arbejder i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen har været med til at sætte ord på deres praksis og faglighed.

Grundlaget vil ikke afsløre meget nyt for den, som i forvejen kender til pædagogers virke i skole og fritid, pointerer Trine Ankerstjerne.

»Men noget af det mest tankevækkende vi fandt var, at pædagogerne peger på nysgerrighed som en del af fagligheden. De har en særlig nysgerrighed på at forstå, hvad der får børn og unge til at gøre, som de gør,« siger hun.

Faglighed i både fritid og skole

Trine Ankerstjerne håber, at pædagogerne kan bruge grundlaget som et fundament at stå på.

»Så kan man som pædagog sige: ’Jeg er uddannet til at arbejde med fællesskaber, relationer, trivsel og dannelse, og det bliver helt tydeligt, når jeg har grundlaget i hånden. Så skal jeg ikke genopfinde mig selv, når jeg skal ind i skolen. Det kan så godt være, jeg skal finde nogle andre metoder at få det til at fungere på i skolen,« siger hun.

Hun understreger, at fagligheden gør sig gældende i både skolen og fritiden.

De to professioner kan noget forskelligt

»Pædagogerne skal ikke være nogle andre, når de er i skolen. I pædagogprofessionen og uddannelsen vil vi gerne undgå, at de bliver til minilærere. Intentionen med at have begge professioner til stede i børn og unges liv må netop være, at de professioner kan noget forskelligt,« siger hun.

Så kan man som pædagog sige: "Jeg er uddannet til at arbejde med fællesskaber, relationer, trivsel og dannelse, og det bliver helt tydeligt, når jeg har grundlaget i hånden".

^{Trine Ankerstjerne, uddannelsesleder}

Forklarer pædagogers faglighed

Der er brug for rapporten, konstaterer BUPL’s formand Elisa Rimpler.

»Efter skolereformen er vi blevet endnu mere presset på, hvad det er, pædagoger kan og skal i skolen. Så det handler om at skabe mening både for pædagoger og for børnene og for den opgave, vi har i fællesskab. Vi oplever med ledere, som er læreruddannede, og forvaltningsfolk, som også er læreruddannede eller har en helt anden uddannelse, at de nogle gange har svært ved at forstå, hvad det er, pædagogers faglighed går ud på,« siger hun.

Det manglende kendskab forhindrer, at pædagogernes potentiale bliver ordentligt udnyttet ude på skolerne.

»Vi oplevede, at ofte bliver man brugt forkert. Eller man får stillet opgaver, som ikke har noget med pædagogfagligheden at gøre, for eksempel at man kun deltager i kortere tidsrum i flere klasser eller årgange. Der kan man ikke nå at få relationen til børnene og forældrene, og så er det, det bliver svært at være pædagog. For hele grundlaget for at være en dygtig pædagog er jo relationen til børnene. Det er der, vi kan rykke noget. Vi skal ikke bare være brandslukkere,« siger Elisa Rimpler.

Sæt børns trivsel i centrum

Hun håber, at rapporten også kan hjælpe til at stille krav om de rigtige rammer og ressourcer, så pædagoger kan blive de bedst mulige pædagoger, der hvor de er.

»Nu kan vi komme videre og tale om, hvordan pædagogernes faglighed bruges endnu bedre og få skabt et stærkere samarbejde med lærerne. Så vi som pædagoger kan sætte børns trivsel i centrum og skabe bedre børnefællesskaber, så vi får alle børn med i både skole og fritid,« siger BUPL-formanden.