Forskning: Nyuddannede rammes af praksischok

Helene er nyuddannet pædagog og har fået sit første job i en daginstitution som stuepædagog. I starten er hun så overvældet af arbejdet, at hun er parat til at sige op igen. Hun føler sig presset over det store ansvar, de mange børn, larm og støj og ringe vilkår for at planlægge og gennemføre de pædagogiske aktiviteter, hun har ambitioner om. 

Det fortæller hun i en forskningsrapport, der bygger på interview med 15 nyuddannede pædagoger, som fortæller om deres oplevelse af skiftet fra uddannelse til arbejde. 

Et stort ansvar

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at der er store og tilsyneladende voksende udfordringer blandt de nyuddannede pædagoger. 

»De oplever, at der er enormt travlt - simpelthen. Og de bliver tilkendt et stort ansvar. Måske kommer de ud på stuer, hvor de skal tage over for sygemeldte kolleger og oplevelsen er, at der bare er rigtigt mange børn at tage sig af,« siger Steen Baagøe Nielsen, lektor og ph.d. på Roskilde Universitet og en af forskerne bag rapporten.

De nyuddannede pædagoger, som Helene, oplever, at uddannelsen ikke har rustet dem til at håndtere den hverdag og de vilkår, de møder i institutionerne, forklarer forskeren.

Spænd mellem ideal og virkelighed

»Hun har ikke de redskaber til at håndtere det arbejdspres, som hun er sat under. Dem skal hun lære sig,« siger Steen Baagøe Nielsen.

»Hun synes samtidig, at noget af det, de garvede pædagoger laver, er for tyndt. Det lever ikke op til de forestillinger om den pædagogik, som hun gerne vil bedrive. Hun har ret høje idealer og forventninger om, at hun skal levere den professionsfaglighed, som hun på uddannelsen har lært er det egentlige pædagogiske. Men hendes vilkår for at gøre det er ret dårlige.« 

Det er det store spænd mellem ideal og virkelighed, der virker nedslående, vurderer forskeren. »Og det giver udbrændthed. Man går hjem med en forestilling og tanke om, at man sådan set skulle have gjort meget mere.«

Kilde til udbrændthed

Når nyuddannede pædagoger føler sig særligt udsatte og pressede, er det hårdt for dem selv, men det får også betydning for børnene, påpeger forskeren.

»Det er ikke særligt hensigtsmæssigt i relationen til børnene. For man kan blive lidt mere spids, når man føler sig klemt. At gå hjem med en følelse af, at man ikke har leveret det, man skulle, er ikke godt. På længere sigt er det kilden til udbrændthed og stress,« siger han. 

Praksischokket 

Forskerne bruger begrebet ’praksischok’ til at beskrive de nyuddannede pædagogers oplevelse. Det er et velbeskrevet fænomen i den internationale forskningslitteratur, som især har været brugt om lærere og sygeplejersker, der oplever at stå i situationer, som uddannelsen ikke har rustet dem til.

Det kan være at skulle prioritere mellem syge patienter og træffe beslutninger, der kan betyde liv eller død, forklarer Steen Baagøe. Eller for læreres vedkommende at håndtere det, en nyuddannet lærer oplever som helt udisciplinerede børn eller urimelige forældre.

»Det er et begreb, der dækker over, at man ikke har ressourcerne til at håndtere den praksis, man står over for. At man ikke ved, hvad man skal gribe til,« forklarer han.

Man skal lære 'workarounds'

En garvet pædagog vil have sine ’måder’. I den internationale litteratur om praksischok kalder man det ’workarounds’, som er måder at finde løsninger, når arbejdet er udfordrende. 

»Man siger: ’Hvis jeg ikke magter det, så går jeg tilbage i rutinemode, så må jeg klare det så godt, jeg kan’. En erfaren pædagog vil have været i den slags situationer før og ved, at det går over,« siger Steen Baagøe Nielsen.

Men den nyuddannede, som kommer med høje idealer fra uddannelsen, oplever det helt anderledes uoverskueligt. 

»Det bliver set som et individuelt problem hos den unge pædagog, der tænker: ’Jeg er ikke er stærk nok, jeg forstår ikke at prioritere godt nok’. Så rammer det de unge hårdt,« siger forskeren.

At føle sig overvældet

Regitze Christiansen blev uddannet pædagog i sommeren 2017 og arbejder nu fuld tid i et vikariat på Møn Skole. Hun genkender forskerens beskrivelse af at føle sig overvældet og presset fra sin hverdag som nyuddannet i første job. 

»Jeg ved, at mine ledere gør alt, hvad de kan, for at kaste ressourcer ned til os på gulvet, men der er bare en begrænset mængde,« siger hun. 

I et alment skoletilbud er det især arbejdet med inklusion af børn med diagnoser og særlige udfordringer, der presser i hverdagen, fortæller Regitze Christiansen.

Må vælge andre veje

»Man er ikke rustet nok til at tage imod det. Vi fik masser af teorier og redskaber på uddannelsen, men det er rigtig svært i praksis reelt at sætte sig og få lavet nogle individuelle forløb for de børn, der stikker lidt ud fra den almene norm,« siger hun.

»Problemet er primært mangel på tid, for man har masser af gode ideer og gode intentioner, når man kommer ud. Men rent faktisk at sætte sig og forberede det kan være udfordrende,« siger Regitze Christiansen og tilføjer, at de ideer, man som nyuddannet har med fra uddannelsen, ofte er ret dyre. 

Derfor kan man være nødt til at vælge andre veje.

Nyt fænomen

Overgangen fra studier til lønarbejde har altid krævet tilvænning for nyuddannede, men det er nyt, at presset er så stort, at det kan karakteriseres som et egentligt praksischok blandt nyuddannede pædagoger, påpeger Steen Baagøe Nielsen.

Martin Bayer, viceinstitutchef på Københavns Professionshøjskole, undersøgte i starten af 00’erne, hvordan nyuddannede pædagoger oplevede overgangen fra uddannelse til praksis. Dengang viste forskningen ikke, at de nyuddannede oplevede et praksischok.

»Vi kunne ikke beskrive det som et chok. Det kunne godt være, de ikke følte sig rustet til arbejdsopgaverne, men de var ikke chokerede. Det kan godt være, det er blevet mere markant i dag,« siger Martin Bayer, der er forbeholden over for, hvor langt den ny forsknings konklusioner rækker.

Yngre studerende

På trods af forbeholdet afviser Martin Bayer ikke, at praksischokket kan være blevet mere udbredt. Ifølge ham hænger det sammen med, at de pædagogstuderende har færre erfaringer med pædagogisk arbejde og med lønarbejde i det hele taget, end de havde førhen.

»Tidligere havde omkring 70 procent arbejdet som medhjælpere, inden de kom ind på pædagoguddannelsen. Derfor vidste de meget mere om, hvordan det var at skulle arbejde inden for sektoren. Det hænger sammen med, at de studerende er blevet lidt yngre. Så har man i sagens natur ikke så mange erfaringer,« siger han.

Nytter ikke at individualisere

Steen Baagøe Nielsen mener ikke, at forklaringen skal findes hos de nyuddannede selv og deres eventuelle manglende erfaringer med arbejde.

»Man skal passe meget på med den slags forklaringer, for det individualiserer problemstillingen. Min intention er at sige, at hvis det her er nutidens ungdom, så er det de vilkår, som både uddannelserne og praksisfeltet må indrette sig efter,« siger han.

Forklaringen på, hvorfor de studerende oplever så store udfordringer og vanskeligheder, skal findes flere andre steder, mener han. 

Mere akademisk uddannelse

Steen Baagøe Nielsen peger selv på, at pædagoguddannelsen har ændret sig markant over de senere år med flere reformer, der har gjort uddannelsen mere akademisk. Det betyder blandt andet, at der er kommet flere undervisere med akademisk baggrund, og de har meget begrænsede erfaringer fra praksis.

Han stiller spørgsmålstegn ved, om underviserne på uddannelserne har tilstrækkelig praksisindsigt til at bygge bro mellem hverdagen i institutionerne og undervisningen.

»Teorierne kan jo godt bruges, men det er op til underviseren på pædagog­uddannelsen at skabe gode diskussioner med de studerende om, hvor og i hvilke sammenhænge det kan være pædagogisk anvendeligt. Det, tror jeg, at de gør sig enormt store bestræbelser på. Men der er ansat mange akademikere, hvor en del ikke har synderlig erfaring med den pædagogiske virkelighed,« siger han.

Praktikker burde virke

De lange praktikker, der kendetegner pædagoguddannelsen, burde ellers forberede de studerende på arbejdet.

»På grund af de lange praktikker har man forventet, at de nyuddannede var rimeligt klar til at komme ud i praksis. De vidste godt, hvad det handlede om og kunne tage fat med det samme. På den baggrund er vores fund lidt overraskende,« siger han.

Martin Bayer fra Københavns Professionshøjskole mener, at der er for stor forskel på kvaliteten i praktikken og de muligheder de pædagogstuderende får i praktikken. Det er ikke godt nok, mener han.

»Der er et problem med uddannelsens praktik, hvis man kan få et chok, når man har tilbragt en tredjedel af tiden i praksis. Hvad skal vi så med den praktik? Det skal vi blive ved med at adressere, for det er en skamplet på den uddannelse, at praktikken har den karakter,« siger han. 

Pressede vilkår

En anden lige så væsentlig forklaring på nyuddannedes praksischok er de pressede vilkår for det pædagogiske arbejde i institutionerne, mener Steen Baagøe Nielsen. Den opmærksomhed, der har været de senere år på at investere i barndommen, sætter sig også igennem blandt forældrene og politikerne, der forventer høj kvalitet. Men midlerne er ikke fulgt med.

»Vi kan jo se på de konkrete tal, hvordan normeringerne bare inden for de seneste 10-20 år er faldet med cirka 25 procent, blandt andet fordi en del af tiden bruges på dokumentationskrav og skrivebordsarbejde. Det betyder, at tiden med børnene er gået fra at være to tredjedele af pædagogernes tid til at være halvdelen af deres tid,« siger Steen Baagøe Nielsen og fortsætter:

»Det betyder jo, at minutterne til det enkelte barn og til at lave gode gennemtænkte aktiviteter eller håndtere konkrete udfordringer med pædagogisk overskud i hverdagen, refleksion osv. bliver mindre. Det ser vi de konkrete resultater af nu.«

Læs mere 

'Attraktiv på papiret? Nyuddannede pædagoger mellem akademisering, evidensbaseret professionalisering og omsorgsfuld praksisudvikling' af Steen Baagøe Nielsen og Jacob Bøje (red.), 2018.

'Professionslæring i praksis. Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis' af Martin Bayer og Ulf Brinkkjær, 2003.