Få en forsker

Hvordan får forskellige forståelser af køn betydning for organisering, hverdagsliv og indretning i daginstitutionerne? Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Køn i dagtilbud” viser forskerne, hvordan køn kommer til udtryk i daginstitutioner, og hvordan køn kan muliggøre eller begrænse mangfoldige måder at være barn og gøre køn på.

I oplæg eller workshops vil forskerne komme med bud på, hvordan forskellige perspektiver på køn kan få betydning i den pædagogiske praksis og lægge op til refleksion i den enkelte institution.

Ved Kira Saabye Christensen, Karens Prins og Signe Thingstrup, lektorer, Københavns Professionshøjskole.

Oplæg og workshops er gratis for jer som BUPL-medlemmer; de bliver finansieret af BUPL’s forskningspulje, som også har til formål at styrke forskningsformidlingen.

Alle taler om legen, men taler vi om det samme fænomen? 

Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Et praksissprog for leg” udfolder forskerne tre forskellige forståelser af leg; leg som læring, leg som udvikling og leg som dannelse.

Legeforståelserne er fundet gennem analyse af pædagogers praksissprog for leg, som er blevet sammenholdt med politiske dokumenter på børneområdet og med legeforskning. I vil som institution inviteres til at reflektere over legeforståelsernes betydning for jeres lokale praksis og måder at handle på i forhold til børns leg.

Ved Christina Haandbæk Schmidt, ph.d. og docent, UCL og Malene Slott, lektor og ph.d, UCL.

Børn og unge har det svært. Flere og flere mistrives med f.eks. angst, ensomhed og selvskade og diagnosticeringen slår hvert år nye rekorder. Men netop fritidspædagogikken rummer helt særlige muligheder for at børn og unge har fysiske steder at være i fællesskaber med andre børn og unge. Men hvad kendetegner den pædagogiske faglighed og kompetencer i forhold til børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder på netop fritidsområdet? Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder” belyser forskeren fritidsinstitutionernes vigtige rolle med at afhjælpe og forebygge den mistrivselskrise vi står i.

Ved Kirsten Elisa Petersen, lektor, DPU.

Digitale medier udvikler sig med stor hast og spiller en stigende rolle i børn og unges liv. Hvordan skal pædagoger forholde sig til den udvikling? Og hvad er de digitale mediers potentiale og udfordring i en pædagogiske kontekst?

Få svar fra Mikkel Boysen, som tager udgangspunkt i forskningsprojektet ”Digitale kreative fællesskaber”. og som vil give jer som institution indsigter i det liv, børn og unge lever i sociale netværk, samt metoder til at benytte digitale værktøjer. Projektet er udviklet i samarbejde med 10 SFO’er og klubber, forskere og fagfolk fra det digitale felt.

Ved Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent, ph.d. og forskningsansvarlig, PH Absalon.

Hvilke udfordringer rummer PPR-samarbejdet om bekymringsbørn? Og hvordan kan pædagoger navigere i dette tværfaglige rum? Forskningsprojektet ”Pædagoger i tværfagligt samarbejde om bekymringsbørn” viser et tydeligt ønske om rådgivning i forhold til hvordan man bedst arbejder med bekymringsbørn i daginstitutioner. Men det er langt fra altid, at den rådgivning der leveres, er anvendelig i praksis — og i mange tilfælde leveres der slet ikke rådgivning. Samtidig foregår samarbejdet i vid udstrækning på PPR-psykologiens præmisser, hvilket selv i de "pædagogiske" beskrivelser medfører en nedprioritering af pædagogikken. Dette til trods for at en solid pædagogisk tilgang i mange tilfælde nok er det de pågældende børn har allermest brug for. Gennem oplæg/ workshops giver forskerne jer som institution mulighed for at kigge med nye øjne på egne bidrag til det tværfaglige samarbejde og lægger op til diskussion og refleksion ud fra jeres egne erfaringer.

Ved Anja Stanek, lektor, SDU og Rolf Hvidtfeldt, lektor, AAU.

Hvordan kan vi forstå god fritidspædagogik i specialiserede fritidstilbud? Oplægget tager livtag med dette spørgsmål og præsenterer resultaterne af forskningsprojektet ”Grundlag for god fritidspædagogik i skolens specialtilbud”. Fritidspædagogikken forekommer både underprioriteret i politisk og økonomisk forstand, og underbelyst forskningsmæssigt. Det gælder særligt forståelsen af fritidspædagogikken i skolens specialtilbud. Derfor har forskningsprojektets bidrag med casestudier, spørgeskemaundersøgelse og kortlægning af forskningslitteraturen karakter af ny og vigtig grundforskning, som kan kvalificere den faglige debat i jeres institution.

Ved Thomas Thyrring Engsig, forskningsleder, docent og ph.d., UCN.

En gruppe børn og unge i udskolingen mistrives: Andelen af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 15 år, er stigende, og dertil kommer børn og unge der har ondt i livet på anden vis. Mistrivsel viser sig som skolevægring, ensomhed, stress eller angst. Det kan påvirke uddannelsesvalg, øge risiko for frafald og senere social marginalisering. Undersøgelser anbefaler trivselsfokus på de ældste klassetrin til at forebygge og lokalisere mistrivsel.

Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Pædagogen som trivselsaktør i udskolingen” udfolder forskerne først de unges egne perspektiver på trivsel i udskolingen: Hvad oplever de og hvad efterspørger de? Og dernæst inviteres I som institution til at reflektere over, hvilken rolle pædagogen kan have som trivselsaktør i udskolingen – hvilke mulige trivselsindsatser kan pædagogen bidrage med?

Ved David Thore Gravesen, ph.d. og lektor, VIA og Lea Ringskou, lektor, VIA.

Det pædagogiske arbejde med at skabe trivsel i daginstitutionen er komplekst. Børns trivsel skabes i interaktion med det pædagogiske personale, og dermed også med og under de sociale, organisatoriske og strukturelle betingelser som det pædagogiske arbejde udføres i. Det betyder at et blik på trivsel i børnelivet også omfatter et blik på arbejdslivet.

Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Trivsel i det institutionelle daginstitutionsliv” stiller Unni Linds oplæg og workshop skarpt på, hvordan I som institution kan forstå trivsel som et pædagogisk anliggende, samt hvordan arbejdslivet støtter eller skaber barrierer for at skabe trivsel.

Ved Unni Lind, docent og ph.d., Københavns Professionshøjskole.