Få en forsker

Forskere tager ud i institutioner landet over med oplæg til inspiration og udvikling af den pædagogfaglige praksis - med så forskellige emner som køn, leg, digitale fællesskaber, fritidspædagogik og trivsel for både børn, unge og pædagoger. Ganske gratis for BUPL-medlemmer og jeres institutioner. Der åbnes igen for ansøgninger til efteråret 2024.

Køn i daginstitutioner

Forsker Kira Saabye Christensen

Hvordan får forskellige forståelser af køn betydning for organisering, hverdagsliv og indretning i daginstitutionerne? Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Køn i dagtilbud” viser forskerne, hvordan køn kommer til udtryk i daginstitutioner, og hvordan køn kan muliggøre eller begrænse mangfoldige måder at være barn og gøre køn på.

Forskerne vilkomme med bud på, hvordan forskellige perspektiver på køn kan få betydning i den pædagogiske praksis og lægge op til refleksion i den enkelte institution.

Ved Kira Saabye Christensen, Karens Prins og Signe Thingstrup, lektorer, Københavns Professionshøjskole.

Finansieret af BUPL’s forskningspulje

Oplæg er gratis for jer som BUPL-medlemmer; de bliver finansieret af BUPL’s forskningspulje, som også har til formål at styrke forskningsformidlingen.

Et praksissprog for leg

Forsker Christina Haandbæk Schmidt

Alle taler om legen, men taler vi om det samme fænomen? 

Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Et praksissprog for leg” udfolder forskerne tre forskellige forståelser af leg; leg som læring, leg som udvikling og leg som dannelse.

Legeforståelserne er fundet gennem analyse af pædagogers praksissprog for leg, som er blevet sammenholdt med politiske dokumenter på børneområdet og med legeforskning. I vil som institution inviteres til at reflektere over legeforståelsernes betydning for jeres lokale praksis og måder at handle på i forhold til børns leg.

Ved Christina Haandbæk Schmidt, ph.d. og docent, UCL og Malene Slott, lektor og ph.d., UCL.

Fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivsel og livsmuligheder

Forsker Kirsten Elisa Petersen

Børn og unge har det svært. Flere og flere mistrives med f.eks. angst, ensomhed og selvskade og diagnosticeringen slår hvert år nye rekorder. Men netop fritidspædagogikken rummer helt særlige muligheder for at børn og unge har fysiske steder at være i fællesskaber med andre børn og unge. Men hvad kendetegner den pædagogiske faglighed og kompetencer i forhold til børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder på netop fritidsområdet? Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder” belyser forskeren fritidsinstitutionernes vigtige rolle med at afhjælpe og forebygge den mistrivselskrise, vi står i.

Ved Kirsten Elisa Petersen, lektor, DPU.

Digitale kreative fællesskaber

Forsker Mikkel Snorre Helms

Digitale medier udvikler sig med stor hast og spiller en stigende rolle i børn og unges liv. Hvordan skal pædagoger forholde sig til den udvikling? Og hvad er de digitale mediers potentiale og udfordring i en pædagogiske kontekst?

Få svar fra Mikkel Boysen, som tager udgangspunkt i forskningsprojektet ”Digitale kreative fællesskaber”. og som vil give jer som institution indsigter i det liv, børn og unge lever i sociale netværk, samt metoder til at benytte digitale værktøjer. Projektet er udviklet i samarbejde med 10 SFO’er og klubber, forskere og fagfolk fra det digitale felt.

Ved Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent, ph.d. og forskningsansvarlig, PH Absalon.

Det tværfaglige samarbejde om bekymringsbørn

Forsker Anja Stanek

Hvilke udfordringer rummer PPR-samarbejdet om bekymringsbørn? Og hvordan kan pædagoger navigere i dette tværfaglige rum? Forskningsprojektet ”Pædagoger i tværfagligt samarbejde om bekymringsbørn” viser et tydeligt ønske om rådgivning i forhold til hvordan man bedst arbejder med bekymringsbørn i daginstitutioner. Men det er langt fra altid, at den rådgivning der leveres, er anvendelig i praksis — og i mange tilfælde leveres der slet ikke rådgivning. Samtidig foregår samarbejdet i vid udstrækning på PPR-psykologiens præmisser, hvilket selv i de "pædagogiske" beskrivelser medfører en nedprioritering af pædagogikken. Dette til trods for at en solid pædagogisk tilgang i mange tilfælde nok er det de pågældende børn har allermest brug for. Gennem oplæg giver forskerne jer som institution mulighed for at kigge med nye øjne på egne bidrag til det tværfaglige samarbejde og lægger op til diskussion og refleksion ud fra jeres egne erfaringer.

Ved Anja Stanek, lektor, SDU og Rolf Hvidtfeldt, lektor, AAU.

Grundlag for god fritidspædagogik i skolens specialtilbud

Forsker Thomas Thyrring

Hvordan kan vi forstå god fritidspædagogik i specialiserede fritidstilbud? Oplægget tager livtag med dette spørgsmål og præsenterer resultaterne af forskningsprojektet ”Grundlag for god fritidspædagogik i skolens specialtilbud”. Fritidspædagogikken forekommer både underprioriteret i politisk og økonomisk forstand, og underbelyst forskningsmæssigt. Det gælder særligt forståelsen af fritidspædagogikken i skolens specialtilbud. Derfor har forskningsprojektets bidrag med casestudier, spørgeskemaundersøgelse og kortlægning af forskningslitteraturen karakter af ny og vigtig grundforskning, som kan kvalificere den faglige debat i jeres institution.

Ved Thomas Thyrring Engsig, forskningsleder, docent og ph.d., UCN.

Pædagogen som trivselsaktør i udskolingen

Forsker David Thore Gravesen

En gruppe børn og unge i udskolingen mistrives: Andelen af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 15 år, er stigende, og dertil kommer børn og unge der har ondt i livet på anden vis. Mistrivsel viser sig som skolevægring, ensomhed, stress eller angst. Det kan påvirke uddannelsesvalg, øge risiko for frafald og senere social marginalisering. Undersøgelser anbefaler trivselsfokus på de ældste klassetrin til at forebygge og lokalisere mistrivsel.

Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Pædagogen som trivselsaktør i udskolingen” udfolder forskerne først de unges egne perspektiver på trivsel i udskolingen: Hvad oplever de og hvad efterspørger de? Og dernæst inviteres I som institution til at reflektere over, hvilken rolle pædagogen kan have som trivselsaktør i udskolingen – hvilke mulige trivselsindsatser kan pædagogen bidrage med?

Ved David Thore Gravesen, ph.d. og lektor, VIA og Lea Ringskou, lektor, VIA.

Trivsel i spændet mellem børneliv og arbejdsliv

Forsker Unni Lind

Det pædagogiske arbejde med at skabe trivsel i daginstitutionen er komplekst. Børns trivsel skabes i interaktion med det pædagogiske personale, og dermed også med og under de sociale, organisatoriske og strukturelle betingelser som det pædagogiske arbejde udføres i. Det betyder at et blik på trivsel i børnelivet også omfatter et blik på arbejdslivet.

Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Trivsel i det institutionelle daginstitutionsliv” stiller Unni Linds oplæg skarpt på, hvordan I som institution kan forstå trivsel som et pædagogisk anliggende, samt hvordan arbejdslivet støtter eller skaber barrierer for at skabe trivsel.

Ved Unni Lind, docent og ph.d., Københavns Professionshøjskole.

Ansøgning genåbner til efteråret 2024

Svar på ansøgninger vil til den tid kunne findes på Mit BUPL.

Login i Mit BUPL via linket her

Et forskeroplæg giver indspark, der kan kickstarte eller understøtte faglige diskussioner i jeres institution, skole eller fritidstilbud. Det kan foregå ved fx et fyraftensmøde eller på en personaledag og rummer både oplæg og mulighed for at drøfte pointer og udfordringer, der er særligt relevante for jer. Varighed i alt 1,5 timer.

Pædagoger og ledere er målgruppe for få en forsker

Målgruppen for tiltaget er pædagoger og ledere i daginstitutioner, klub, SFO, skole eller specialtilbud. Den, der tilmelder jer, skal være medlem af BUPL.

Det er også en forudsætning, at den eller de involverede arbejdspladser er på overenskomst med BUPL.

Du skal også kunne stille lokale (gerne i institutionen) og computer og projektor til rådighed for forskeren under oplæg.

Vi ser gerne, at du fortæller din lokale TR, at du sender en ansøgning afsted.

Motiver din ansøgning

Når du ansøger, beder vi jer beskrive, hvorfor I gerne vil høre om det valgte emne, og hvordan I vil bruge oplægget i institutionen, så det kan være med til at styrke det faglige fællesskab i institutionen (max. 200 ord).

Info om frister for ansøgning i 2024

Når muligheden for ansøgning genåbner til efteråret 2024, vil du kunne finde info om frister for søgning og afholdelse.

Link til ansøgningsskema til at få en forsker

Når ansøgningen genåbner, vil du kunne finde det digitale ansøgningsskema her.

Det lægger vi vægt på ved ansøgningen

Modtager vi mange ansøgninger, vil der ske en udvælgelse blandt de indkomne ansøgninger. Der vil blive lagt vægt på følgende:

  • Geografisk spredning
  • I hvor høj grad ’Få en forsker’ vil styrke det faglige fællesskab på arbejdspladsen.
  • Overvejelser om, hvordan oplæg og diskussioner fra ’Få en forsker’ kan bringes ind i den fælles hverdag.

Vi sætter dig i kontakt med forskeren

Imødekommer vi din ansøgning, bliver du sat i forbindelse med den pågældende forsker.

Herfra er det din opgave at ringe til forskeren og aftale nærmere. Indholdet i oplæg samt arbejdsformer er fastsat på forhånd, ligesom længden på oplægget er aftalt.

Forskeren vil imidlertid gerne høre lidt om jeres institution(er), ligesom I skal aftale, hvornår det hele skal løbe af stablen. I skal her være indstillet på at kunne bringe flere datoer i spil.

Din lokale fagforening får at vide, at I får besøg, og måske kontakter de jer for at høre om, hvad I fik ud af det.

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte:

  • Rikke Wettendorff (konsulent) rwt@bupl.dk eller
  • Esther Molin Sørensen (studentermedhjælper) esmo@bupl.dk.

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.