Arbejdsglæde skal gro i fællesskabet

”Det er godt at være leder.” Sådan lyder budskabet fra professor Lars Louis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Ar­bejdsmiljø, NFA.

Ledere har så stort engagement og så høj arbejdsglæde, at de ligger nummer to på en ny liste over de danskere, der oplever mest og mindst arbejdsglæde. Nummer ét på listen er læger, mens tredjepladsen går til undervisere og forskere fra universiteter. Sådan nogle som Lars Louis Andersen, der er manden bag listen.

Listen er udarbejdet på baggrund af undersøgelser af arbejdsmiljøet, heriblandt NFA’s egne undersøgelser af vores velbefindende på jobbet fra 2012 til 2018, hvor omkring 100.000 personer løbende har svaret på spørgsmål om arbejdsmiljø og helbred. 

Menneskelige relationer

”Mange er glade for at gå på arbejde og har et højt engagement. Men særligt en type ligger højt – og det er faggrupper, der arbejder med andre mennesker,” fortæller Lars Louis Andersen og peger på de menneskelige relationer som en forklaring på, at også lederne ligger i top, og på at pædagoger ligger over gennemsnittet.

”Hvis man arbejder med mennesker, har man mulighed for at få umiddelbar respons på sit arbejde. Det, at man kan se, at man gør noget godt for andre, kan være tilfredsstillende i sig selv.”

Når det kommer til ledernes tårnhøje placering på listen, er der også andre forklaringer end de menneskelige relationer:

”De fleste ledere har generelt høj indflydelse på deres arbejde og høj grad af selvbestemmelse over, hvordan og hvornår de løser arbejdsopgaverne. Det betyder rigtig meget for arbejdsglæden,” fastslår han.

En del af et team

Gennem sin forskning har han kunnet påvise, at noget af det, der betyder mest for vores tilfredshed i arbejdet, handler om forholdet til vores chefer og kolleger samt måden, vi behandler og omgås hinanden på. 

”Vi foretog en analyse for nogle år siden om jobtilfredshed, som hænger meget tæt sammen med engagement i arbejdet. Der kunne vi se, at det er stærkt forbundet med arbejdsglæde, at man har støtte og opbakning fra både chefer og kolleger. At man er en del af et team eller en enhed, som hjælper hinanden, betyder meget for mange mennesker, fordi vi er sociale individer,” siger Lars Louis Andersen.

Pædagoger glade for at gå på arbejde

”Pædagogerne har i gennemsnit et lidt højere engagement i deres arbejde end gennemsnittet af lønmodtagere i Danmark. Det er ikke så dårligt at være pædagog, selvom der kan være hårde arbejdsvilkår. Det er vigtigt at få frem, at pædagoger som gruppe faktisk er glade for at gå på arbejde. Jeg tror, at der skal sådan nogle positive historier til, hvis vi vil have flere ind i pædagogfaget,” siger arbejdsmiljøforskeren.

Han vurderer, at arbejdsglæde og engagement bliver endnu vigtigere konkurrenceparametre i rekrutte­ringsøjemed i de kommende år, hvor der kommer flere børn og unge og færre voksne under 60 år.

”Derfor skal man virkelig gøre det godt både på den enkelte arbejdsplads for at fastholde og rekruttere, men også for at få flere unge til at uddanne sig til pædagog,” lyder det fra arbejdsmiljøforskeren.

Ledere kan hjælpe arbejdsglæden på vej

Her er det interessant, hvad man som leder kan gøre, mener forskeren.

Selvom frugtkurv, bordfodbold og fri adgang til træningsfaciliteter i det private erhvervsliv kan lyde attraktivt især for offentligt ansatte, så bidrager den type ydre goder kun i mindre grad til et positivt psykosocialt arbejdsmiljø. 

Det gør derimod anerkendelse, indflydelse og gode relationer – lavthængende og ’gratis’ frugter, du som leder kan fokusere på for at hjælpe arbejdsglæden på vej.

”Det er i hvert fald det, som vi har identificeret,” nikker professoren og tilføjer, at glæde i arbejdet også øger robustheden, så man bedre kan håndtere kravene i jobbet, uden at det går ud over ens trivsel og helbred.

Bidrager med synspunkter og viden

”Selv at kunne bestemme, hvordan og hvornår vi løser arbejdsopgaverne, uden hele tiden at blive åndet i nakken, betyder rigtig meget. Det handler ikke bare om at bestemme, men at kunne bidrage til diskussioner med sine synspunkter og sin viden og opleve, at ens input bliver inddraget i beslutningerne. Det er også en måde at få anerkendelse på. Og det kan i den grad betale sig – også økonomisk. Vi kan se, at lav anerkendelse, ringe indflydelse og dårligt samarbejde øger risikoen for sygefravær. Det går galt, når de betingelser ligger lavt, viser næsten alle undersøgelser,” konstaterer han.

Ud over færre sygedage er der også flere arbejdsår at hente i glade medarbejdere. Et godt psykosocialt arbejds­miljø får nemlig folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, også efter folkepensionsalderen, understreger Lars Louis Andersen.

Engagement er et fælles ansvar

Selvom god ledelse er vigtig og den enkelte leder har et stort ansvar for at skabe de optimale rammer, så mener professoren, at arbejdsglæde og engagement er et fælles ansvar på arbejdspladsen.

”Lederen kan træffe beslutninger om ressourcer, rammer, betingelser og handlerum, men som medarbejder har man også et ansvar, hvis man kan se, at en kollega eller leder er presset. Det har man efter min mening pligt til at tage op,” siger Lars Louis Andersen.

Hans mantra er, at det gode arbejdsmiljø skal løftes i fællesskab:

”God ledelse er rigtig vigtigt, selvfølgelig, og som leder er der nogle processer, man kan sætte i gang. Men som leder står man ikke med ansvaret selv. I sidste ende er det en fælles opgave at arbejde mod en kultur, hvor man støtter hinanden. Jeg tror, at medarbejderne også vil sætte pris på, at man finder fælles løsninger og sammen ser på, om der er frihed og betingelser for at gøre det godt på arbejdspladsen."

Kan jeg skabe bedre rammer?

Lars Louis Andersen peger på tre overordnede faktorer, som er særlig vigtige i forhold til at skabe engagement:

”Det ene er indholdet i arbejdet. Er arbejdet spændende og tilfredsstillende, og er det meningsfyldt? Nummer to er betingelserne for at lave arbejdet: Har man de rette betingelser og ressourcerne, har man tiden til at kunne udføre arbejdet godt nok, har man indflydelse på sit eget arbejde, eller dikterer andre, hvad man skal lave? Det tredje er kollegerne og menneskerne på arbejdspladsen.”

”Som leder må man starte med at lytte til medarbejderne, forstå og inddrage dem. Du kan spørge dig selv, om du kan skabe bedre rammer. Og kan du give medarbejderne mere indflydelse på, hvordan og hvornår de løser opgaverne?” anbefaler han.

Bakker vi hinanden op?

Han  opfordrer til, at ledere og kolleger på arbejdspladsen også spørger hinanden: Er vi gode nok til at anerkende hinanden for det arbejde, vi gør? Bakker vi hinanden op? Viser vi det, hvis vi har observeret en pædagog, som håndterer en situation godt?

”Det er lavthængende frugter, som ikke koster noget, men som handler om vores måde at omgås hinanden på. Det kan i den grad betale sig,” siger Lars Louis Andersen og slutter: 

”Hvis vi bruger halvdelen af vores vågne tid på arbejde, så skal vi eddermame også være glade for det. Hvis vi spilder halvdelen af vores liv på at gå på arbejde uden glæde, vil jeg mene, at det er et fattigt samfund, vi har.”