Troede du, det var din? Børns sprog og sociale forståelse hænger tæt sammen 

En synsvinkelsætning er en sproglig konstruktion, hvor en sætning om en idé (det var min rugbrødsmad) er en del af en større sætning, der viser en bestemt synsvinkel på ideen (jeg troede, det var min rugbrødsmad).

Synsvinkelsætninger er på den måde et genialt redskab til at tale om en misforståelse eller uenighed, fordi de kan udtrykke, hvordan tanker og adfærd hænger sammen. Den forståelse og at kunne udtrykke den sprogligt er helt centralt for børns sociale relationer, forklarer Ditte Boeg Thomsen.

”Hvis et barn ikke har det sproglige redskab, men kun kan sige, ’det var min’, kommer barnet meget lettere i konflikt med den anden,” siger hun. 

Sprog er et redskab til at forstå sig selv og andre

Ditte Boeg Thomsens forskning viser, at når børn begynder at bruge synsvinkelsætninger fra omkring toårsalderen, får de ikke blot et sprogligt redskab til at fortælle andre om deres tanker. Sproget støtter også selve barnets forståelse af disse tanker.

Hypotesen opstod i sprogforskningen for omkring 25 år siden, og siden har mange forskellige undersøgelser peget på en sammenhæng mellem forståelse af synsvinkelsætninger og udviklingen af social kognition, forklarer hun. 

Børn lærer både at forstå og forklare 

Det nye studie påviser den sammenhæng gennem videnskabeligt stringente ­ forsøg med 45 børn i to- og treårsalderen og resultaterne er publiceret i det internationale videnskabelige tidsskrift Developmental Psychology.

”Vores forskning viser, at når børn lærer at bruge synsvinkelsætninger, bliver de mere følsomme over for andres tanker. Det samme gælder den anden vej, når børn begynder at forstå andres synsvinkler, bliver de mere motiveret til at bruge sproget til at forklare det,” siger Ditte Boeg Thomsen og uddyber:

”Fra omkring toårsalderen begynder barnet at få en meget mere abstrakt forståelse af sine egne og andres synsvinkler. Sådan noget som at andre eller de selv kan misforstå noget. Eller at man ikke behøver at blive sur på nogen, der gør noget, hvis det var, fordi de ikke vidste bedre. Sproget hjælper barnet til at finde fællestræk mellem de situationer, hvor der er forskel på virkeligheden og det, man selv eller andre tænker om den,” siger hun.

Psykologer måler traditionelt børns synsvinkelforståelse med såkaldte false belief-tests. Det er små opgaver, der tester, om barnet kan forestille sig en misforståelse, der står i modsætning til barnets egen nuværende viden. 

Hvad vil din ven tro?

Et eksempel er testen ’uventet indhold’, hvor forskeren viser barnet en velkendt type æske, men med et overraskende indhold.

”Vi brugte en farvekridtæske med en teske i eller en rosin­ æske med en lille hoppebold,” forklarer Ditte Boeg Thomsen. 

Når barnet har set, hvad der er i æsken, spørger forskeren ind til barnets overraskelse og misforståelse med spørgsmål som: ’Hvad troede du først om æsken?’ og ’hvad vil din ven tro, der er i æsken, hvis jeg viser hende/ham den uden at åbne?’ 

Barnet skal altså huske sin egen misforståelse og kunne forestille sig, at et andet barn vil opleve samme misforståelse. 

En anden type test er ’uventet identitet’, hvor man har en slags ’snydegenstand’, som man undersøger sammen med barnet. 

”Det kan for eksempel være et stearinlys formet som et æble eller en kuglepen formet som en blomst,” siger Ditte Boeg Thomsen.

Kan styrke barnets sociale forståelse 

I forsøg har Ditte Boeg Thomsen og hendes forskerkolleger undersøgt, om sproget gør en forskel for barnets forståelse. 

I forsøget blev 76 treårige inddelt i grupper, der enten hørte eller ikke hørte en masse synsvinkelsætninger, når den voksne snakkede med dem om situationer med overraskelser, tvivl og misforståelser. 

Alle børnene fik de samme oplevelser, men de børn, der havde hørt synsvinkelsætninger undervejs, klarede sig efterfølgende bedre i den type test, hvor det gælder om at forstå egne og andres misforståelser.

”Det peger på, at når børnene tilegner sig brugen af synsvinkelsætninger, fordi de voksne og børn omkring dem bruger dem, er det med til at stabilisere deres forståelse af, at man kan have forskellige synsvinkler på ting,” siger forskeren.

Det er små gradvise udviklinger i barnets sociale forståelse, hvor der er masser af vaklen undervejs. I sådan nogle processer, der forløber over flere år, er der masser af mulighed for at påvirke, forklarer hun.

Vigtige mikrosituationer

”Når en pædagog sidder med et barn på hvert knæ og for eksempel taler om en konflikt, har den måde, hun taler på, en kæmpe betydning. Om hun bruger sætningerne: ’Troede du, det var sådan’ eller ’du synes sådan og sådan, men hun synes …’ De mikrosituationer påvirker begge udviklinger hos barnet, både den sproglige og den kognitive.”

Pædagoger bruger allerede masser af synsvinkelsætninger, når de taler med børnene, fordi det er en helt naturlig del af vores sprog. Men fordi pædagoger ikke nødvendigvis er bevidste om synsvinkelsætningernes særlige betydning, er det også sandsynligt, at mange ikke gør, forklarer forskeren.

Pædagoger skal kende til betydningen af sprogligt samspil 

”Jeg har ikke lavet undersøgelser af danske pædagoger, men der er lavet studier af engelske mødre, og hvordan de bruger denne her grammatik, når de taler til deres børn. Der var en kæmpe variation i, hvor meget de bruger synsvinkelsprog. Ikke blot den grammatiske konstruktion, men også selve ordene såsom at tro, vide og føle,” siger Ditte Boeg Thomsen.

Viden om de sproglige processer og samspillets betydning er vigtig for pædagoger, som arbejder med at understøtte både børnenes sprog og deres relationer til andre børn og voksne, mener forskeren.

Kritik af obligatorisk sprogvurdering

Forskeren ser gerne en anden tilgang til arbejdet med at understøtte de små børns sproglige udvikling end den, som de senere år har været i fokus politisk. 

”Den tradition, der har været for sprogforskningen i daginstitutioner, har meget handlet om at tælle ord og aflæse på en skala, om barnets sprog er alderssvarende, og derudfra forudsige, om barnet vil få vanskeligheder senere hen. Man kan læse i avisen om makrostudier, der handler om, hvordan små vuggestuebørns ordforråd får betydning for dem i skolen eller senere i livet,” siger hun.

Det politiske fokus på de små børns sprog har blandt andet ført til, at den obligatoriske sprogvurdering er blevet indført. Den har mødt kritik fra pædagoger. 

Brug tiden på sproglig interaktion

Ditte Boeg Thomsen mener også, at ressourcerne kunne bruges bedre: 

”Det kan være strålende at arbejde med ordforrådstest i specifikke kontekster. Men forskningsevidensen for, at det at screene alle børn faktisk gavner de børn, som har brug for støtte, er utilstrækkelig. Al den tid, man bruger på at teste børnene, går fra den tid, man kunne bruge på sproglig interaktion og på at være en sprogligt nærværende voksen,” siger forskeren.

De former for interaktion, som børnene har brug for i både deres sproglige og sociale udvikling, kræver først og fremmest, at de voksne har tid, understreger forskeren.

Vi vil styrke børns sprog for at styrke deres livschancer

”Jeg ville ønske, at sprogforskerne kunne stå sammen med pædagogerne om at overbevise politikerne om, at pædagogerne skal have tid i hverdagen til at gøre det, de ved, er godt for børnene.

Sprogudvikling hos små børn handler overhovedet ikke om præstationer og eksaminer. Det handler om at give børnene gode sociale redskaber til at forstå andres tanker og følelser og til at udtrykke deres egne tanker og følelser. Når vi gerne vil styrke børns sprog, er det, fordi vi gerne vil give dem bedre livsmuligheder,” siger hun.

Læs også artiklen Ja, det er en hund!: 11 greb til at skabe et godt sprogmiljø.