Som leder skal du have sans for hverdagskreativitet

Den offentlige sektor er meget mere innovativ, end vi tror. Sådan lyder det fra Lene Tanggaard, der er professor i pædagogisk psykologi, rektor på Designskolen Kolding og en af Danmarks førende eksperter i kreativitet.

”I kreativitetsforskningen har vi haft meget fokus på den ekstraordinære kreativitet. Det er det, vi fejrer, når der er innovationskonference, når nogen har opfundet en dims, og vi siger: Wow, det er genialt. Men den nye kreativitetsforskning er mere interesseret i dagligdagen, fordi det er der, man træner musklerne til at kunne finde på noget vildt,” siger Tanggaard, som slår et slag for hverdagskreativiteten i den offentlige sektor i antologien ’Ledelse af offentlig innovation’.

Nye velfærdsløsninger

”Kreativitet og innovation bliver i stigende grad set som afgørende for, om en organisation kan bruge sine ressourcer forsvarligt, skabe plads til det meningsskabende, overleve, vokse, udvikle sig og skabe trivsel,” konkluderer professoren.

Hun peger på, at netop hverdagskreativitet er nødvendig for at skabe nye velfærdsløsninger, der kan føre til mere effektivitet i den daglige drift og på sigt løfte fagene og arbejdsglæden.

”Børnene kommer med nye problematikker, familierne er anderledes i dag, patienterne lever længere og fejler flere ting på en gang. Så vi skal bruge kreativiteten til at udvikle professionerne og nye, smarte løsninger, der gavner borgerne, børnene, eleverne, patienterne, netop fordi opgaverne er i forandring,” siger psykologiprofessoren.

Sker ikke af sig selv

Hun understreger, at netop derfor bør offentlige ledere tage arbejdet med kreativitet alvorligt – ikke mindst at sikre ordentlige vilkår og plads til kreativiteten i dagligdagen.

”Ledelse spiller en kæmpe rolle. For det sker ikke af sig selv.”

Som rektor for Designskolen og forfatter til flere bøger om kreativitet har Lene Tanggaard flere forskningsbaserede bud på, hvordan offentlige ledere kan stimulere kreativitet og hverdagsinnovation i hverdagen.

Kultiver kreativt miljø

”Kreativitet er ikke et spørgsmål om idéer, der dumper ned fra himlen, eller kun for særlige ildsjæle. Kreativitet skal gødes og vandes for at vokse. Og her spiller ledelse en kæmpe rolle,” siger hun og ridser op:

”Der skal kultiveres et miljø og en kultur på arbejdspladsen, som skaber åbenhed for at tænke skævt og anderledes, at gøre nye ting, hvor lederen prioriterer, understøtter og belønner kreativitet. Det afhænger også af, at der sættes en strategisk retning, og det stiller store krav til lederne i forhold til at forstå det som et ledelsesværktøj,” konstaterer Lene Tanggaard. 

Mulighed for at handle på sine gode idéer

Som noget af det første skal vi holde op med at bruge luftige udtryk som at ’ryste posen’, ’tænke ud af boksen’ eller ’vende det hele på hovedet’. Vi skal forstå, at kreativitet ikke opstår som dryp af inspiration, som man hælder ned i en praksis ved at invitere en musiker eller en kunstner indenfor, skriver hun i antologien ’Ledelse af offentlig innovation’. 

Der skal mere til. Og sammen med ledelse er læringskulturen en afgørende muskel for kreativitet.

”Kreativitet er også et spørgsmål om at få ting til at ske, og det er vigtigt, at man har handlemuligheder, hvis hverdagskreativiteten kan blive til faglig kreativitet. At man oplever, at man har et råderum og indflydelse på sit arbejde, er meget afgørende for offentlig innovation. Hvis ikke medarbejderne har mulighed for at handle på deres gode idéer, så sker der ikke noget,” forklarer hun.

Tillid og mod

Derfor betyder det en hel del, om man som ny medarbejder for eksempel inviteres til at bidrage, om der på arbejdspladsen er fokus på at lære nye ting, og om der er plads til forandringer. Samtidig er tillid, råderum og mod til at fejle afgørende.

”Hvis man som leder slår hårdt ned på fejl, vil man ofte mindske organisationens samlede kreativitet. Mange vil vare sig for at være risikovillige, hvis de risikerer at blive straffet for det.”

For at den såkaldte hverdagskreativitet kan føre til nye løsninger og løfte en hel profession, er det en forudsætning, at gode idéer bliver delt.

Dybt kendskab til faget

”Medarbejderne i danske dagtilbud finder på gode løsninger på alle mulige problematikker, for eksempel med børn, der ikke vil spise deres madpakker, hvordan de håndterer børn med specielle behov, eller når pædagogerne i børnehaven eksperimenterer med nye former for forældreinddragelse,” siger hun om den opfindsomhed, som er central, uden at vi går rundt og fejrer det som specielt kreativt.

”Forudsætningen er ofte et dybt kendskab til faget. Det er de mennesker, der står med opgaverne til daglig, der ved mest om, hvor problemerne er. Og det skal lederne i den offentlige sektor have sans for,” siger Lene Tanggaard, der vil gøre op med myten om, at man skal ligne en opfinder eller en boheme og høre til en særlig branche for at være kreativ. 

Hun understreger, at lederne også har en opgave med at få de gode erfaringer og løsninger delt.

Del og stjæl 

”Der kan godt være lidt vej, fra vi har fundet en løsning, der fungerer, til at få sprog for, hvad vi egentlig gør, og blive skarp på, hvad der virker. Det skal man have tid til. Hvis andre skal lære af det, så bliver man nødt til nøgternt og sagligt at dokumentere, hvad man gør, vise det frem og løfte det op. Man må godt fortælle, hvis man lykkes med noget, og det er også nødvendigt, hvis andre skal lære af det. Hvis ikke man siger det højt, kan det være svært at almengøre erfaringer,” siger hun og opfordrer lederne til at vove lidt mere.

”Kom nu, gør nu noget med det, I kan. Skab noget der, hvor I er. Og det kræver nogle gange lidt anarki,” siger hun og anbefaler også at stjæle med arme og ben.

”Man skal suge til sig som en svamp. Det er en god kreativ teknik. Vi behøver ikke at opfinde det hele forfra. Hvis nogen har succes med noget, så prøv det i jeres kontekst. Så kan der ske helt vildt meget,” siger hun og minder om, at hvad der virker i Hirtshals, ikke nødvendigvis fungerer i Gentofte, fordi der er forskel på miljø, mennesker og stedspecifikke metoder.

Lyt og lær

Da Lene Tanggaard indtog rektorposten for Designskolen Kolding i januar 2020, var der snak om, at efter de første 100 dage skulle hun sætte en retning.

”Og jeg tænkte bare, at det kan jeg sgu da ikke, for jeg ved ikke noget om det. Jeg skal jo først sætte mig ned og lytte. Det tager tid, og det tror jeg også er ret vigtigt,” siger hun eftertænksomt og forklarer teorien bag:

”I den pædagogiske litteratur om undervisning taler man om ’hands-off’ – at man giver plads til initiativ – og det samme gælder i ledelse. Prøv bare lige at sætte dig ned og lytte. Det kan tit være det allerbedste i stedet for selv at komme med en masse nye idéer.”

Hun medgiver, at lederens opgave også er at sige: Skibet skal sejle den her vej.

”Men det er vigtigere at være interesseret i det, som ens medarbejdere kommer med, end at være interessant,” siger Lene Tanggaard.

Lene Tanggaard er rektor ved Designskolen Kolding og professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet. Hun er særlig interesseret i læring og kreativitet og har udgivet en lang række bøger om emnet. Hun underviser og holder jævnligt foredrag om kreativitet, ledelse og læring.