Skru op for det pædagogiske værtskab: Sådan styrker I forældresamarbejdet
En mor er ude ad døren i en fart. Det er dag to i datterens indkøring, og pædagogerne undrer sig. Men de spørger ikke til det og finder derfor ikke ud af, at moren vil vise sin datter, at hun trygt kan være i vuggestuen, indtil moren henter hende.
”Pædagogerne skal være nysgerrige efter at kende morens bevæggrund og gå i dialog med hende, så de træder synligt frem og inviterer til samarbejde. Det vil gøre det lettere, hvis der senere er andet, som de vil spørge til,” siger Anja Marshall, der arbejder på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Sammen med kollegaen Crisstina Munck har hun skrevet bogen ’Forældresamarbejde og pædagogisk værtskab i daginstitutionen’.
Begrebet 'pædagogisk værtskab' kan være en hjælp
De to forskere argumenterer for, at pædagoger skal påtage sig ansvaret for at opbygge tillidsrelationer til forældrene, når børn begynder i vuggestue eller børnehave.
”Pædagogen er den professionelle, som er på hjemmebane, så det er naturligt, at hun sørger for, at hun og forældrene fodrer hinanden med historier og iagttagelser, så de sammen kan understøtte barnet. Men det er ikke altid lige let for pædagoger. Derfor kan begrebet pædagogisk værtskab være en hjælp til at se sig selv som den, der skal tage teten. Ellers skal pædagogen gætte på, hvad der er i spil derhjemme, mens forældrene ofte vil konkludere, at pædagogen har alt for travlt,” siger Anja Marshall.
Forældresamarbejde styrker pædagoger
Tina Brandt er enig i, at pædagoger har hovedansvaret for samarbejdet. Hun er uddannet pædagog, har været leder af en daginstitution og rådgiver nu om forældresamarbejde.
”Pædagoger bliver bedre til at aflæse og oversætte børnenes behov ved at samarbejde med forældrene. Desuden kan vi ikke bebrejde forældre, at de forventer at få at vide, hvordan deres barn trives,” siger hun.
Hverdagen skal fungere begge steder, så det er vigtigt, at pædagoger og forældre ikke står på hver sit, men finder en fælles løsning. Det giver også et blik for, at barnet lever sit liv på tværs af hjem og vuggestue."
Anja Marschall, forsker, Københavns Professionshøjskole.
Forældrene er også nye på stuen
Forældre skal tale med en pædagog og med lederen, når de besøger institutionen første gang, så de kan afstemme forventninger, foreslår Signe Nielsen, som er formand for forældreorganisationen FOLA.
Efter 14 dage bør der efter hendes mening afsættes et kvarter til en snak om, hvordan opstarten er forløbet. Derefter en samtale efter yderligere tre måneder.
”Pædagoger tager for givet, at forældre fx kan regne ud, at det kan få andre børn til at savne deres forældre, hvis de bliver på stuen under indkøringen. Men barnet er ikke den eneste nye i institutionen. Det er forældrene også, så pædagogerne skal gøre det klart for dem, hvad der er det bedste at gøre,” siger Signe Nielsen.
Gå efter en fælles løsning
Det pædagogiske værtskab kræver tid, nysgerrighed og villighed til at udforske, hvad forældrene bringer til bordet, og om rutinerne hjemme bliver påvirket af, at barnet er begyndt i institutionen, fremhæver Anja Marshall.
”Hvis børnene får lov at vågne af sig selv i institutionen, kan barnet måske først falde i søvn sent om aftenen. Hverdagen skal fungere begge steder, så det er vigtigt, at pædagoger og forældre ikke står på hver sit, men finder en fælles løsning. Det giver også et blik for, at barnet lever sit liv på tværs af hjem og vuggestue,” siger hun.
Godt at vide, hvis Viktors farmor er indlagt
Pædagoger inddrager blandt andet forældrenes perspektiv ved at lytte mere end at tale, lyder det fra Tina Brandt.
”Så ved man måske, at Viktors morfar er indlagt. Og når man spørger, om det alligevel kan lade sig gøre, at Viktor får rent skiftetøj med, viser man, at man godt er klar over, at forældrene har andet at tænke på.”
Det er vigtigt, at pædagoger ser på deres rolle i samarbejdet, tilføjer Signe Nielsen.
”Hvis et barn er udadreagerende, må pædagogen spørge nysgerrigt til, om forældrene også ser det derhjemme, eller om det skyldes noget i institutionen. Det går galt, hvis pædagoger tror, at årsagen altid skal findes i hjemmet.”
Når Bolettes mor står på stuen og taler højt med Viktors far, tænker de ikke over, at de forstyrrer. Hvis pædagogen siger, at det vil være rart, hvis de taler videre i garderoben, møder hun dem med omsorg."
Tina Brandt, udd. pædagog og rådgiver i forældresamarbejde.
Et nuanceret billede af barnets hverdag
At udforske familiens livsførelse og perspektiver omkring barnets start i vuggestue eller børnehave, handler ikke om at snage, understreger Anja Marshall. Målet er at få et nuanceret billede af barnets hverdag.
”Forældre kan være usikre på, om deres barn er klar. Den tvivl skal pædagoger navigere i, for barn og forældre skal ikke blot tilpasse sig dagtilbuddets logikker. Derfor skal pædagogen spørge til det, der er svært i opstarten, og komme med forslag til, hvordan de for eksempel i fællesskab kan få barnet til at holde op med at skrige om morgenen,” siger Anja Marshall.
Opdrag også forældrene med respekt
Pædagoger kan påvirke forældre i en positiv retning i det små, pointerer Tina Brandt:
”Når Bolettes mor står på stuen og taler højt med Viktors far, tænker de ikke over, at de forstyrrer. Hvis pædagogen siger, at det vil være rart, hvis de taler videre i garderoben, møder hun dem med omsorg. Her kan jeg så høre pædagoger spørge, om de også skal opdrage forældrene. Ja, det skal de, men med respekt.”
Forældre bliver usikre, når pædagoger ikke giver lyd
Dårlige normeringer presser forældresamarbejdet, for i en travl hverdag vægter pædagoger altid arbejdet med børnene højest, vurderer både Anja Marshall, Tina Brandt og Signe Nielsen.
”Hvis pædagogerne er pressede, vil vi hellere have, at de er sammen med vores børn, end at de går fra til forældresamtaler. Men når forældrene ikke hører noget, bliver de usikre på, om pædagogerne løfter opgaven,” siger Signe Nielsen.
Forældresamarbejdet er et fælles ansvar
Det kræver tid at lære hinanden at kende. Derfor bør der være en plan for samarbejdet, mener Anja Marshall. Opgaven ligger hos lederen, som sammen med personalet skal sætte rammerne for samarbejdet, mener Tina Brandt.
”Hvis det ikke er tydeligt, hvordan pædagogerne skal bruge tid på samarbejdet, overlades ansvaret til den enkelte. Personalegruppen skal blandt andet arbejde med, hvordan de taler med hinanden, med børnene, om børnene, med og om deres forældre, for så ved den enkelte, at hun har rygdækning, når hun siger, at hun ikke kan tale lige nu, men at faren kan sende en besked, så de kan aftale et tidspunkt. Forældre har blik for deres eget barn, så vi må ikke forvente, at de kan aflæse rummet,” siger Tina Brandt.
Læs artiklen 3 gode veje til et værdifuldt forældresamarbejde.
Læs også Forbered jer på et konstruktivt forældresamarbejde.
