Pædagogik der modvirker ulighed
Forskere bag projekt har undersøgt, hvordan dagtilbud i socialt belastede boligområder lykkes med at skabe trivsel og deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner.
Og forskerne har undersøgt, hvad der kendetegner pædagogisk praksis i 20 daginstitutioner, der lykkes med at bryde dårlige mønstre for børnene.
Projektet er finansieret af Fremfærd Børn og gennemført i samarbejde mellem KL, BUPL og FOA.
Omsorg og tryghed gennemsyrer samspillet
Det centrale fællestræk i de daginstitutioner, der lykkes med indsatsen, er ifølge lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi på DPU Lone Svinth, der står bag undersøgelsen, det, hun kalder ’et omsorgspædagogisk ståsted’.
»Det handler om, at børnene oplever omsorg, tryghed og at have en værdi som menneske. Dette grundlag gennemsyrer samspillet og de pædagogiske prioriteringer,« siger hun.
Navigerer uden om konflikter og misforståelser
Forskningen peger på behovet for, at omsorg kommer mere i fokus og især, hvordan pædagoger kan vise omsorg i de situationer, hvor det er svært, forklarer Lone Svinth.
»Børn i udsatte positioner risikerer, at hverdagen rummer hyppige konflikter, at de bliver misforstået, eller at de ikke bliver rummet. Dagtilbuddene i undersøgelsen er lykkedes med at navigere uden om disse risici og at skabe inkluderende samspil, som også favner børn i udsatte positioner.«
Vigtigt børneperspektiv
Ifølge formand i BUPL Elisa Rimpler, viser projektet med al tydelighed, hvordan høj faglighed med fokus på børneperspektivet, legen og de stærke børnefællesskaber gør en forskel for børnene.
»Særligt børn i udsatte positioner har brug for den nære og trygge relation, der giver mod på at bidrage aktivt til fællesskabet og være en del af børnegruppen. Og det er altså nøglen til det gode børneliv, der skal være byggestenene til resten af livet,« siger hun.
Udfordringer at skabe frugtbare lærings- og trivselsmiljøer
Danske dagtilbud er ikke hidtil lykkedes med at bidrage væsentligt til at mindske udsathed. I 2016 konkluderede Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, at indførelsen af pædagogiske læreplaner i 2004 ikke har mindsket den negative sociale arv.
Trods et stort pædagogisk og politisk fokus på tidlig indsats, har vi altså stadig store udfordringer med at skabe frugtbare lærings- og trivselsmiljøer for børn i udsatte positioner, viser forskning.
Ifølge Lone Svinth er det nødvendigt med en langt større opmærksomhed på problemets omfang og kompleksitet, hvis udviklingen skal vendes.
»Der er ingen nemme, små hurtige greb. Det kræver en meget større politisk, forvaltningsmæssig og pædagogisk opmærksomhed. Det kan godt være, politikerne synes, de har opmærksomhed på tidlig indsats, men pengene skal følge med.«
Fagligt dygtigt pædagogisk personale
Grundlaget for en virkningsfuld indsats er, at de betingelser, pædagogerne arbejder under, er i orden, understreger forskeren.
»Det har kendetegnet de steder, vi har været ude, at betingelserne har været i orden. De deltagende dagtilbud har, uden undtagelse, haft et tilstrækkeligt antal af fagligt dygtigt pædagogisk personale. Det er en helt nødvendig betingelse for, at vi får det inkluderende samspil, som jeg har været optaget af at beskrive.«
