Når vi passer på os selv, bliver vi bedre pædagoger

Opmærksomhed på sind og krop

Nu er de klar til samling. 

”Når vi laver klappeøvelsen, mærker børnene deres krop. Det stikker og prikker i huden, når vi har berørt den, og børnene får en særlig ro på,” fortæller Nickolei Heising om aktiviteten, som han og Pia Hansen ofte begynder deres samlinger med. 

Og det er ikke kun på denne måde, at pædagogerne i Børnehaven Horslunde Landsbyordning på Lolland arbejder med at gøre børn og ansatte opmærksomme på sig selv, deres sind og deres krop. 

Omsorg for børn og for pædagoger

Nogle gange masserer de hinanden eller tager varme fodbade. Eller de kan finde på at lave afspændings- og vejrtrækningsøvelser, trække sig bort for at meditere eller tage på fælles drømmerejser.

For Pia Hansen og Nickolei Heising har fået øjnene op for, at trivsel og over skud højnes hos både børn og voksne, når omsorg ikke alene er noget, man taler om i forbindelse med børnene, men også er i fokus i forhold til pædagogerne. 

Et nyt fokus, der breder sig i børnehaven, efter at den var en del af et forskningsprojekt med fokus på professionel egenomsorg. 

Værktøjer alle kan bruge

Det var ellers med en vis skepsis, at Pia Hansen og Nickolei Heising første gang tog imod ph.d.-studerende Freja Filine Petersen, der som en del af forskningsprojektet  ’Chancelighed gennem legende lærende samspil’ sammen med 16 daginstitutioner på Lolland skulle undersøge, om de med professionel egenomsorg kunne forbedre deres trivsel og relationer til børnene.

”Jeg tænkte: Lad hende bare snakke om afspænding og mindfulness. Det får vi aldrig tid til. Vores virkelighed er jo sådan, at vi nogle gange ikke har tid til at holde pauser. Hvordan skal vi så nå at lave alle mulige øvelser i løbet af dagen?” fortæller Pia Hansen, der dog hurtigt måtte ændre holdning: 

”Jeg kunne med det samme se, at her var værktøjer, vi kunne bruge alle sammen, og som ikke krævede, at vi gik fra arbejdet i en hel time.” 

Delte erfaringer på personalemøde

Derfor var det en begejstret Pia Hansen, der sammen med Nickolei Heising på et personalemøde fortalte kollegerne om egenomsorg. Her kunne de dele erfaringerne fra forskningsprojektet med de andre pædagoger. 

Såsom at det er forskelligt fra person til person, hvordan man drager omsorg for sig selv. At egenomsorg er noget, man prioriterer i fællesskab med kolleger og ledelsen. Og at man godt kan arbejde med egenomsorg, uden at der går tid fra børnene. 

”Når vi har børnene med til klappeøvelsen eller til massage og fodbad, er det noget, som vi har sammen. Vi mærker os selv, og vi lærer børnene at mærke sig selv. De nyder det. Og når jeg kan se, at de trives og har det godt, smitter det af på mig, fordi jeg bliver bekræftet i, at jeg gør det rigtige,” siger Pia Hansen.

Vi er kommet ind i en god cirkel

 Hun kalder egenomsorg for et af sine vigtigste pædagogiske redskaber.

”Når jeg passer på mig selv og har det godt, får jeg mere overskud og bliver en bedre pædagog. Og det kan børnene mærke. Det er ligesom en god cirkel, vi er kommet ind i,” tilføjer hun. 

Den gode cirkel kan også ses i et lavt sygefravær, indskyder Nickolei Heising, der er tillidsrepræsentant i børnehaven. 

”Pædagoger har travlt, og det har vi også. Rigtig travlt. Men vi giver plads til hinanden. Det er o.k., at folk siger fra og trækker sig i fem minutter. Vi kan også sige til hinanden: Skal jeg lige tage over, mens du puster ud efter den svære samtale? For så kommer man tilbage med et nyt overskud,” siger Nickolei Heising. 

Før projektet brugte vi meget tid på at stoppe konflikter

Trivslen er i top hos både børn og pædagoger, men før forskningsprojektet var virkeligheden en anden, fortæller Pia Hansen, der som arbejdsmiljørepræsentant i flere år har haft fokus på medarbejdernes trivsel:

”Før vi satte fokus på egenomsorg, gik meget af tiden med at stoppe konflikter. Det var ikke andet end skrig og skrål. I dag er der tid til at fokusere på børnenes udvikling og kreative aktiviteter,” siger hun. 

Egenomsorg har været en øjenåbner

Men hvorfor har landsbyordningens børnehave ikke prioriteret egenomsorg tidligere? Medarbejderne er uddannet til at etablere relationer mellem mennesker og forstå deres handlinger og reaktioner. Hvorfor har de ikke været bevidste om, at børnenes trivsel også handler om deres eget velbefindende? 

”Der er aldrig nogen, der har stillet os det spørgsmål: Hvorfor passer I ikke på jer selv? Og jeg har heller aldrig spurgt mig selv. Måske har jeg ikke troet, at jeg kunne tillade mig at tænke den tanke.

Leder: Egenomsorg styrker engagement og trivsel

Vi kører jo bare i samme gænge hver dag. På den måde har projektet været en øjenåbner,” siger Pia Hansen.

Mette Gad er souschef i landsbyordningen og daglig leder. Hun kan tydeligt mærke på pædagogernes engagement og trivsel, at de har fået øjnene op for egenomsorg. 

”Jeg mærker det mest der, hvor Pia og Nickolei er, for de er meget opmærksomme på det i dagligdagen. Men generelt er jeg ikke i tvivl om, at medarbejderne elsker at være her og at arbejde sammen. Her er en meget positiv stemning og en glæde ved at være på arbejde,” siger lederen.

Det er i orden at trække sig, hvis man har brug for det

Lederen har også selv deltaget i øvelser og undervisning i løbet af forskningsprojektet. 

”Det giver god mening, også som leder, at lære at mærke efter, hvornår man har brug for en pause eller for at arbejde med sit mindset i hverdagen,” siger Mette Gad, som understreger, at det ikke er sådan, at ’pædagogerne render ud og ind ad dørene og holder pauser hele tiden’.

”Men vi har talt om, at det er i orden at trække sig, hvis man har brug for det. På den måde har det været godt at være med i projektet. Når tingene bliver sagt højt, bliver man mere opmærksom på dem,” siger Mette Gad. 

Forældre melder om afstemte og glade børn

Det er ikke kun medarbejderne, som har mærket en positiv forskel. Også forældrene melder tilbage om børn, der virker afstemte og glade.

”Bestyrelsen har nævnt for mig, at det er rigtig dejligt at mærke, hvor godt børnene har det,” siger Mette Gad.