En god SFO er et sted, som ungerne ikke vil hjem fra
Klokken har lige passeret 13, skoletiden er forbi, og børnene kommer løbende fra deres klasselokaler og stiller sig pænt i kø foran computeren, hvor de selv skal tjekke sig ind. De kender rutinen.
Ovenover computerskærmen hænger den tavle, der skal give børnene overblik over, hvilke aktiviteter der er i dag i SFO’en på Østervangsskolen i Roskilde, en SFO med 177 børn og 13 medarbejdere.
Der er masser at tage sig til med pædagoger klar i grovværkstedet, i to kreaværksteder, i PlayStationrummet, musikrummet og udenfor, bare for at nævne nogle af mulighederne ud over den frie leg.
Aktiviteter giver relationer til børnene
Børnene får hurtigt krydset sig af og siver ud til det, der nu trækker. SFO’en er kendetegnet ved mange aktiviteter, og det er omdrejningspunktet for pædagogikken, fortæller pædagog Maria Morgenstund:
”Det er en god dag, når der er et bredt udvalg af aktiviteter til alle børn, hvor alle børnene er i gang med hver deres.”
Aktiviteterne er vigtige, påpeger indskolingsleder Esben Buhl.
”Men de er jo kun midlet til at nå det, som vi egentlig gerne vil, nemlig at få en relation til de børn, vi har med at gøre. Så vi kan hjælpe dem på vej, få guidet dem, og være med til at få dannet dem. Og det gør vi jo så via aktiviteter og den relation, som det giver,” siger han.
Når et barn vil fortælle os noget - så lytter vi
Relationen opstår ikke kun gennem aktiviteten. Den kræver også, at man tager sig tid i værkstedet, på gangen, eller hvor børnene ellers opsøger en, fortæller pædagog Amanda Rindom.
”Når børnene kommer og gerne vil fortælle noget, så skal man tage sig tid til at sige: Det vil jeg faktisk rigtig gerne høre. For det er i de øjeblikke, hvor de har brug for at fortælle dig noget, at der også bliver åbnet for mere på længere sigt, fordi så ved de, at der er faktisk en voksen, der ser dem og tager imod dem, når de kommer,” siger hun.
Netop aktiviteterne kan åbne for fordybelsen i såvel aktiviteten som relationen, påpeger Maria Morgenstund.
”Vi sørger for at give hinanden tid og plads til relationerne. Vi har for eksempel to kreaværksteder, og i det ene kan der være mange børn, men der er også plads til, at man kan tage fire børn med i krea 2 og sy en bamse og få snakket,” fortæller hun.
Sådan arbejder vi med pædagogisk kvalitet
De tre pædagoger har alle bidraget til rapporten ’Pædagogisk kvalitet i SFOog klubtilbud’, som Epinion har udarbejdet for Kommunernes Landsforening (KL) og BUPL.
I alt har 6 ledere og 12 pædagoger delt deres oplevelser, erfaringer og refleksioner. De har besvaret en række spørgsmål om, hvordan de arbejder med pædagogisk kvalitet.
Esben Buhl kan koge pædagogisk kvalitet ned til en enkelt sætning:
”En god SFO for mig er et sted, som ungerne ikke vil hjem fra.”
”Og det vil de ikke her. Der er jo mange børn, der ikke vil hjem, når forældrene kommer for at hente dem,” supplerer Amanda Rindom.
Børn skal føle sig set, hørt og mødt
Et af kernepunkterne i pædagogisk kvalitet er, viser rapporten, at der er en fælles forståelse for fritidstilbuddets formål. Det er noget, som personalegruppen i SFO’en har brugt meget tid på at diskutere sig frem til. De er nået til enighed om tre kerneværdier, fortæller Esben Buhl.
”Vi står rigtig meget på forpligtende fællesskaber, på nærvær og på anerkendelse, selv om anerkendelse godt kan være sådan lidt af et floskelord, men det handler om, at børnene føler sig set og hørt,” siger han.
Netop det, at børnene føler sig set, hørt og mødt, er den allervigtigste kvalitet for Esben Buhl.
”Hverdagen er en travl størrelse. Børnene er i skole hele dagen, så kommer de i SFO, så skal de hjem og lave lektier, madlavning og i seng. De ser mange voksne i løbet af deres dag, men de voksne når ikke nødvendigvis at se børnene. Så det er vigtigt, at nogle voksne ser dem, og at der sker noget i deres relation,” siger han.
Børnene får et nyt fællesskab
Rapporten fastslår også, at deltagelsesmuligheder for børnene er med til at understøtte den pædagogiske kvalitet. Lige netop det aspekt arbejder personalet i SFO’en bevidst med.
”Vi sørger for, at der er aktiviteter til dem, der godt vil være aktive, men vi husker også dem, der er stille,” siger Amanda Rindom.
Der er også masser af plads til den frie leg, men personalet sørger for at få de børn, der måske ikke lige har en idé om, hvordan eftermiddagen skal bruges, med i aktiviteterne og nogle gange i nye aktiviteter.
”Måske kan de på den måde få øjnene op for noget andet og dermed få nogle andre interesser og et andet fællesskab,” siger Amanda Rindom.
Vi evaluerer og justerer
En stærk evalueringskultur er også med til at løfte den pædagogiske kvalitet, fremgår det af rapporten.
På Østervangsskolens SFO er det især indsatserne overfor børnene, der bliver evalueret, fortæller Esben Buhl.
Lige nu er der blandt andre nogle ukrainske børn, som personalet er opmærksomme på.
”Er vi sikre på, at de kommer ind i fællesskaberne? Hvordan får vi hjulpet dem ind i fællesskaberne? Hvad skal vi gøre mere og mindre af? Og så justerer vi hele tiden,” siger han.
Mere opmærksom på pædagogikken
At bidrage til rapporten har været med til at øge opmærksomheden på, hvad man gør som pædagog og hvorfor, fortæller Amanda Rindom.
”Jeg er blevet mere reflekteret nu. Før har jeg måske ikke tænkt så meget over det, men nu stopper jeg oftere op og tænker over, hvad der er af pædagogik i det, jeg laver, selv om jeg måske kører lidt på autopilot,” siger hun.
Samtidig er hun også blevet mere opmærksom på at give sig selv lov til at tilpasse aktiviteterne og dyrke nærværet.
Tager os tid til relationerne
”Det er okay, at jeg sidder med tre børn i krea, fordi de har brug for lidt mere hjælp. Men så tager jeg mig også tid til at have nærværet med de tre børn,” tilføjer hun.
Personalet ved generelt godt, hvad det kræver at bemande de enkelte værksteder, og det gør det lettere at give plads til, at den enkelte pædagog kan koncentrere sig om få børn, pointerer Maria Morgenstund:
”Vi tager os tid til det og prioriterer arbejdet med relationerne,” fastslår hun.
Læs også artiklen Stærk fritid: Disse 4 ting løfter kvaliteten i SFO og klub.
