Den pædagogiske dannelsesopgave er at åbne verden for barnet
Lene Tanggaard tager os fluks tilbage til 1800-tallet og den tyske filosof Humboldt, som hun kobler direkte ind i nutidens fritidspædagogik, når hun bliver spurgt om, hvad dannelse er, og hvad pædagogers dannelsesopgave består i.
For Humboldt mente, at det dannede menneske har en alsidighed i sig og et mod til at turde øve sig i noget, som hun eller han ikke allerede mestrer eller er ekspert i.
Den alsidighed og det at få åbnet andre dele af verden og eksperimentere med nye stofområder finder Lene Tanggaard netop i fritidspædagogikken og dens aktiviteter.
”Dannelse handler blandt andet om at give børnene nogle erfaringer med musikken, billedkunsten, med naturen – nogle kropslige, sanselige erfaringer, som er børnenes egne – for det er med til at åbne den del af verden for dem”, siger Lene Tanggaard.
Børnenes egne erfaringer i verden
Det at børnene får deres egne erfaringer er en væsentlig del af dannelsen, siger Lene Tanggaard:
”Når det vi tilegner os i en læreproces, bliver til vores egen viden, når vi oplever det som vores personlige erfaring, som føjer sig til vores horisont, når det betyder noget for en og sætter sig spor i ens eksistens, så er det med til at danne os.”
Fri, nysgerrig og under dannelse
Denne dannelsesproces kan kun lykkes, når mennesket er frit ifølge Humboldt forklarer Lene Tanggard. Med andre ord kan læring ikke påduttes os under tvang.
Det at mennesket er frit, nysgerrigt og selv har lyst at eksperimentere med nye stofområder er vigtigt for at blive dannet.
Dannelse placerer os i verden
Når børn får deres eget indvendige forhold til det de lærer – og ikke blot et udvendigt eller overfladisk forhold – er det med til, at de kan gribe fat i, hvem de er, siger Lene Tanggaard videre, og det er væsentligt for at trives.
”Det at blive dannet placerer os i verden - den nære verden og den store vide verden - og inviterer os til at have en relation mellem selvet og verden. Det har vi brug for som mennesker. Dannelse er væsentlig for at trives."
Dannelse finder sted i praksisser, der former mennesker i lyset af en større horisont, fx i mødet med det fremmede, med et stofområde eller en erfaring, der gør verden større og den enkeltes erfaringer rigere.
Lene Tanggaard, ph.d. og professor
Dannelse har med fællesskab at gøre
Pædagogprofessionens opgave er at skabe betingelser for, at børnene lærer at passe på hinanden og at interagere med andre og andet på en respektfuld måde, forklarer Lene Tanggaard.
For dannelse handler om at lære at vinde respekt for den anden og at sætte sig i den andens sted. Det kan være at lære at passe på naturen og forstå vekselvirkningen mellem menneske og natur. Det kan handle om bæredygtighed og social inklusion.
Dannelse har at gøre med fællesskab. Man kan ikke være dannet for sig selv.
Villy Sørensen, forfatter
Dannelse kan derfor transformeres ned i bittesmå daglige handlinger, fx at holde døren for den næste og at vride karkluden op efter brug, siger Lene Tanggaard.
Relationer mellem barnet og verden
Dannelsesbegrebet inviterer til at undersøge relationen mellem barn og omverden, siger Lene Tanggaard.
"Det er rigtigt at kunne gå efter barnets lyst og interesse. Men nogen gange kan det være godt for et barn ikke kun at være i sin egen lyst, men også af at blive opfordret til eller at se noget blive udfoldet, som barnet har lyst til at give sig i kast med".
Dannende drøftelser: Hvilke værdier værner vi om
Den opvoksende generation har brug for, når vi taler dannelse, at møde nogen, der står for noget og vil dem noget, siger Lene Tanggaard.
"På det ene side er det vigtigt at holde fast i, at der ikke kun findes én definition af, hvad et godt menneske, hvad der er godt og rigtigt, eller hvilke værdier der er vigtigst. For dannelsesforestillingen flytter sig over tid og i mødet med det fremmede. Det er det, der holder den vital, at der er en form for konflikt eller en friktion."
Lene Tanggard fortsætter:
"Men når det er sagt, så er vi et sted i verden. Vi har bygget vores samfund på nogle værdier om åndsfrihed, ligeværd, ligestilling og demokrati. Og selvom det fortsat er væsentligt at drøfte, hvad der er værd at værne om, så er der noget, vi mener, er værd at værne om."
Og det er det vi skal turde stå ved, siger Lene Tanggaard, for unge har brug for at møde nogen, der står for noget.
"Det er deres chance for at vinde en selvstændighed, at de kan gå ind og bokse med det og sige "det er jeg ikke sikker på, at jeg mener". Det er vigtigt at turde det. For det har mange børn og unge god gavn af, når samtalen sker på en kærlig og respektfuld måde, frem for at de møder nogen, der bare siger: "Det må du da selv om"."
"Dannelse er at have fået en så afgørende relation til noget, hvad enten det er musik, litteratur, et landskab, et sted, til kunst, et håndværk eller til grammatikken, at vi også ønsker, at andre skal få glæde af det eller skal kunne se værdien i det. På den måde kan vi blive os selv og overskride os selv gennem det andet og de andre."
Lene Tanggaard, ph.d. og professor
Lyt med i videooptagelsen herunder. De første 25 minutter er oplæg fra Lene Tanggaard. De sidste 20 minutter er hun i dialog om dannelse og dannelsesopgaven med Elisa Rimpler. Hør den sammen med kolleger.
Breder dannelsesforståelsen ud
Lene Tanggaard breder dannelsesforståelsen ud. Hun føjer andre perspektiver til Humboldts klassiske rationelle forståelse af dannelse og dens idealer om frihed og kritisk tænkning.
Der er den solidaritetsorienterede dannelse med idealer om medbestemmelse og demokratisk dannelse. Pædagoger kender til denne forståelse fra fokus på samværsformer, involvering og deltagelsesmuligheder.
Og så er der den affektive dannelse med de meget aktuelle idealer om omsorg for andre og for verden. Forståelsen er til dels Lene Tanggaards egen opfindelse.
”Denne dannelsesforståelse appellerer til omsorg og følelser, det affektive. Det er her, man udvider sin horisont baseret på kærlighed til stoffet eller opslugthed af stoffet. Der er her mere fokus på den æstetiske erfaringsdannelse, hvor det handler om at drage omsorg for andre og for andet”, siger Lene Tanggaard.
Den ene forståelse afløser ikke den anden. De er alle rigtige og vigtige at have med.
Men den affektive dannelsesforståelse ligger lige for for pædagogprofessionen, siger Lene Tanggaard. Og den trækker noget frem i frem i lyset, som handler om noget helt basalt ved at være menneske: empatien, at kunne indgå i et fællesskab og at kunne forstå, hvorfra den anden ser verden. Det er helt afgørende i en demokratisk verden.
Optagelsen er fra et live webinar 22. november 2021. Den varer 45 minutter.
Lene Tanggard er ph.d. og professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
