Børn fortæller om at være ny i skolen: Én ting overrasker forskere
Hvordan falder man bedst til i skolen, hvis man er ny og har det lidt svært? Det spørgsmål har en gruppe børn i 0. klasse besvaret overfor nogle forskere, og de peger især på én ting, fortæller Anne Marie Villumsen, en af forskerne bag det nye studie:
”Når vi spørger dem om, hvad der skal til for at høre til i skolen, når man er ny, så peger børnene på barn-barn-relationer, børnefællesskaber og leg som de afgørende veje til at høre til i skolen. Det er særligt de børneinitierede dele af leg, de fremhæver, der, hvor børn selv styrer, og hvor der ikke er voksne med,” siger Anne Marie Villumsen, der er seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Det er ikke nødvendigvis overraskende, påpeger hun.
”Vi ser det i en del andre studier: Når vi spørger børn, så peger de på børn. Hvis man snakker med dem om trivsel, så peger de på børn og børnefællesskaber.”
Børn inviterer til leg
Konkret har forskerne Anne Marie Villumsen (VIVE), Thomas Thyrring Engsig (Professionshøjskolen UCN) og Ida Skytte Jakobsen (Professionshøjskolen UCL) fået 29 børn i 0. klasse til at lave tegninger, der viser, hvordan man kan komme til at høre til i skolen, hvis man er ny og måske lidt udenfor.
”Man skal passe på med kun at lægge vægt på tegningerne. Så vi har talt med alle børnene, mens de tegner, om hvad de tegner, og det har vi kunnet bruge til at informere vores analyse af tegningerne,” siger Anne Marie Villumsen.
Børnene knytter af sig selv inklusion og trivsel sammen med det at høre til.
”De bruger ikke de ord, men vi kan se det i deres tegninger og den måde, de taler om det på. De inviterer til leg. Og de siger, at måden at komme til at høre til og have det godt i skolen, det er at være med i lege, og de giver gode råd til, hvordan man kommer med i leg,” siger hun.
Voksne er væk
Men der var en ting ved børnenes tegninger, der overraskede.
”Vi har nok forestillet os, at børnene også vil pege på lokaliteter i skolen, måske ens rum i garderoben, ligesom man har i børnehaven, det kunne være klasselokalet, der er mange steder, man kan tale om at høre til. Det gør de ikke. Det træder ikke frem her,” siger Anne Marie Villumsen.
Samtidig er de voksne også helt fraværende i børnenes tegninger, kunne forskerne konstatere.
”Vi siger ikke, at voksne i skolen ikke er vigtige, men når vi spørger børnene, så er det, der træder frem børnefællesskaberne. Det skal man lytte til og tage meget alvorligt.”
Pædagogers kompetencer bør udnyttes mere
Studiet er særlig relevant, fordi en god skolestart er enormt vigtig for resten af ens skoleliv, påpeger Anne Marie Villumsen.
”Der er ikke meget litteratur, og slet ikke i en dansk sammenhæng, hvor man har børns perspektiver på skolestart og det at høre til i skolen. Vi kan se, at børnene peger på, at man skal sætte ind med børnefællesskaber og børns relationer til hinanden. Det er meget vigtigere, end at man kan sidde stille,” siger hun.
Den viden bør sætte mere fokus på pædagogers rolle i skolestarten, mener Anne Marie Villumsen.
”I arbejdet med børnefællesskaber har pædagoger nogle kompetencer, som virkelig bør udnyttes langt mere. Der er et paradoks i, at børnene peger på meget af det ikke-voksenstyrede, så hvordan arbejder man som pædagog med at understøtte børnefællesskaberne uden fuldstændig at styre dem? Det er en interessant balancegang at arbejde med i pædagogisk praksis,” siger hun og tilføjer, at hjælp fra de voksne kan være vigtig, fordi det sikrer inklusion for de børn, der står udenfor fællesskaberne.
Vi må ikke devaluere børnenes perspektiver
At børnene er omgivet af dygtige og tilgængelige lærere og pædagoger, kan være et vigtigt bagtæppe for børns trivsel, mener Anne Marie Villumsen.
”Men vi kan stadig godt vise, hvad der umiddelbart træder frem, når vi spørger børnene, nemlig barn-barn-relationer. Det er ikke sikkert, det er det eneste vigtige, men det er i hvert fald vigtigt. Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at devaluere børns perspektiver som voksne. Vi vil gerne lade børnenes perspektiver stå.”
