Vi ville se børnene som børn fremfor drenge og piger

Det ville vi: 
Vi vil arbejde køn- og normkritisk 

Vi ville skabe en pædagogisk praksis, hvor alle børn får lige muligheder for alsidig og social udvikling og oplever størst mulig anerkendelse uanset køn. Målet var at udarbejde en køn- og normkritisk mangfoldighedspolitik baseret på forskning, teori og lovgivning, der kunne føre til en kulturændring, hvor alle hjælper med at ændre vores sprog, lege og tankegange. 

Vi forholdt os bl.a. til Undervisningsministeriet konklusion fra 2017, hvor der står, at ’der i dag er en række forskelle på, hvordan piger og drenge klarer sig, og på de valg, de træffer, fra de er helt små, og til de vælger uddannelse og karrierevalg (…) Det kan blandt andet hænge sammen med de bevidste og ubevidste forventninger, der er til dem som henholdsvis piger og drenge’.

Vi har hentet input i bl.a. Sine Hudecek og Kristina Avenstrups bog ’Køn i pædagogisk praksis’, VIA’s projekt om normkritisk evalueringskultur, og ’Normkritik i pædagogisk praksis’ af Jacob Graack-Larsen m.fl. 

Projektet var desuden inspireret af den normkritiske og kønsreflekterede måde at drive pædagogik på, som bl.a. findes i Børnehusene i Kokkedal og Fredensborg efter deres opkvalificeringsprojekt ’Lige læringsmuligheder for alle’. 

Det gjorde vi: 
Prinsessen redder prinsen

Vi fik tilknyttet to konsulenter fra Københavns Professionshøjskole, adjunkt Jacob Graack- Larsen og adjunkt cand.scient.soc. Iben Elise Larsen, som var sparringspartnere ved stuemøder og observerede personalets praksis. Konsulenterne holdt oplæg på et personalemøde og udarbejdede i samarbejde med ledelsen en plan for projektet, der strakte sig over et halvt år i 2023. Undervejs evaluerede personalet løbende projektet gennem en refleksionslogbog. Midtvejs og til slut deltog konsulenterne i et evalueringsmøde.

Projektet skabte en ny opmærksomhed hos personalet. For eksempel satte vi tidligere kun dukkekassen frem til pigerne og bilerne hen til drengene. Nu får alle børnene lige adgang til alle materialer. Vi er også blevet opmærksomme på kønsstereotyper i bøger, og personalet er begyndt at vende nogle af fortællingerne om, så det fx er prinsessen, som redder prinsen. 

Konsulenterne deltog også i et forældremøde for at afmystificere projektet og gøre hverdagsdokumenteringen fra personalet genkendelig for forældrene. Forældrene fik også redskaber til, hvordan de selv kan understøtte en kønsreflekteret tilgang. Nogle af forældrene var bange for, at deres barn ville blive drillet, fx hvis en dreng gik i kjole. Men så talte vi om, at det faktisk er meget almindeligt, at mindre drenge kan lide at løbe rundt i nederdele og kjoler. Projektet har været en øjenåbner både for medarbejdere og forældre.

Det lærte vi: 
Børnene tager hurtigt nye roller til sig

Konsulenterne har bl.a. lært os at lave legemanuskripter, hvor de voksne er aktive medskabere af legen ud fra et ønske om større bevidsthed om normkritiske kønsstereotyper. Manuskriptet skrives i et skema fra Professionshøjskolen, hvor vi planlægger en aktivitet, som giver lige adgang til legefællesskaber. I legemanuskriptet kan pædagogen fx foreslå en leg, hvor en dreng kan passe babyen, skifte ble osv., mens pigen ser tv. Fordelen ved et legemanuskript er også, at det kan bruges af alle, så hvis en pædagog er syg en dag, kan vikaren tage over. Projektet har desuden vist, at børnene hurtigt tager de nye roller til sig og fx selv foreslår, at drengen tager sig af barnet.

Inspireret af konsulenterne er vi også begyndt at udarbejde snaplogs - en sammentrækning af snapshot og logbog. Vores snaplogs består af et billede og en fortælling, som kan åbne øjnene for blinde vinkler. En af vores snaplogs har fx afsæt i en bog, som vi tit læser med børnene. Historien handler om en dreng og hans forældre, og i projektet gik det op for os, at vi ofte talte med børnene om, at han vinkede farvel til sin far, mens moren lavede mad. I snaploggen kommer vi med input til, hvordan vi kan gribe bogen anderledes an, så det fx er moren, som tager på job.

Det overraskede os: 
Et lille fokusskift kan skabe stor ændring

Vi var nervøse før projektet, fordi vi troede, at det ville blive meget svært, men både vi medarbejdere og børnene har meget hurtigt taget kulturændringen til sig. Et ganske simpelt fokusskift har fx gjort børnene lige selvhjulpne i garderoben. Tidligere var der tydelig forskel: Pigerne var en del bedre, mens drengene skulle have mere hjælp. Nu, hvor vi møder dem med lige store forventninger, er der ikke længere forskel på de to køns selvhjulpenhed. 

Hvilke spor har det efterladt sig i jeres praksis? 
Fordomsfrie børn

Vi arbejder stadig med de redskaber, som vi fik af konsulenterne, og vi er stadig i en læringsproces. Men fx er det ikke længere kun de kvindelige medarbejdere, som laver perleplader med børnene, eller de mandlige som tænder bål. Børn er fordomsfrie, og det skal vi voksne også være.

Gode råd til andre pædagoger: 
Er kongekronen størst?

Vores ledelse var god til at sige, at det er ok at fejle, og det gav en ro omkring projektet. Men ellers er det faktisk enkelt: Se børnene som børn fremfor drenge og piger. Det kan man italesætte ved fx at sige ’Kom venner’ i stedet for ’Kom drenge og piger’. Eller man kan bruge ord som ’fin’ og ’sej’ lige meget om drenge og piger.

Helt konkret valgte vi også, at der ikke længere skulle være forskel på kattekongens krone og kattedronningen. Nu får alle en krone, der er lige stor. Det er selvfølgelig en løbende proces, som skal introduceres for nye medarbejdere og nye forældre.

Vi skal hele tiden være bevidste om den kønsreflekterede og normkritiske tilgang. 

Vil I vide mere?

Kontakt os gerne på 38 21 14 51