Vi styrker børnedemokratiet med medlemsmøder

Det ville vi:
Vi ville eksperimentere med modgift mod mistrivsel

Vi ville undersøge, om et øget fokus på udvikling af demokratisk selvtillid kunne forbedre trivslen og engagementet hos vores børn og unge. Når de føler ejerskab til og er medskabere af klubfællesskabet, udvikler de en større forståelse af, hvem de er, og hvordan man samarbejder om at skabe noget godt for sig selv og andre. 

Klub Roskilde Øst består af to afdelinger, Nymarksgård og Gadegaarden, med ca. 625 børn og unge. Vi ønskede at udvikle fællesskaber på tværs af fritidsklub og ungdomsklub, på tværs af alder, køn og interesser som modgift mod mistrivsel. 

Ved at eksperimentere med nye måder at være i fællesskabet på er klubben blevet en træningsbane for et deltagende engagement, hvor børn og unge udvikler deres kompetencer og bidrager til en levende, demokratisk praksis, hvor man tør være uenige. 

Klubben skal ikke alene være noget pædagoger gør for børn. Klubben skal være et fælles projekt, hvor man sammen øver sig i at tage ansvar for en fælles fremtid.

Det gjorde vi:
Børnene udviklede større selvtillid til møderne

Vi tilknyttede Jesper Larsen fra virksomheden Upol som ekstern projektleder. Ayse Kosar Larsen fra Center for Ungestudier hjalp os med en kvantitativ undersøgelse af børnene trivsel i klubben. Svarprocenten var ikke imponerende høj, men vi kunne aflæse, at der var behov for at sætte fokus på at styrke fællesskabet på tværs af årgangene i klubben.

Jesper Larsen hjalp herefter med at tilrette og observere et aktionslæringsforløb og gav skriftlige tilbagemeldinger til hele personalegruppen. Og det gjorde han som en god kritisk ven.

Som led i projektet besluttede vi at indføre månedlige medlemsmøder. Inden mødet har børnene mulighed for at lægge sedler med deres navn og forslag i en skattekiste. Ideerne bliver præsenteret på storskærm og kan variere lige fra et ønske om nye bolde til en Tivoli-tur. Hvis et forslag er uklart, taler en af pædagogerne med barnet inden mødet, så det står knivskarpt ved præsentationen.

Børnene diskuterer de forskellige forslag i grupper, og så samler mødelederen op, inden vi slutter af med en fællessang eller en leg. Der er ofte stor enighed om forslagene, og mødet varer ikke længere end 20-30 minutter. 

Børnene kan hele tiden følge med på en idétavle i forhold til, hvilke forslag der er kommet, hvilke der er i gang med at blive realiseret, og hvilke der er afsluttede. 

Det lærte vi:
Vi måtte lukke værkstederne under møderne

Til det første medlemsmøde kom der kun syv børn, så vi besluttede at lukke alle værkstederne , når vi efterfølgende holdt møder. Det blev nogle af børnene sure over og gik hjem, men nu er der i gennemsnit 60 børn og unge med til hvert møde.

Vi oplever, at børnenes risikovillighed er blevet større, og at de gradvist udvikler mere selvtillid i forhold til at turde komme med forslag og præsentere dem overfor resten af klubben. 

Det kræver træning og støtte at udtrykke sig og deltage aktivt, men flere af de ellers stille børn er nu også begyndt at stille forslag. Det styrker trivslen, når de oplever, at der er nogen, som vil lytte til dem.

Her blev vi overraskede:
Først modstand, men så medejerskab

Indledningsvist var der stor skepsis blandt børnene. De forstod ikke, hvorfor vi skulle holde møder og slet ikke, da vi lukkede værkstederne. I dag er det næsten modsat: Børnene efterspørger medlemsmøder. De oplever ejerskab, fordi de er blevet trænet i at tage ansvar og ser sig selv som en del af noget større.

Vi pædagoger skulle også bruge noget tid på at finde vores roller på møderne: Hvad de skulle indeholde og den rette form og længde på det månedlige møde.

Det spor satte projektet:
Vi har fået mere fokus på demokratisk dannelse

Børnene er blevet opmærksomme på klubmødet som en rettighed, hvor de kan deltage i realiseringen af klubben og implementeringen af Roskilde Kommunes klubpolitik. Der opstår dybere samtaler med børnene, når de skal drøfte forskellige forslag, hvilket udvikler deres demokratiske og politiske selvtillid og styrker sammenhørigheden.

Projektet har gjort os til at blive meget bedre til at høre børnenes stemme også om aktiviteter, der indgår i klubbens årshjul. Vi nedsætter udvalg, som drøfter den årlige Tivoli-tur, Halloween osv., og vi nedsætter ad hoc-udvalg som mobilkommissionen, caféudvalget, aktivitetsudvalget og turudvalget.

Vi har fået større fokus på demokratisk dannelse i hverdagen. Når vi interagerer med børnene og de unge, prøver vi at understøtte, at de bruger deres stemme til at medskabe det klubliv og fritidsliv, de drømmer om. Før var det tit de samme børn, der tog ejerskab, og det kan man godt blive blind for. Nu kommer mange flere på banen for at få indflydelse. 

Klub Roskilde Øst fungerer på den måde som et mikro-demokrati, hvor børn og unge får mulighed for at træne deres demokratiske muskel. Børn har en mening både om de helt store ting i verden og om de helt nære i klubben.

Vores råd til andre pædagoger

• Vær klar på, at der opstår frustrationer. Udviklingsprojekter er ikke lineære, men går frem og tilbage
• Kulturændringer tager tid. Nye måder at gøre tingene på bliver en naturlig del af hverdagen gennem gentagen og vedholdende praksis.
• Børn og unge har mange holdninger, men de skal lære at bruge deres stemme i et demokratisk fællesskab, og det kræver træning og støtte.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte leder Søren Gravgaard på mail soreng@roskilde.dk