Stolen giver en hjernepause i klassen

Det ville vi:
Vi ville undersøge, hvordan ’hjernepauser’ kan øge trivsel og indlæring 

Hverdagen i folkeskolen rummer mange sanseindtryk og ydre stimuli, som for børn med særlige behov kan være meget udfordrende og vanskeliggøre en positiv social og faglig udvikling. Ofte sendes urolige elever ud af klasselokalet for at få ’hjerne-pause’, men dermed risikerer man en eksklusion fra fællesskabet, som påvirker elevens selvidentitet samt forringer elevens udbytte af undervisningen og læringspotentiale. 

Vi ville forsøge at belyse, hvilke fordele det kan have for den enkelte elev og klassedynamikken, hvis man indlægger individuelle pauser for eleverne inde i klasselokalet fremfor at tage eleverne ud af undervisningen. Vi havde en hypotese om, at vi ved hjælp af indretning af et ’pausehjørne’ kunne skabe et læringsmiljø, der både giver større personlig trivsel og et højere fagligt præstationsniveau.

Vi undersøgte, om der fandtes undersøgelser af den pausestol, som NEST-klasser anvender, men det lykkedes ikke at finde noget empiri. Så besluttede vi os for selv at udvikle et brugbart materiale og forhåbentligt få data, der kunne underbygge vores hypotese. 

Det gjorde vi:
Vi strukturerede pauserne i stolen

Vi fik tilknyttet adjunkt og ph.d.-studerende Charlotte Lange Hald fra Forskningscenter for pædagogik og deltagelse ved VIA University College til forskningsdelen af projektet. Vi lånte syv pausestole af virksomheden Holmris B8, en til hver af vores syv specialklasser. 

Stolens design giver eleven en hulefornemmelse, fordi den har tre meget høje sider. Vi købte også forskellige fidgets, som eleven kan dimse med for at få motorisk ro, støjdæmpende hovedtelefoner til musik og eller ro samt bøger, hvis eleven vil læse, og et tæppe. Vi placerede stolen, så eleven kan følge med i, hvad der foregår på tavlen og stadig føle sig som en del af undervisningen.

Vi brugte lidt tid på at fastlægge strukturen for pausen og opstille kriterier for, hvordan pausestolen skulle bruges. De fleste elever har brug for pause i timen, men nogle har også brug for en tid i pausestolen i frikvarteret, hvor de ellers af og til kommer i konflikt med andre elever. En stund i pausestolen i frikvarteret kan betyde, at hele klassen er klar til læring, når vi genoptager undervisningen. Længden på pausen fandt vi ud af at få bestemt af en timer. 

Charlotte Lange Hald har interviewet både os og elever og observeret klasserne for at undersøge, om pausestolene højner faglighed og trivsel. Hendes forskningsresultater er færdig i 2026.

Det lærte vi:
Stolen er ikke for alle

Pausestolen har ikke effekt på alle, men giver mange en bedre koncentration, mere ro og overskud. Vi oplever generelt færre konflikter og færre toiletpauser, hvor eleverne før søgte hen for at lade op i fred.

Det overraskede os:
Frygt for frisuren

Vi er blevet overraskede over, hvor svært det er at ændre praksis og at implementere et nyt tiltag. Stolen var nem at introducere i indskolingsklasserne, hvor eleverne godtog den øjeblikkeligt. Udskolingseleverne var mere forbeholdne. De var måske bange for at føle sig udstillet, eller at hovedtelefonerne ville ødelægge frisuren… 

Nogle elever måtte vi overtale til at prøve stolen af. Andre syntes, at det var lækkert at sidde i den fra starten. Det handler også om, at nogle elever skal lære at mærke sig selv, og det tager tid, før de føler, at de slapper af i solen.

Det efterlod projektet sig i praksis:
Eleverne er blevet bedre til at mærke deres behov

Holmris B8 har ikke bedt om at få stolene tilbage, så vi håber, vi må beholde dem. Selvom Charlotte Lange Hald endnu ikke er færdig med sin forskning, er det vores oplevelse, at stolene gør en stor forskel både for den enkelte elev og for klassens læringsmiljø. 

Tidligere blev eleverne primært tilbudt pauser i form af fx en løbetur i skolegården. Nu er de stadig i klassen og deltager endda af og til aktivt i undervisningen, mens de lader op i stolen.

Nogle elever har faste pauser, andre beder ind i mellem om en pause, men generelt er de blevet bedre til at mærke, hvornår de har brug for en.

Ved at skabe den samme type pausehjørne i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen kan vi bygge ovenpå det, eleverne har lært, og vi kan udvikle deres brug af opladningspauser og derved deres evne til at regulere sig selv.

Vi tror også, at stolen kan være gavnlig i skolens andre klasser og møder stor interesse fra vores kolleger både blandt pædagoger og lærere. Nogle har brugt vores projekt til at gentænke pausebegrebet og udviklet deres egne modeller med f.eks. en sækkestol eller et tæppe på gulvet. Man behøver jo ikke en stol til 10.000 kroner for at skabe en hjernepause. For os handler det nu om at udvikle nye måder at arbejde med pauser på.

Gode råd til andre pædagoger

• Gentænk pauser til glæde for både elever og personale.
• Et udviklingsprojekt kan give tid til pædagogiske snakke, man normalt ikke har rum til i hverdagen, og styrke sammenholdet i personalegruppen.
• Det giver energi at prøve noget nyt. Men vær tålmodig, da ændringer tager tid.

Vil du vide mere?

Kan du kontakte Signe-Kirstine Urban på mail siu@aarhus.dk og Trine Brochorst Sørensen på mail sbtr@aarhus.dk