Marte Meo-forløb har åbnet vores øjne for mikroøjeblikkene
Det ville vi:
Vi ville blive bedre til at se, hvad barnet fortæller os
Mange børn er i udsatte positioner og mistrivsel, samtidig skæres der i normeringerne, og det er vanskeligt at rekruttere pædagoger. Derfor er det endnu vigtigere at lære at se, hvad barnet fortæller os med små signaler. Vi ville forankre den videobaserede Marte Meo-tilgang ’Børn gør det godt, hvis de kan’ i vores pædagogiske praksis.
Målet var, at personalet tilegnede sig metoden for at blive bedre til at identificere, hvad der skaber udvikling og positiv forandring for det enkelte barn. Ved at arbejde med Marte Meo ville vi blive mere bevidste om, hvordan vores samspil påvirker børnene og styrker relationerne. Projektet skulle udvikle vores pædagogiske praksis og understøtte børnenes trivsel, udvikling og læring.
Det gjorde vi:
Vi filmede og analyserede samspil
Hele personalet deltog i en introduktion til metoden med Marte Meo-konsulent Gitte Henriksen, hvorefter vi gennemførte et grundkursus på fem undervisningsdage. På kurset tog hver pædagog udgangspunkt i de børn, som pædagogen oplevede som udfordrede eller med særlige behov. I forløbet filmede vi samspil med børnene og gennemgik de små videoklip med konsulenten for at øve os i at se, hvornår samspillet gavner barnet. På baggrund af analysen kunne pædagogen fremadrettet arbejde løsningsorienteret med sin pædagogik og hjælpe barnet med at undgå at komme i udsatte positioner.
Vi havde fx et barn, som ofte var uroligt, når vi spiste. Barnet blev vred og kastede med ting. Vi filmede en spisesituation og analyserede, hvad der skete lige inden. Vi kom frem til, at vi skulle blive bedre til at italesætte, hvad der skulle ske, så barnet var forberedt. Videoanalysen har betydet, at der er langt færre konflikter ved bordet. Det samme var tilfældet med et barn, som var ked af at blive skiftet. Videooptagelsen viste, at vi var gode til at sætte ord på, hvad der skulle ske, men barnet fik for lidt tid til at opfatte ordene, før handlingen skete. Da barnet fik lidt mere tid, ændrede hele situationen, og der blev langt færre konflikter.
Det lærte vi:
Små justeringer i tonefald, timing eller kropssprog kan ændre dynamikken
Marte Meo-metoden har fokus på, hvad der lykkes i samspillet med barnet, og hvad vi skal have mere af. Det handler ikke om at dunke hinanden i hovedet og sige, hvad der ikke fungerer.
Det er jo ikke alt, man opfanger i situationen ved bordet eller i garderoben, og man kan nemt komme til at overse et barns små signaler som fx forsøg på øjenkontakt. Men når man har situationen på video, kan man stoppe op og spole tilbage og få det hele med.
Optagelserne gjorde os opmærksomme på de mikroøjeblikke, der viste, hvilken betydning vores handlinger har for barnets reaktion på eksempelvis en handleanvisning eller irettesættelse. Tegnene fra barnet kan give et værdifuldt indblik i barnets perspektiv og behov og guide os til at foretage enkle, men afgørende ændringer i vores tilgang. Det kan være små justeringer i tonefald, timing eller kropssprog, som kan ændre dynamikken i en situation og skabe et mere trygt og støttende miljø for barnet.
Vi oplever, at børnene i dag i langt færre tilfælde kommer i udsatte positioner, og vores relation til børnene er blevet styrket. Børnene viser os vejen, men det er pædagogernes ansvar at tilpasse det udviklingsstøttende samspil, så det enkelte barn trives og udvikler sig bedst muligt.
Det blev tydeligt for os, at barnet altid gør sit bedste, også når det eventuelt har en uhensigtsmæssig adfærd. Det er de voksne omkring barnet, der har ansvaret for, at barnet lykkes og oplever følelsen of at blive set, hørt og forstået. Det ansvar kan vi bedre tage på os ved at benytte Marte Meo-tilgangen. Vi har lært, at vi kan justere på en række parametre og dermed opnå en bedre forståelse af relationen til det enkelte barn og børnegruppen som helhed.
Det overraskede os:
Der skal utrolig lidt til for at give positive resultater
Det overraskede os, hvor mange små signaler man overser en travl hverdag. Det er forbløffende, hvor lille en handling der skal til fra pædagogens side for at ændre et barns virkelighedsopfattelse. Små justeringer i den voksnes samspil kan skabe en verden til forskel for barnet og føre til betydelige positive resultater.
Vi bliver hele tiden distraherede, men vi er blevet meget skarpere på betydningen af møde-øjeblikkene og fastholder dem lidt længere end før, inden vi flytter fokus hen på fx et andet barn, der har brug for hjælp.
Det aftryk har projektet sat i praksis:
Bedre kommunikation og mere refleksion
Vi er blevet meget opmærksomme på vigtigheden af øjenkontakt og turtagning, og vi er blevet bedre til at afvente barnets reaktion og svar. Bare vi giver barnet en pause på få sekunder, får det bedre mulighed for at opleve sine egne følelser og reflektere over sine svar. Den tilgang har styrket børnenes og pædagogernes samspil og relationer.
Marte Meo-metoden er blevet en del af vores pædagogiske værktøjskasse, som vi trækker frem, når vi oplever børn i mistrivsel. Metoden hjælper os også til at reflektere over, hvordan vi som voksne kan forebygge, at børn havner i udsatte positioner. Det behøver ikke at være store, komplekse indsatser; men er ofte små, velovervejede handlinger, der gør den største forskel.
Forløbet har gjort os mere bevidste om, hvordan vi kommunikerer både med børnene og indbyrdes i personalegruppen. Det gør os i stand til at støtte børnene i en positiv udvikling, samtidig med at vi udvikler os fagligt.
Gode råd til andre pædagoger
- Marte Meo handler om at se på alt det, du gør godt i samspillet med barnet eller børnegruppen – og hvad du skal gøre mere af. Metoden har altid et positivt fokus.
- Marte Meo-metoden kan føles grænseoverskridende de første gange, du ser dig selv på video. Men hold fokus på barnets reaktioner på dine handlinger, ord og mimik. Så vil du opleve, at Marte Meo er et rigtig godt værktøj til at hjælpe børn med at undgå udsatte positioner og få større trivsel.
- Betragt oplæring i Marte Meo som en investering. Det tager tid, men betaler sig i det lange løb.
- Det er en styrke, hvis hele personalegruppen kan deltage i projektet, fordi det betyder, at alle har fokus på det samme og taler samme sprog.
Hvis du vil vide mere:
Kan du kontakte leder Conni Stampmøll Degryrr, Hover-Torsted Børnehus, på mail Conni.degryrr@rksk.dk
