Hvor er det godt, at du kom 

Det ville vi: 
De unge skulle have lyst til at komme hen til os

Efter corona har vi set en gruppe unge, der ikke har det supergodt. De savner et tilhørsforhold og voksne at høre til i hverdagen. SFO er en nødvendighed for børn, som ikke kan være alene hjemme, mens klubben – eller SFO2 som vi kalder det i Køge – er et tilbud, de unge kan sige nej til. Derfor ville vi gøre en særlig indsats for at få dem til at sige ja til os og få lyst til at komme i klub efter skole.

Det gjorde vi:
Vi målte børnenes tilfredshed

Projektet fik titlen "Godt du kom" Vi foretog en nulpunktsmåling med hjælp fra Center for Ungdomsstudier blandt de 10-18-årige og deres forældre i otte af kommunens klubber for at finde ud af, hvor vi stod. I undersøgelsen spurgte vi bl.a., om de unge følte sig set og havde venner i SFO2. Det kvantitative mål med målingen var at få flere af de unge til at komme i klub og være der i længere tid. Kvalitativt var målet at styrke bevidstheden om, hvordan en attraktiv fritids- og ungdomspædagogik kan fremme de unges livsmod og trivsel.

Målingen viste, at vi havde godt fat i 80 procent af de unge, men at et stort mindretal var af forskellige grunde ikke begejstrede. Resultatet affødte gode snakke på en kick-off-konference med fokus på ledelse, fritidspædagogik og inddragende metoder inden for klubarbejdet. På konferencen var der oplæg af ledelsesforsker Klaus Majgaard, legeforsker Niels Falk Hansen og ekstern konsulent Jesper Larsen, som har besøgt klubberne løbende for at støtte de lokale ledelser og de individuelle aktionslæringsforløb.

Vi begyndte gennem aktionslæringsforløb at inddrage de unge i endnu højere grad ved hjælp af børnedemokrati og medbestemmelse i indretningen af vores SFO2’er og tilrettelæggelsen af aktiviteter. De ældste skolebørn synes fx ofte, de små er irriterende. Flere udtrykte også, at de havde svært ved store fællesskaber, hvor vi f.eks. sidder 40 mennesker og spiser pasta sammen. Så vi etablerede små oaser, hvor de ældste klubbørn i højere grad kunne være for sig selv. En SFO2 fik f.eks. en container og indrettede den til ungdomsværelse. Vi ryddede også et opbevaringsrum og ændrede det til Lego-rum, hvor en mindre gruppe børn kan være sammen om et fælles tredje sammen med en pædagog. 

Samtalerne med de unge førte også til etablering af samtalecaféer for at udforske betydningen af at kunne være sig selv. Her fandt vi, at klubben tilbyder et psykologisk trygt og støttende præstationsmiljø. Det inspirerede til et skift i den pædagogiske praksis med fokus på værdien af 'god anderledeshed' og 'ansvarlig uansvarlighed'. 

Klubbens værdier om diversitet og mangfoldighed understøtter et miljø, hvor 'man kan være den, man er', samtidig med at der skabes nye venskaber.

Det lærte vi:
Børnene fik større ansvarsfølelse

Vi fulgte børnenes besøgstal og kunne se, at nogle af de børn, som før kom sjældent, nu kom oftere. Vi oplevede, at vores børnemøder udviklede sig til at være fælles planlægningsmøder mere end blot informationsmøder. Processen styrkede fællesskabet og trænede børnenes ansvarsfølelse i klubben, når de fx fik titel af legemestre. Den større inddragelse understøttede tilhørsforhold, trivsel, livsmod og demokratisk dannelse.

Det overraskede os:
Det er fedt at tale pædagogik

Det var overraskende fedt at få tid til at tale pædagogik. Tiden til refleksion og faglig sparring betyder, at vi er blevet dygtigere sammen. Hvis vi skal være gode fritidspædagoger, kræver det, at vi har børn at arbejde med, og at de ikke bare sidder derhjemme. Det har projektet været med til at gøre os skarpere på.

Nogle var lidt skeptiske i forhold til, om de unge reelt ønsker mere ansvar og indflydelse på klubbens liv og aktiviteter. Men de ældre børn og unge ønsker i høj grad ønsker at engagere sig i kammeratskabet og påtage sig et klubansvar. Vi håber, at den konklusion bliver en central komponent i kommunens politikker for fritids- og ungdomspædagogik fremover, for den viser nødvendigheden af aktivt at inkludere de unges stemmer og perspektiver i udformningen og implementeringen af kommunens fritids- og ungdomspædagogik.

Det spor har projektet efterladt:
Arbejdsglæden er blevet større

Vi har fået et fælles sprog og en genopdaget faglig stolthed, som smitter positivt af på hverdagen. Det gælder også, når vi fx samarbejder med andre stærke medarbejdergrupper som lærerne eller PPR. Projektet har løftet arbejdsglæden og forankret vores faglighed i praksis på en ny måde, som kan få betydning for kommunens arbejde med at rekruttere og bevare pædagoger.

Vi kan også se, at en af klubberne har fået flere medlemmer, og at flere som kommer hver dag. Næste trin er en ny trivselsmåling blandt de unge for at se, om projektet har påvirket deres trivsel i en positiv retning.

Gode råd til andre pædagoger

• Brug en ekstern konsulent til at give sparring og få konsulenten til at komme flere gange, så den faglige forandring får tid til at forankres i praksis.
• Vær opmærksom på lederens engagement, opbakning fra ledelsen er meget vigtig for et projekts succes.
• Prøv et aktionslæringsforløb, hvis I er kørt lidt trætte i kurser og projekter, som ikke rigtig bliver til noget. Metoden er meget praksisnær og viser hurtigt resultater. 

Vil du vide mere?

Er du velkomne til at kontakte pædagog Andreas Rosenblad Ralund på mail anrr@bupl.dk eller SFO-leder Nikolaj Warming nikolaj.warming@koege.dk