Fra enkelt- til dobbeltperspektiv er ikke enkelt
Det ville vi:
Vi ville bygge bro til hverdagen i dagtilbuddene
Arbejdet i Specialpædagogisk Team i Aabenraa Kommune blev fra 2024 omlagt, så specialpædagogerne nu tager ud til de enkelte dagtilbud, fremfor at institutionerne sender børn til specialpædagogerne. Desuden er omtrent halvdelen af teamets kapacitet ikke længere visiteret på børn. Den enkelte specialpædagog skal i stedet i højere grad sammen med dagtilbuddene tilrettelægge motiverede læringsforløb for alle børn. Det betyder, at der hvor vi tidligere primært fokuserede på barnets udvikling og udvikling af dets læringsmiljøer, altså et enkelt perspektiv, skal vi nu kigge på os selv i et samspil, hvor vi faciliterer og udvikler børnenes læringsmiljø via de pædagoger, der er omkring dem – dobbeltperspektivet.
Alle dagtilbud har i den nye struktur fået en fast specialpædagog, som er i 1-3 dagtilbud i løbet af en uge. Specialpædagogen er dermed gæst med et udefrakommende blik ind i andres territoriale kontekster fx i pædagogisk praksis på ’rød stue’ eller i ’møderummet’. Når specialpædagogerne er i dagtilbuddene, møder de forskellige normer, moral, værdier, forforståelser, børneperspektiver mm. Specialpædagogerne kan også møde en form for afmægtighed hos det pædagogiske personale, fordi problemerne har føltes for store over en lang periode, og det derfor er svært at finde begejstringen.
Projektet handler derfor om det pædagogiske samarbejde, hvor vi i fællesskab skal opdage det, der virker, og forholde os til de mønstre, der omgiver barnet, fremfor mønstre i barnet. Vi undersøger sammen med personalet via lege, hvilke problemstillinger i barnets omgivelser, som barnet peger på, når det udviser en anden adfærd end den, normen foreskriver. Vi går også på opdagelse i, hvornår der er undtagelser fra en evt. negativ forventet adfærd. Vi går fra et kompenserende paradigme, hvor vi fokuserer på barnets fejl og mangler til et innovationsparadigme, der har fokus på børns ressourcer og muligheder i den pædagogiske kontekst.
Specialpædagogerne er specialiseret i bl.a. neuropædagogik, leg og didaktik og har dermed en merviden på nogle områder. Men det er vigtigt, at der er ligeværdighed i samarbejdet. Vi skal ikke tolkes som bedrevidende. Vi skal samle viden fra både almenpædagogikken og specialpædagogikken og sammen skabe den nødvendige hverdagspædagogik, der passer til det aktuelle miljø, barn og børnegruppe. Vilde problemstillinger har karakter af ikke at have én forklaring eller løsning, og vi skal kunne agere som facilitatorer og have blik for, hvad læringsmiljøet skal trænes i for at blive den bedst mulige arena for udvikling, trivsel og læring for børnene.
Det gjorde vi:
Vi arbejdede med varme data med en legende tilgang
Vi tilknyttede ph.d. og lektor ved Aalborg Universitet Jakob Nørlem som konsulent i et aktionslæringsforløb og til opsamling af varme data, altså stemninger og følelser, oplevelser og fortællinger fra hverdagen mv., som blev fastholdt i refleksive narrativer. Dem undersøgte vi for mønstre i adfærd, normer, forforståelser m.m. Mønstrene blev udtrykt på kreative og legende måder som digte, collager og lege i sand med forskellige figurer.
I samarbejde med konsulenten holdt vi to temadage om refleksive narrativer, som giver mulighed for at se sig selv udefra og omstrukturere sin identitet gennem dialog og refleksion.
Vi arbejdede også med fish bowl-metoden, hvor en mindre gruppe drøfter et emne, mens resten lytter og iagttager og efterfølgende supplerer dialogerne med de observerede varme data. Metoden understøtter aktiv lytning og sikrer opmærksomhed om andre perspektiver end ens egne.
Imellem de to temadage arbejdede vi med forskellige prøvehandlinger. En af dem handlede om at stille det pædagogiske personale spørgsmålet ’hvorfor’, når de efterspurgte løsninger som fx ro ved samling. Spørgsmålet fik personalet til at sætte flere ord på udfordringen. Dermed åbner vi op for en fælles undersøgelse af, hvorfor børnene er urolige ved samling, og hvad vi kan prøve at gøre mere eller mindre af.
Ledelsens prøvehandling var at samle varme data fra alle dagtilbudslederne. Det gav tilbagemeldinger om, hvad der gik godt, hvad der var svært osv. De varme data gav os et fint udefrablik på vores måde at være i relation på i det tværprofessionelle.
Det lært vi:
Vi er co-piloter
Projektet har givet os en erkendelse af, at vi med vores adfærd – dvs. både vores handlinger og de dialoger vi er en del af – har direkte indflydelse på de pædagogiske kulturer, vi bevæger os i.
Vi er blevet mere tydelige i vores kommunikation og tør stå fast på vores værdisæt, fordi vi ved, at vi ikke kommer med varm luft, men forskningsbaseret viden og erfaringer fra mange forskelligartede institutioner og kontekster. Samtidig er vi blevet endnu mere bevidste om, at forandringer kræver en god og tillidsfuld relation til både barn og personale, før der fx sættes gang i en prøvehandling. Vi har set, at en god refleksions- og evalueringskultur kræver respekt for den eksisterende viden og knowhow i en institution. Tidligere havde vi primært børnene og forældrene i fokus og kunne tænke: ’Hvor svært kan det da være at skabe nogle andre rammer for barnet? Men forandring skal give mening for dem, der står med udfordringerne. Vi har lært at spørge, hvilket problem prøvehandlingen skal være løsningen på. Det er blevet tydeligt for os, at primært stuepædagogen skal være den trygge og tillidsfulde omsorgspersonen for barnet og forældrene, mens vi specialpædagoger er den trygge og tillidsfulde sparringspartner/co-pilot for stuepædagogen.
Det overraskede os:
Nysgerrighed og åbenhed præger pædagogerne
Det pædagogiske personale vil utrolig gerne have kigget på deres læringsmiljø, når vi møder dem fordomsfrit og med ægte undring. De er nysgerrige og åbne og vil gerne samarbejde og er slet ikke præget af mistro, som vi måske tidligere har oplevet.
Det er skønt at opleve, at vi i langt højere grad bliver tænkt ind i forhold til før. Nu deltager vi i mange flere sparringer og møder i dagtilbuddene, fordi vi i højere grad er blevet en del af deres pædagogiske hverdag på lige fod. Vi går på opdagelse sammen og ser ikke løsningerne som særligt specialpædagogiske, men som den nødvendige pædagogik.
Det aftryk satte projektet i praksis:
Vi har fået hver vores buddy og prioriterer at lege
Vi har fokus på, at den legende tilgang skal have plads, uanset om vi er i praksis sammen med børnene, eller om vi er i et refleksionsrum. Den åbner for kreativiteten, fælles undringer og nye perspektiver.
Vi har besluttet at holde fast i prøvehandlingen med at spørge ind med det simple spørgsmål ’hvorfor’ og altid med et glimt i øjet, når det pædagogiske personale ønsker hjælp til en konkret situation, fremfor at vi bare tager over. Det ene spørgsmål åbner for en masse dialog og mere samarbejde. Det pædagogiske personale har selv de gode løsninger på ofte komplekse problemstillinger, når de får tid og rum til refleksion.
Som udløber af projektet, har vi også indført en buddyordning i teamet. Tidligere var vi specialpædagoger meget mere sammen end i dag, hvor vi nu kun mødes en eftermiddag om ugen. For at tilgodese behovet for at kunne vende forskellige problemstillinger fra dagtilbuddene imellem de ugentlige møder, har vi nu hver en kollega/buddy, som vi kan ringe til eller få en walk and talk med. Sammen med vores buddy undersøger vi fortsat mønstre i samarbejdet. Mønstre, som kan være fastlåste og kræve en ’punktering’. Udover faste supervisionsgruppemøder har ledelsen også lagt buddysparringer fast i kalenderen, så der kontinuerligt kan skabes tillidsfulde rum, hvor vi kan træne vores relationskompetence.
Vi har fået øje for, at vi ikke konstant kan være i udvikling, proaktive i handling og afprøve nyt i det pædagogiske samarbejde. Vi skal også give os selv tid til refleksion, fordybelse og eftertænksomhed. Dvs. også høste og glædes over de gode erfaringer og resultater.
Gode råd til andre pædagoger
- Prioriter refleksionen, undringens kunst og evalueringen i det tværprofessionelle samarbejde
- En buddyordning kan være en støtte, især når man sjældent ser kollegerne
- Tydelig kommunikation styrker grundlaget for et godt samarbejde
- Giv jer selv lov til at lege og have en legende tilgang i mødet med både børn og voksne
Hvis du vil vide mere
Kan du kontakte leder Marianne Gottschalk Zeuthen, mkr@aabenraa.dk
Projektet undersøgte også pædagogernes stemninger og følelser, oplevelser og fortællinger fra hverdagen. De blev undersøgt for mønstre og udtrykt kreativt, blandt andet gennem collager som den, der ses her.
