Et skriftligt pædagogisk grundlag giver os bedre overblik og skærpet fokus

Eksperimentalinstitutionen har i over 60 år arbejdet systematisk med at udvikle pædagogiske principper og metoder til inklusion. Overleveringen har primært været mundtlig. Det ville institutionen ændre gennem et udviklingsprojekt, der førte til et skriftligt pædagogisk grundlag, fortæller pædagog Jeppe Wedel-Brandt og leder Helene Dahl Thruelsen.
Foto af to børn i gynge
Vi ville have et skriftligt formuleret pædagogisk grundlag. Det var vigtigt, at den var formuleret i vores eget sprog, så det var en inklusionspædagogik udviklet nedefra frem for fra et udefrakommende policy-dokument fra fx kommunen.

Det ville vi:

Vi ville formidle det, vi gør, på skrift

Vi forsøger hele tiden at tilpasse og udvikle de måder, vi arbejder med sårbare familier på. Vores børnegruppe består af 50 procent børn fra lokalområdet og 50 procent børn fra familier med særlige behov. De to grupper børn er fuldt integreret i hverdagen. 

Vi arbejder med specifikke metoder til inklusion, som er udviklet over mange år, herunder primærpædagogik, triangulering og udvidet forældresamarbejde. Vores praksis understøttes af, at pædagogandelen er 100 procent. Det er vores erfaring, at vores metoder virker, men indtil dette projekt var de blevet mundtligt formidlet fra pædagog til pædagog, primært via sidemandsoplæring. Derfor søgte vi midler til et projekt, hvor vi udviklede et pædagogisk grundlag, som kan fås både på papir og digitalt. 

Det nedskrevne pædagogiske grundlag giver os en stærkere oplevelse af vores fælles fundament. Samtidig giver det os mulighed for at se kritisk på, om der er steder eller felter, hvor vi ikke arbejder, som vi tror, at vi gør. Det er også rart at kunne give familierne noget på papir, når vi taler med dem om vores måde at arbejde på. 

Det vil også gøre det nemmere at formidle vores principper til de institutioner og de kommuner, der ofte kontakter os for at høre om vores arbejde og erfaringer, og som vi rådgiver, blandt andet fordi vi fungerer som kompetencecenter for Københavns kommune. 

Det vil også være en hjælp i forbindelse med nyansættelser, hvor vi har savnet at kunne videregive vores principper og fremgangsmåder overskueligt og skriftligt. 

Det gjorde vi:

Vi beskrev vores pædagogiske grundlag med vores egne ord

Vi er en selvejende institution, og vi ansatte to af bestyrelsesmedlemmerne som eksterne konsulenter på baggrund af deres faglige kompetencer. De har begge erfaring med forskning og formidling af pædagogik og indsamlede viden gennem tre fokusgruppesamtaler med tre pædagoger i hver. 

Herefter sammenfattede de samtalerne til et skriftligt dokument, som blev selve det pædagogiske grundlag. Undervejs havde vi en pædagogisk dag, hvor de to bestyrelsesmedlemmer fremlagde et udkast, som pædagogerne kvalificerede yderligere. 

Det var vigtigt for os at formulere en inklusionspædagogik nedefra frem for at udvikle pædagogikken via udefrakommende policy-dokumenter fra fx kommunen eller en national læreplan. Det er er også vigtigt for os, at grundlaget er formuleret i vores eget sprog. Samtidig har vi talt om, at grundlaget skal være dynamisk – vi kan lave det om, hvis det bliver relevant. 

Det lærte vi:

Vi gør, hvad vi siger

Vi taler kontinuerligt om vores pædagogik, men projektet var en anledning til at undersøge, om vi egentlig gør det, vi siger. Det viste sig heldigvis at være tilfældet, og det gav en stolthed over vores arbejde, og den helt særlige høje faglighed vi har. Det, som vi gør, er faktisk gennemtænkt og ikke styret af tilfældigheder.

Det overraskede os:

Der er tæt sammenhæng mellem stuerne

Vi håbede, men var ikke 100 procent sikre på, at der var en tæt sammenhæng mellem, hvad der foregik på de forskellige stuer. Derfor var det en positiv overraskelse at kunne læse, at det er der. Vi er mange mennesker ansat – 22 – og vi peger alle den samme vej. Det giver en stærk sammenhørighed.

Sådan har projektet påvirket praksis:

Vi skærper fokus

Vi genbesøger teksten og udvælger forskellige dele, som vi drøfter fx på personalemøder. Det kan være et emne som psykologisk tryghed, som vi lægger stor vægt på, fordi vi har en stærk kultur for refleksion og feedback og vedblivende stiller spørgsmål til hinanden og ’blander os’ i hinandens arbejde.

Det nedskrevne pædagogiske grundlag giver os større systematik og et mere tydeligt pædagogisk fokus. Det giver også god mening for nye kolleger, som kan bruge det som supplement til den mundtlige sidemandsoplæring, fordi det er relativt kort og skrevet i et meget tilgængeligt sprog. Flere af vores nye forældre har også allerede været inde og hente det på vores hjemmeside.

Foto af barn, der leger med lego

Gode råd til andre pædagoger

  • Tal jer frem til, hvad der er helt særligt for jeres hus.
  • Beskriv pædagogikken med jeres egne ord, så det bliver let tilgængeligt, og I får et fælles sprog.
  • Gør dokumentet digitalt, så det bliver et dynamisk redskab, I kan ændre i.

Hvis du vil vide mere:

Kan du kontakte leder Helene Dahl Thruelsen mobil 31550017, mail ph8r@kk.dk

Om projektet

Eksperimentalinstitutionen er en vuggestue og børnehave, hvor halvdelen af børnene kommer via den almindelige pladsanvisning, mens den anden halvdel visiteres fra hele København på basispladser for familier i udsatte positioner. Institutionen ønskede at udvikle et skriftligt pædagogisk grundlag. To medlemmer af bestyrelsen arbejdede som eksterne fagkonsulenter med fokusgruppeinterviews med ni pædagoger, en skriftlig sammenfatning og en afsluttede workshop på en pædagogisk dag. Projektet forløb fra august 2024 til april 2025 og blev støttet af BUPL’s Udviklingspulje. 

Du finder grundlaget på institutionens hjemmeside 

 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.