Data viser kæmpestor opbakning til fritidstilbud

UNG Lemvig er en ungdomsskole for unge fra 4. klasse til og med 18 år i Lemvig Kommune. Ungdomsskolen har flere hundrede børn i bl.a. klub, væksthus, ungestøttecenter og på fritidshold. Klubben har i 2022/2023 kørt projektet "Ungebaseret data i fritidstilbud – skal være let, tilgængeligt og funktionelt", hvor klubmålinger blandt brugerne og deres forældre har skærpet fokus på kernekompetencen. Projektet har løftet tilfredsheden op på et tårnhøjt niveau, fortæller afdelingsleder Kis Busk Madsen.
Bålaktivitet Ung Lemvig

Det ville vi: 
Vi ville vise, at vi tager de unge alvorligt

I vores verden af fritidspædagoger måler man ikke så tit på hårde fakta, men fornemmer mere, om man er på rette vej. Men vi ville være mere skarpe på at tilbyde vores børn og unge aktiviteter, som de har lyst til og brug for. Igennem dataindsamling kunne vi vise, at vi tager de unge alvorligt og vil handle på deres ønsker i en periode af livet, som mange synes er svær. 

Det gjorde vi: 
Vi handlede på de unges ønsker

Først indsamlede vi de unge og deres forældres holdninger og ønsker til UNG Lemvig. Bagefter brugte vi data til at kvalificere og målrette vores indsats, hvorefter vi til sidst indsamlede nye data for at måle på effekten. Med midler fra BUPL’s udviklingspulje brugte vi Ayse Kosar Larsen som ekstern konsulent. Hun er projektleder ved Center for Ungdomsstudier, og hun hjalp bl.a. med en QR-kode, som vi kunne bruge til en let tilgængelig og funktionel dataindsamling blandt vores brugere og deres forældre. 

Spørgsmålene til de unge handlede om trivslen i klubben, om de oplevede mobning, havde venner i klubben, og om de havde noget at lave her. Spørgsmålene til forældrene handlede bl.a. om, hvorvidt forældrene fandt det vigtigt, at pædagogerne taler med deres børn om stort og småt i klubben.

Besvarelserne passede på en del punkter til de svar, vi havde forventet. Meget af det, vi gjorde, var rigtig godt, men der var også potentiale for forbedringer. Fx havde vi besluttet at droppe en fast medarbejder i modtagelsen, men det viste sig, at mange af de unge var glade for, at der sad en og tog imod dem og spurgte til deres dag i skolen. En del svarede desuden, at de kunne være rådvilde, når de kom klokken 14 i forhold til, hvad de skulle give sig til. Vores hus er meget stort, og det kan være svært at overskue med alle de børn og aktiviteter på kryds og tværs. Så nu har vi indført, at pædagogen i modtagelsen altid har et tilbud om en aktivitet som fx dødbold, der kan rumme de fleste unge på tværs af skole, alder og køn. 

Det lærte vi: 
De unge elsker samtaler om svære emner

Klubmålingen lærte os, at der kan være brug for rammer fx i forhold til mobilbrug. Mange – og især piger – sad meget med mobiltelefonen i stedet for at tale sammen. Nu har vi indført mobilfri zone, hvor man spiser, og i stedet sat samtalekort frem i en menu-holder for at inspirere de unge til at tale sammen – mange af dem har nemlig svært ved smalltalk. Kortene består af både fakta som ’ved du, at der bliver brugt dyr i læbestift?’, og spørgsmål, der går lidt tættere på de unges liv som: ’Rækker du hånden op i timerne?’

Svarene fra de unge viste også, at mange ikke har nogen at tale med, når det gælder svære emner i livet. En del synes, at emner som sex, selvskade, venskaber og kærestesorger er nemmere at dele med en pædagog i klubben end venner og familie.

Målingen inspirerede til en workshop for personalet om svære samtaler med Ayse Kosar Larsen som tovholder. Nu tager vi de individuelle samtaler efter behov, som vi gjorde tidligere, men derudover har vi indført en fast gruppesamtale hver tirsdag klokken 21, og de unge elsker de snakke! Flere er bare med på en lytter, men i nogle tilfælde observerer vi, at en af de unge ser beklemt ud ved emnet, og så kan en af os tage fat i den unge efterfølgende og høre, om der er noget, som trykker.

Vi lærte også, hvor afgørende det er at arbejde systematisk med børn og unges oplevelse af progression. Svarene fra brugerne understregede, at de unge gerne vil bruge fritidslivet til at blive dygtigere til noget - både gennem vores klubaktiviteter og de relationelle færdigheder, de opnår i fællesskabet. Vi har derfor systematiseret vores arbejde, så vi sikrer en progression. Det kan være i sy-værkstedet, hvor nogle af pigerne sætter sig som mål at sy deres egen konfirmationskjole, eller i crossværkstedet hvor de små ser de store tumle rundt med de største maskiner og drømmer sig derhen om nogle år.

Det overraskede os: 
Tal kan legitimere vores berettigelse

Projektet afslørede, at vi havde svært ved at beskrive overfor andre, hvad vi laver til daglig, altså fritidspædagogikken. Processen har gjort os klogere på pædagogikken, og vi er kommet ind til kernen af, hvad vi vil med vores arbejde, nemlig at skabe de fedeste fællesskaber for de unge på tværs af alder, køn osv. Heldigvis oplever vi tit, at nogle af vores ’gamle’ brugere kommer forbi og siger hej og fortæller, hvordan det går dem nu, og hvad klubben har betydet for dem.

Da vi foretog den sidste klubmåling, blev vi også overraskede: 93 procent af de unge svarede, at de sjældent følte sig udenfor fællesskabet i klubben. 93 procent af pigerne oplevede et godt fællesskab hos os og hele 97 procent af drengene svarede det samme. Det havde vi ikke vidst uden målingen, og det tal kan vi bruge til at legitimere vores berettigelse, hvis besparelser skulle komme på tale med besparelser. 

Vi har fået ’beviser’ på, at fritidslivet skaber vigtige resultater, og det er kun begyndelsen - vi ønsker at inddrage endnu flere perspektiver på arbejdet med ungebaserede data. Vi er overbeviste om, at mål, systematik og data skal spille en langt mere aktiv rolle i den fritidspædagogiske praksis i fremtiden, når legitimiteten til fritidsområdet skal genvindes og fastholdes.

Hvilke spor har det efterladt sig i vores praksis: 
Vi kan højne kvaliteten

Projektet har givet personalet et nyt fælles sprog om vores fritidspædagogiske praksis, som er båret af mål, systematik og et blik på de unges perspektiver gennem data. Vi tror, at et ungebaseret datafundament kan være med til at udvikle højere kvalitet på fritidsområdet og give andre muligheder for at måle på pædagogisk kvalitet end alene antallet af medlemmer i klubben.

Gode råd til andre pædagoger: 
Brug gerne vores erfaringer

Et vigtig mål med projektet har været at skabe en praksisnær beskrivelse, som andre klubber kan lade sig inspirere af og tage udgangspunkt i, hvis de ligesom os ønsker at arbejde med dataindsamling. Vi vil med glæde dele ud af vores erfaringer om at tale med børnene og de unge om deres ønsker.

Kontakt os gerne:

Vi kan kontaktes her: UNG Lemvig, 96 63 18 80 eller på mail til: unglemvig@lemvig.dk

Ung Lemvig aktiviteter
Svarene fra brugerne understregede, at de unge gerne vil bruge fritidslivet til at blive dygtigere til noget - både gennem vores klubaktiviteter og de relationelle færdigheder, de opnår i fællesskabet.

Om projektet 

"Ungebaseret data i fritidstilbud – skal være let, tilgængeligt og funktionelt’" er et projekt på Lemvig Ungdomsgård i 2022/2023, som havde til formål at udvikle en databaseret praksis til at måle børn og unges oplevelse af egen læringskurve og trivsel i fritidsarenaen.

Dataindsamlingen kan bl.a. bruges til at skabe sammenhæng mellem mål og systematik i det pædagogiske arbejde samt fornyet legitimitet til fritidsområdet i kommunen.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.