Børn i udsatte positioner kan få øget trivsel i naturen

Det ville vi:
Bruge naturen til at øge trivslen

Vi ville skabe rammer, der kunne medvirke til at forbedre trivslen for børn i udsatte positioner ud fra vores erfaringer med, at børn får bedre betingelser for god trivsel, når de er i naturen. Henved hvert femte barn trives ikke ifølge undersøgelser fra bl.a. Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Vi oplever, at børn kan være udsatte på mange måder. Det handler ikke alene om, hvor økonomisk velstillet deres familie er. 

Og udsathed kan både være forbigående og livslang.

Flere af vores børn kan have svært ved at begå sig i naturen, fordi de motorisk er udfordrede eller føler sig utrygge ude. Naturen er uforudsigelig: Temperaturen er måske 5 om morgenen og 15 midt på dagen. Sten bliver glatte i regnvejr, grene knækker – den slags kan være svære, især for børn, der tænker meget konkret. Når vi får skabt tryghed omkring dem, ser vi en tydelig bedre trivsel. De bliver mindre stressede, mere rolige og meget bedre motorisk.

Det gjorde vi:
Spillede motorik-bingo-spil med terning

Vi har i mange år haft et godt samarbejde med Pædagoguddannelsen i Aarhus, VIA, som har et godt samarbejde med pædagoguddannelsen i Bergen. Det gav ideen til en studietur til Norge, hvor man arbejder meget med børns tilknytning til naturen. Med støtte fra BUPL’s Udviklingspulje besøgte vi uddannelsen og to naturbørnehaver på Vestlandet i Norge, hvor vi så, hvordan de greb det an i praksis. 

Desuden havde vi besøg af en gruppe studerende, som udviklede en række lege med børnene i skoven. For eksempel fandt de på et motorik-bingo-spil, hvor børnene skulle slå med en terning, hvor der var malet forskellige opgaver, som børnene så skulle udføre: Gå balancegang på et væltet træ, trille ned ad en bakke osv. Terningen gjorde det konkret for børnene, hvad de skulle og kunne i naturen. I dag gør de det fortsat, uden at terningen kommer i spil. 

En anden gruppe studerende byggede et udendørs legemiljø i Mariendal. Det er et fantasiland lavet af gamle bogkasser, som de istandsatte og etablerede med små tableauer som en borg, en skov, et diskotek mm. Dertil kom et legemanuskript med forslag til, hvordan vi kunne inspirere børnene til at bruge fantasilandet.

Vi har sideløbende selv etableret udendørs bibliotek, frisør og iskiosk med artefakter til de forskellige legemiljøer. Med for eksempel paryk og spejl bliver det tydeligt for børn med færre legekompetencer, hvad de kan lege. Vi tror på, at børnene bliver inspireret af legemiljøet og vil bære legeerfaringerne videre i nye lege og nye relationer. På den måde bliver naturen også mindre uoverskuelig at være i.

Det lærte vi:
I Norge sover de i hængekøjer 

I Norge lærte vi, at det faste program i danske daginstitutioner ikke altid er det optimale. De institutioner, vi besøgte, arbejder mere i flow uden hele tiden at se på, hvornår der skal spises, soves, holdes pause osv. For eksempel tager de vuggestuebørnene med ud på heldagsture, og når de små skal sove middagslur, spænder de hængekøjer op imellem træerne. Den mindre stramme tidsplan giver større mulighed for at følge i børnenes spor.

De studerende fra VIA kom med ny viden og inspirerende input til legeuniverser og læringsrum, som vi bygger videre på sammen med børnene. De studerende stiller også undrende spørgsmål til vores praksis, hvilket er en gave.

Det overraskede os:
Hele personalegruppen skal bakke op

Projektet blev ledet af en pædagog i hver institution. Vi lærte, at det er vigtigt, at hele personalegruppen er informeret og indstillet på at bakke op. Konkret handlede det om at lade en gruppe studerende gennemføre et udviklingsprojekt, hvor de prøvede sig frem og lærte børnene at kende gennem deres aktiviteter.

Det overraskede os, hvor meget tid et udviklingsprojekt kræver, hvis det skal skabe varige forandringer. Vi pædagoger skulle deltage mere, for at projektet kunne være en god oplevelse for børnene, de studerende og vores pædagogiske praksis.

Vi har også fået en øget bevidsthed om, at det kan være svært at overlade børn i udsatte positioner til studerende på grund of de udfordringer, der er i samspillet med børnene. 

Det spor satte projektet i praksis:
Vi giver glæden ved naturen tilbage 

Vi prøver at have en lidt mindre stram tidsplan, for eksempel tager vi oftere på tur med madpakker, så vi har friheden til at blive ude hele dagen, hvis vi vil. Vi giver glæden ved at være i naturen tilbage til børnene – ligger måske et par minutter med øjnene lukkede. Børnene bruger øjnene så meget på skærme, så bare det at lytte en stund kan give ro. Vi taler også med børnene om naturens mange små mirakler: Solen, der spiller i et spindelvæv, og blomsterne, der pibler op om foråret.

Vi har udviklet vores praksis i en mere sanselig, kropslig og bæredygtig retning, og derigennem har vi udvidet vores rammer for støtte til de børn, som vi oplever som sårbare, og som kan have svært ved at indgå i lege med andre børn. 

Vores gode råd til andre pædagoger

Prøv at løsne tidsplanen en gang imellem, og følg børnenes spor.

Brug studerende i projekter. De bidrager med ny viden og inspiration.

I udviklingsprojekter er det vigtigt at kommunikere tydeligt, så der ikke opstår tvivl i personalegruppen om, hvad der skal foregå, og hvordan samarbejdspartnere skal indgå.

Vil I vide mere?

Så kan I kontakte Helle Mogensen på mail Helmog@aarhus.dk eller Tina Andersen på tlf. 4012 4610