Understøttende undervisning på Lagoniskolen får førsteplads i skoleudvikling
Årets DM i skoleudvikling blandt cirka 50 deltagende danske skoler kulminerede den 23. november 2018 med en prisuddeling til fem finalister, som alle var mødt frem på Hotel Nyborg Strand for at blive lykønsket med 1. til 5. pladsen og festligt fejret.
Førstepladsen gik til Lagoniskolen i Haderslev, som får prisen for lærere og pædagogers arbejde med emnerne karakterstyrker, mindfulness og bevægelse i den understøttende undervisning på alle skolens klassetrin.
Efter begyndelsesbogstaverne på de tre fokusemner hedder projektet KaMiBe. I indskolingen og på mellemtrinnet, som på Lagoniskolen kaldes børne- og junioruniverset, er det udelukkende pædagoger, som har stået for KaMiBe-timerne i den understøttende undervisning, mens lærere på skolens ældste klassetrin, ungeuniverset, har brugt KaMiBe mere bredt i både UU-timerne og den faglige undervisning generelt.
»Lagoniskolen viser, hvordan man laver god understøttende undervisning. Vinderforløbet skaber positive trivselsoplevelser for børnene, så de finder deres egne styrker både personligt og i relationen med de andre børn. Derfor vinder Lagoniskolen fortjent 1. præmien i DM i Skoleudvikling,« siger Mette With Hagensen, formand for foreningen Skole og Forældre, som sammen med Danske Skoleelever står bag DM i skoleudvikling, der i år afvikles for tredje gang.
Også BUPL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen samt Undervisningsministeriets Læringskonsulenter er med i juryen.
Åbenlys succes
KaMiBe projektet er valgt til vinder, blandt andet fordi det har gennemgået en rivende udvikling siden det i 2015 startede som et forskningsprojekt i et samarbejde mellem UC Syd og Haderslev Kommune med henblik på at skabe inkluderende læringsmiljøer.
Først blev projektet afprøvet i en række børnehavegrupper og indskolingsklasser, inden undervisning i emnerne karakterstyrker, mindfulness og bevægelse i 2016 også blev udrullet på Lagoniskolens daværende 8. årgang.
- ’Når vi har haft KaMiBe, så er vi mere rolige i timen efter’.
- ’Når man laver mindfulness, så kan man lade op og få tingene tænkt igennem’.
- ’Vi har fået et stærkere sammenhold i klassen’.
Sådan lød nogle af 8. klasseelevernes udsagn om projektet, og da succesen var åbenlys, blev KaMiBe fra skoleåret 2017/2018 indført på alle skolens klassetrin.
Børnene er vilde med KaMiBe
Skolepædagog Annette Gram Rasmussen er tovholder for KaMiBe i skolens specialafdelingen og i i børne- og junioruniverset fra 0.-6. klasse, hvor pædagoger står for den understøttende undervisning.
Også her er børnene vilde med KaMiBe, oplever hun.
»Jeg har spurgt dem flere gange, og de kan for eksempel rigtig godt lide, når vi arbejder med mindfulness og massage. Mange siger, at de får ro oppe i hovedet,« siger hun.
Hun oplever også, at arbejdet med forskellige karakterstyrker åbner op for mange gode snakke i klassen.
»Taler vi om optimisme, er der måske nogen, som tør fortælle, at de håber, at deres mor og far finder sammen igen, og i klasser, hvor samarbejdet har været lidt betændt, kan vi få gode snakke i gang om at være en god ven. KaMiBe-timerne har klart forbedret klassesammenholdet, og vi oplever også, at det smitter positivt af på resten af skoledagen,« siger Annette Gram Rasmussen.
Efter skolereformen er skoledagen blevet lang for selv de yngste børn, men den er mere overkommelig med KaMiBe.
»Man får noget ro ind i det hele og lærer at være sammen som et fællesskab,« siger Annette Gram Rasmussen.
Mandalaer og glimmervand
Den understøttende undervisning i KaMiBe kan også gå med at tegne mandalaer rigtig pænt for at øve børnene i karakterstyrken tålmodighed.
Et eksempel på en bevægelsesleg kan være et spil bordtennis, hvor man bruger en stak bøger som net og håndfladerne som bat, og øvelsen handler om at holde fokus.
En leg med mindfulness kan bestå i at ryste en vandflaske med glimmer, sætte den på bordet og bede børnene trække vejret langsomt og dybt, mens de ser på glimmeret falde til ro.
KaMiBe-øvelserne stammer fra et koncept udviklet af forskere fra UC Syd, og pædagogerne tilpasser øvelserne til den enkelte klasse og supplerer også med egne ideer, fortæller Annette Gram Rasmussen.
»Der er selvfølgelig nytænkning i den måde, øvelserne er sat op på, men det grundlæggende i de her øvelser er jo noget af det, som pædagoger altid har kunnet. Nemlig at se på, hvordan man samarbejder, øver selvregulering og skaber trivsel. Og det skal der til, før man kan lære noget,« siger hun.
Pædagogfaglighed kan shine
Som led i projektet har både de lærere og pædagoger, som står for KaMiBe-timerne, selv fået undervisning, og Annette Gram Rasmussen finder hele KaMiBe-projektet godt til at sætte retning på den understøttende undervisning.
»Det har mange steder været svært at definere, hvad det lige var, pædagoger skulle lave med børnene i UU-timerne. Her i Lagoniskolens børne- og juniorunivers, har man lagt op til, at det er skolepædagogernes timer, og her hvor vi ligesom kan shine. Og i stedet for at have fået den der rolle som minilærere, der skal stå og køre 17 undervisninger og lave lektiehjælp, så har vi med det her KaMiBe-projekt fået en rolle, som virkelig matcher vores pædagogiske faglighed. For helt grundlæggende så handler KaMiBe om relationsarbejde og elevernes sociale trivsel,« siger Annette Gram Rasmussen.
Med førstepladsen for DM i skoleudvikling følger 50.000 kroner, og Annette Gram Rasmussen håber, at pengene vil blive brugt på at videreudvikle det succesfulde arbejde med KaMiBe.
Hun og kollegerne er glade for anerkendelsen.
»Det er megafedt, at vi har fået den anerkendelse, og at andre kan se, at det her er en god ting at arbejde med i den understøttende undervisning. På den måde er det også en anerkendelse af, at pædagoger har en vigtig rolle i skolen,« siger Annette Gram Rasmussen.
På skolen skal elementer fra KaMiBe fremover integreres mere i de øvrige fag i skolen, og endnu en skole i Haderslev Kommune skal i gang med KaMiBe inspireret af Lagoniskolen.
»Jeg vil klart anbefale det til andre skoler,« siger Annette Gram Rasmussen.
- Læs mere om KaMiBe på Lagoniskolen i indstillingen til prisen.
- Læs om alle indstillede forløb ved årets DM i skoleudvikling.
- Vil du indstille din skole til næste års DM i skoleudvikling, kan det gøres fra 1. marts 2019 på dmskoleudvikling.dk
Om DM i Skoleudvikling
Skole og Forældre står sammen med Danske Skoleelever bag DM i skoleudvikling. DM i skoleudvikling er en landsdækkende konkurrence i skoleudvikling for alle folkeskoler. Konkurrencen skal være med til at få de udviklingsprojekter, som foregår ude på skolerne i centrum, både så andre skoler kan lade sig inspirere og for at hylde de indsatser skolens personale, bestyrelser og elever sætter i gang. DM i skoleudvikling indsamler udviklingsforløb og videreformidler disse.
Læs her om alle fem præmierede skoleprojekter i 2018
1. plads (Vinder 50.000 kroner): Lagoniskolen, Haderslev Kommune
Lagoniskolen sætter med ”faget” ‘KaMiBe’ systematisk livsduelighed på skoleskemaet og udvikler elevernes brede kompetencer gennem bevægelse, mindfulness og træning af karakterstyrke.
Skolen skaber positive trivselsoplevelser for børnene og styrker dem både personligt og i relationen med de andre børn. Med ‘KaMiBe’ formår Lagoniskolen at lave god, understøttende undervisning, der rent faktisk understøtter elevernes trivsel og læring.
2. plads (vinder 20.000 kroner): Nordskolen Højby, Odsherred Kommune
Nordskolen i Højbys arbejde med digitalisering og programmering viser, hvordan en skole kan arbejde evidensbaseret med at skabe fremtidens skole og uddanne eleverne i fremtidens kompetencer. Fra 1. til 9. klasse står programmering på skoleskemaet på linje med de andre fag. Det er blevet en del af elevernes hverdag hele vejen gennem skolen.
Skolen tager fat der, hvor der ikke er en fagbeskrivelse og et fag, og de udvikler selv ud fra det, de finder vigtigt for børnene. Alt sammen med udgangspunkt i spil og programmering. Og dét motiverer eleverne!
3. plads (vinder 10.000 kroner): Skolesamarbejdet i Nord, Odense Kommune
Skolesamarbejdet i Nord tager med deres udviklingsforløb fat på en af de helt centrale problemstillinger i skolevæsenet: At gøre eleverne uddannelsesparate.
Ved at gå systematisk til værks sikrer Skolesamarbejdet i Nord, at alle elever kommer ud og får mærket og set forskellige ungdomsuddannelser. Skolerne fokuserer på, at eleverne konkret introduceres til de mange forskellige uddannelsestilbud. Det betyder blandt andet, at når børnene kommer hjem og skal fortælle deres forældre, hvad de har oplevet, så bliver samarbejdet mellem barn og forældre om valg af uddannelse mere kompetent.
4. plads (vinder 5.000 kroner): M.C. Holms Skole, Morsø Kommune
M.C. Holms Skole tager med ‘Familieforstærkeren’ fat i skole-hjem-samarbejdet og sørger for, at det ikke kun kommer til at handle om trivsel. Det handler nemlig også i høj grad handle om læring.
Forældremøder og skole-hjem-samtaler er skiftet ud med familiemøder og familieopgaver, og hjemmet bliver brugt som en ressource i skolen.
5. plads (vinder 5.000 kroner): Dragør Skole, St. Magleby Skole og Nordstrandskolen, Dragør Kommune
På de tre skoler i Dragør Kommune bliver verdenshistorien til lokalhistorie. Skolerne arbejder systematisk med at skabe en kreativ, varieret, motiverende og fysisk aktiverende historieformidling. Skolerne tager fat i det nære lokalsamfund og de lokalhistoriske elementer og kobler det til verden og verdenshistorien.
Dragør Skole, St. Magleby Skole og Nordstrandskolen formår at skabe en skoledag, hvor elevernes aktivitet er væsentlig højere end lærernes, som det var ønsket i folkeskolereformen. Der arbejdes ligeledes på en meningsfuld måde med at inddrage eksterne aktører i den åbne skole.
