Straf eller underretning: Regeringens forslag skader socialrådgiveres og pædagogers arbejde

Som et led i ghettoudspillet vil regeringen skærpe straffen for fagpersoner, der ikke indberetter mistrivsel hos børn og unge. Det rammer pædagoger, lærere og socialrådgivere, der kan straffes med bøde og op til et års fængsel, hvis ikke de lever op til regeringens krav. Det skriver TV2, DR og Politiken. Morten Ejrnæs, der er lektor ved Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, mener, at regeringens forslag kan få store konsekvenser for kvaliteten af underretningerne.

»Vi har i forvejen underretninger på de ting, hvor det er oplagt, at der bør gøres noget. Problemet er, at kvaliteten i underretningerne og muligheden for at socialrådgiverne har tid til at sætte sig ind i at undersøge de enkelte underretninger ikke er til stede,« siger Morten Ejrnæs.

Antallet af underretninger har de seneste år været stigende. I 2016 modtog kommunerne 104.100 underretninger om 64.800 børn i alderen 0-17 år. Det viser den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik. I 2015 modtog landets kommuner 96.948 underretninger. Ifølge Morten Ejrnæs kan forslaget gøre, at der bliver lavet endnu flere underretninger af fagpersoner i frygt for at blive straffet. Det er yderst kritisabelt, siger han.

»Forslaget betyder, at der tages ressourcer fra pædagogernes direkte arbejde med børnene til ”papirarbejde” med underretninger, og socialrådgiverne får endnu sværere ved at opprioritere arbejdet med de underretninger, der skal følges op på. Det er decideret skadeligt for arbejdet. Undersøgelser viser, at ca. 1/3 af sagerne følges der ikke op på. Den situation bliver kun værre af dette forslag.« siger han.

Forskruet retorik

I BUPL mener man heller ikke, at forslaget fra regeringen er vejen frem, hvis man vil skabe en bedre social indsats. Eva Munck Immertreu, der er formand for lederforeningen i BUPL mener, at regeringen kommer med et useriøst forslag og i stedet bør stole mere på fagpersoners arbejde.

»Alle går på arbejde med udgangspunkt i at gøre deres bedste. Hvis man oplever et barn, der ikke trives, så gør man det bedste for at skabe nogle rammer, som er i orden ud fra de vilkår, der er og kontakter dem, der skal kontaktes. Vi skal se på, om rammerne og vilkårene er der for at løse opgaven i stedet for at straffe folk. Der er ikke meget tillid i den retorik, regeringen fremfører i øjeblikket.«

»Regeringens idé om at sende fagpersoner i fængsel gør, at vi skal kigge endnu længere efter at få kvalificeret arbejdskraft. Jeg forstår ikke regeringens tilgang til alle de udfordringer, vi har i velfærdssamfundet. De laver syndebukken, hvem skal vi nu slå oven i hovedet?« siger formanden, der sammen med resten af BUPL i januar i år kunne fremvise et ungeudspil, der giver 6 forslag til at give børn og unge den bedst mulige fremtid.

Skræmmer pædagogerne

I Ugeskrift for Retsvæsens (UfR) onlinedatabase, der er hovedkilden til danske retsafgørelser, er der ingen domme med pædagoger, der er blevet tiltalt for ikke at underrette. Heller ikke BUPL's forbundshus' advokater har stødt på sådanne sager. Lektoren fra Aalborg Morten Ejrnæs er enig med Eva Munck Immertreu i, at regeringen skræmmer pædagogerne med forslaget om straf, og at det modarbejder den forebyggende indsats med børnene.

»Det er meget svært at se nogen saglig begrundelse for regeringens forslag om at straffe fagpersoner. I værste tilfælde fører det her til, at man laver underretninger for ikke at blive straffet og ikke for at hjælpe barnet. Resultatet kan i mange tilfælde blive, at barnet og familien får mindre hjælp,« siger han.

Børn&Unge har forgæves forsøgt at få en kommentar fra børne- og socialminister Mai Mercado (K).

RELEVANTE PUNKTER I REGERINGENS GHETTOUDSPIL:

• Børn fra boligområder på regeringens ghettoliste skal gå i daginstitution fra de er et år. Ellers skal kommunen afgøre, om børneydelser kan standses.
• Daginstitutioner må højest optage 30 procent af deres børn fra boligområder, der de seneste tre år har været på regeringens ghettoliste.
• Straffen skal skærpes over for fagpersoner, der ikke indberetter, hvis børn mistrives.
• Overholder personale ikke underretningspligten, skal man kunne blive straffet med bøde eller op til fire måneders fængsel. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen blive op til et år.

Kilde: Avisen.dk

Læs mere i Børn&Unges tema om underretninger her.