Store forskelle i kommunerne: Udsat skolestart ulige fordelt

Der er himmelvid forskel fra kommune til kommune på, hvor mange børn der får lov at udsætte skolestarten. I den høje ende ligger Ærø. Her får næsten hvert femte barn lov til at blive et ekstra år i børnehaven for at blive moden til at gå i skole, mens Kalundborg skraber bunden.

I skoleåret 17/18 begyndte blot 2,17 procent af de nye elever i kommunens folkeskoler senere end undervisningspligtens indtræden. Det viser Undervisningsministeriets nyeste opgørelse.

»For nylig spurgte vores politikere til tallet. Forvaltningen svarede, at den stort set imødekommer alle ansøgninger,« fortæller Pernille Hass Pedersen, der er fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Kalundborg Kommune.

Efterfølgende har hun selv talt med forvaltningen og har fået at vide, at den til skoleåret 17/18 modtog ni ansøgninger om udsat skolestart, som alle blev imødekommet. Til indeværende skoleår steg det til 16 ansøgninger, hvoraf blot en fik afslag, da barnet blev visiteret til specialskole.

Inden samtalen med forvaltningen spurgte Pernille Hass Pedersen tillidsrepræsentanterne ude i daginstitutionerne om, hvorfor forvaltningen får så få ansøgninger. En af dem svarede, at det er fem-seks år siden, at hendes institution sidst har søgt.

»Jeg har godt hørt pædagoger sige, at det er svært at få skoleudsættelse i Kalundborg Kommune, så hvis daginstitutionerne ikke søger på en formodning om, at de ikke får medhold, mens forvaltningen stort set godkender alle ansøgninger, opstår der et spænd, som både gør mig nysgerrig og bekymret,« siger Pernille Hass Pedersen.

FTR vil undersøge sagen

Fællestillidsrepræsentanten vil tale med daginstitutionernes tillidsrepræsentanter en gang til for at finde ud af, om det kun er et enkelt sted, som er holdt op med at søge, eller om det er et generelt billede.

»Det kan også være, at der ikke er ret mange børn, som har behov for at få udsat skolestarten. Man får ikke længere nærmest automatisk udsættelse, fordi barnet er født i december. Der skal være en faglig begrundelse, så når en daginstitution søger om skoleudsættelse for et barn sammen med forældrene, bliver lederen indkaldt til et møde med forvaltningen, hvor man drøfter den faglige begrundelse for ansøgningen. Man håndterer det via dialog,« fortæller Pernille Hass Pedersen.

Hun fornemmer, at det var sværere at få udsat skolestarten for fem-seks år siden, og at det kan være grunden til, at nogle holder igen med at søge.

»Det ligger før min tid, så jeg ved ikke, om det holder stik, men nu spørger jeg ind til det hos tillidsrepræsentanterne, så vi sammen med kommunen kan tage en debat om, at man selvfølgelig skal søge, når man oplever et behov for udsat skolestart hos et barn,« siger Pernille Hass Pedersen.

Middelfart vil gøre skoleudsættelse lettere

Også Middelfart Kommune ligger med 2,57 procent skoleudsatte folkeskoleelever lavt på ministeriets liste. Men der er udsigt til, at det bliver lettere at få skoleudsættelse.

Et enigt byråd har indgået en budgetaftale, hvor det fremgår, ’at der skal investeres i en indsats for børn med udfordringer helt fra småbørnsårene med henblik på, at børnene efterfølgende kan indgå i læringsfællesskaber med mindre hjælp.’

Enhedslistens Paw Nielsen har stået fadder til den del af aftalen. Når det ikke direkte fremgår, at det handler om, at det skal være lettere at få skoleudsættelse, skyldes det et kompromis, fordi de andre politikere ikke ville binde børneudvalget for hårdt op. Men det er det, der menes, forklarer han.

»Vi ligger ekstremt lavt med skoleudsættelser. Til gengæld får 5,5 procent af vores elever specialundervisning, hvor det ud fra vores socioøkonomiske profil burde være fire procent. Jeg er overbevist om, at vi ikke ser så mange pop up-drenge og -piger i skolen, hvis vi skoleudsætter flere børn,« siger Paw Nielsen.

Han har selv en søn, som fik udsat skolestarten sidste år.

»Nu går han i 0. klasse og har slet ikke de udfordringer, som jeg kan se hos lidt ældre elever uden udsat skolestart. Mange af de børn, som fylder seks år i sidste kvartal, vil have godt af at blive et år mere i børnehaven.,« siger Paw Nielsen.

Børnehave billigere end specialtilbud

Et ekstra år i børnehaven koster ifølge Paw Nielsen mellem 50.000 og 75.000 kroner. Det er billigt i forhold til de 300.000 årlige kroner, det koster at have en elev i specialtilbud.

»Jeg siger ikke, at vi med udsat skolestart kan undgå at sende elever i specialundervisning, men hvis vi kan redde en ud af tre, sparer vi et betydeligt beløb. Men det vigtigste er, at børene får den bedste barndom og ungdom.«

Paw Nielsen sidder ikke selv i børneudvalget. Derfor har han fået en byrådskollega til at tage spørgsmålet om skoleudsættelse op.

»Hvis forældre, pædagoger og talepædagog er enige om, at det vil være bedst for barnet at vente med at komme i skole, behøver man ikke holde fem-syv møder, før forvaltningen kan træffe en beslutning. Vi nåede tre møder med min søn, inden afgørelsen var på plads. Derefter var vi til to møder om, hvad der skulle ske med ham i det ekstra år i børnehaven, så måske kan vi også spare lidt penge på mødeaktiviteten,« siger Paw Nielsen.

Pædagogernes fællestillidsrepræsentant Eva Charles Jensen er glad for udsigten til, at det bliver nemmere at få udsat skolestarten i Middelfart Kommune.

»Vi har lige haft en runde på vores tillidsmandsmøde om, hvad der udfordrer medlemmerne, og her blev der peget på, at det er et problem, at det er svært at få lov til at skoleudsætte. I stedet for at lytte til dem, der kender børnene, lader man en psykolog på forvaltningen træffe afgørelsen. Vi synes, at man sætter vores professionelle viden om børnene til side, og det er vi ikke tilfredse med,« siger hun.

Bekymrer ikke undervisningsministeren

I 2009 skærpede et flertal i Folketinget folkeskoleloven, så beslutningen om skoleudsættelse blev fjernet fra pædagoger og forældre og lagt over på skoleledelsen og kommunalbestyrelsen. Siden er antallet af børn, som får skoleudsættelse, halveret – fra 14 til syv procent.

Det fik i sidste uge SF’s Jacob Mark til at kalde undervisningsminister Merete Riisager (LA) i åbent samråd. Han ville blandt andet gerne høre, hvorfor ministeren ikke vil lade forældrene bestemme tidspunkt for skolestart i enten barnets sjette eller syvende år – i tæt samarbejde og dialog med daginstitution og skole. Han ville også høre, hvor meget hensynet til kommuneøkonomien betyder for, at regeringen lader praksis være så forskellig i landets 98 kommuner.

Merete Riisager gjorde det klart, at hun hverken deler Jacob Marks bekymring over, at færre børn får lov at udsætte skolestarten, eller at beslutningen om skoleudsættelse træffes af kommunen. Det gør Elisa Rimpler, formand for BUPL, til gengæld.

»Det er ingen hemmelighed, at det er billigere at have et barn i 0. klasse end i børnehaven. Det ser vi åbenlyst, når flere kommuner ligefrem budgetterer med færre skoleudsættelser som en besparelse,« skrev hun i et debatindlæg i Politiken i kølvandet på samrådet.

S: Beslutningen er pædagoger og forældres

Også Jacob Mark, der i øvrigt fik udsat sin egen skolestart, fulgte op på samrådet med et indlæg på folkeskolen.dk.

»Vi har en tendens til først at sende børn så tidligt som muligt fra vuggestue til børnehave og siden fra børnehave til skole, fordi der er økonomiske incitamenter i det for kommunerne. Der er flere voksne ansatte per barn i vuggestuerne end i børnehaverne og flere i børnehaverne end i skolerne. Derfor risikerer vi, at det i nogle kommuner bliver en spareøvelse at sende børn hurtigt videre (…) Men ministeren viste tydeligt på samrådet, at hun ikke vil løfte en finger for at lave om på reglerne,« skriver han og lover, at SF kæmper videre.

Også Socialdemokratiet er klar til at gribe ind. Partiet stod bag den ændring af folkeskoleloven, som presser mange børn i skole i dag, men har foretaget en kovending. I den husstandsomdelte pjece ’Jeg vil gerne være børnenes statsminister’ lover Mette Frederiksen at ’tage et opgør med den største uretfærdighed, der findes’. Her nævner hun som det første, at børn først skal i skole, når de er klar til det.

»Hvis der er nogle børn, der har brug for et ekstra år i børnehaven, inden de starter i skole, så lad forældre og pædagoger træffe det valg selv,« skriver Mette Frederiksen.

Skærpet krav om skolestart

Ifølge folkeskoleloven skal børn begynde i skole det år, de fylder seks år. Det betyder, at der ikke skelnes mellem, om barnet er født i januar eller december. I 2019 begynder en elev således rettidigt i børnehaveklassen, hvis eleven er født i 2013.

Kravene til skolestart blev skærpet i 2009, da en ændring af folkeskoleloven gjorde børnehaveklassen obligatorisk. Samtidig blev beslutningen om skoleudsættelse fjernet fra pædagoger og forældre og flyttet til skoleledelse og kommunalbestyrelse.

Se her, hvor mange der er begyndt i skole efter undervisningspligtens indtræden i din kommune.