Se Danmarkskortet: Hver 3. kommune sparer på børnene
Børneområdet har været højt på den politiske dagsorden de seneste år. Politikerne på Christiansborg har vedtaget en dagtilbudsreform og sendt øremærkede penge til bedre normeringer ude i kommunerne, men nye tal fra BUPL viser, at flere kommuner stadig sparer på børnene.
"Som pædagog er det dybt frustrerende, når politikerne på den ene side erkender, hvor vigtige de første år er for børns liv, og de alligevel sparer på børneområdet, på trods af det faktum, at de har fået ekstra penge fra Christiansborg til at løfte kvaliteten," siger BUPL-formand Elisa Bergmann.
BUPL’s lokale fagforeninger har gennemgået kommunernes budgetter for årene 2015, 2016 og 2017. 33 af landets 98 kommuner har foretaget nedskæringer på daginstitutionsområdet i den indeværende valgperiode, når man ser på budgetudviklingen korrigeret for udviklingen i børnetal. Det skete til trods for, at den daværende S-R-regering sammen med SF og Enhedslisten med finansloven 2015 tildelte 0-5 års området øremærkede midler på 250 millioner kroner til at ansætte flere pædagoger.
Hver tredje kommune sparer
24 kommuner har skåret ned på børneområdet fra 2015-2017, men har fået nedskæringerne dækket af puljen øremærket til flere pædagoger. Dermed holder de budgetterne på børneområdet. Endelig har 41 kommuner tilført flere midler til børneområdet ud over de øremærkede midler fra Christiansborg.
”Kommunerne har jo sparet igen og igen gennem flere år, så allerede i 2013 var normeringerne håbløst dårlige mange steder. Det var netop derfor, at politikerne på Christiansborg satte gang i en genopretning af børneområdet med øremærkede puljer. Men i virkeligheden stoppede man kun den værste blødning, og pædagogerne står i dag stadig alene med alt for store børnegrupper i hverdagen," forklarer Elisa Bergmann.
Rammer børnene
I de 33 kommuner med rene besparelser på børneområdet har det typisk betydet dårligere normeringer, færre uddannede pædagoger, flere lukkedage og tidligere overgang fra vuggestue til børnehave.
I f.eks. Hørsholm Kommune har politikerne sparet 8,9 millioner kroner i perioden. Det svarer til en besparelse på hele 6.818 kroner pr. 0-5 årige i kommunen, selvom kommunen har udmøntet pengene fra regeringspuljen. Normeringerne er blevet forringet markant, flere lukkedage er indført, og andelen af uddannede pædagoger er faldet fra 60 % til 53 %.
”Når vi i BUPL kalder på minimumsnormeringer, er politikernes svar, at det er alt for dyrt. Men det er da tankevækkende, at man for blot en tiendedel af midlerne i skatteudspillet kan lave mimimumsnormeringer i landets daginstitutioner. Og det er oven i købet en intelligent måde at bruge vores velfærdskroner på, fordi vi på den måde kan være med til at sikre, at børn trives og har mod på resten af livet," siger Elisa Bergmann.
