Børns Vilkår: Unges trivsel grundlægges i vuggestuen
Tre gange så mange børn og unge får diagnosen angst eller depression som for ti år siden, og på BørneTelefonen handlede hver fjerde samtale i 2017 om psykisk mistrivsel som angst, ensomhed og selvmordstanker. Det skal samfundet gøre noget ved, og en af vejene går gennem at sikre, at de mindste børn får en tryg barndom, mener Børns Vilkår.
»Vi ved ikke, hvad den stigende psykisk mistrivsel skyldes. Men vi ved faktisk en hel del om, hvilke risikofaktorer der er – og dermed kan vi forebygge bedre. Hidtil har debatten fokuseret meget på, at stigende pres og test i skolen fører til mistrivsel. Men vi bør i høj grad også rette blikket mod de små børn. Fra forskningen ved vi, at tryghed i den tidlige barndom er meget vigtig i forhold til at trives senere hen,« siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
I et ny udspil til hvordan man skal sætte ind over for psykisk mistrivsel blandt børn og unge, fokuserer Børn Vilkår derfor blandt andet på de mindste børn.
»Små børn har brug for voksne i deres nærhed, som kan forstå børnene og handle på deres behov. Det kræver voksne, der er rustet til opgaven,« siger Rasmus Kjeldahl.
De voksne er primært børnenes forældre og medarbejderne i dagtilbud. Det er afgørende, at der er medarbejdere nok, påpeger Børns Vilkår.
»I vuggestue eller dagpleje kan der være tale om, at der simpelthen ikke er hænder nok, eller at hverdagen i institutionen ikke er organiseret efter børnenes behov,« siger Rasmus Kjeldahl.
Lav en fælles strategi
Carsten Obel er professor i almen medicin og mental børnesundhed på Aarhus Universitet. Han har kigget på udspillet fra Børns Vilkår og medgiver, at der i de senere år er sket en ændring i børn og unges trivsel.
»Der er bred enighed om, at børn- og unges mentale sundhed er et vigtigt fokusområde, og vi har set nogle tendenser, som vi bliver nødt til at prioritere at forstå bedre og ikke mindst prøve at handle på. Men jeg er ikke lige så sikker som Børns vilkår på, hvordan vi bør prioritere at starte,« siger han.
Carsten Obel er enig i mange af de ideer, som nævnes i udspillet – eksempelvis at det vil gavne børn og unges mentale velbefindende, hvis kvaliteten af børnenes miljø i vuggestuerne forbedres. Han peger på, at pædagoger i vuggestuer, børnehaver, SFO'er og skoler er en »sindssygt vigtig faggruppe« så at sikre at de arbejder ud fra det bedste vidensgrundlag og har tilstrækkelige ressourcer er uden tvivl væsentligt, mener han.
Han har dog en opfordring til organisationer og myndigheder, der arbejder på børne- og sundhedsområdet.
»Det her er langt fra det første forslag til en national strategi. KL, Danske Regioner og Psykiatrifonden er blandt andre kommet med deres bud, et et forslag om at skabe en systematisk tilgang til mistrivsel går igen. Men når der er mange forskellige bud på, hvad vi skal gøre, er der risiko for, at det ikke bliver til så meget. Helt generelt kunne organisationerne i stedet for at komme med hvert deres bud invitere de andre til at samarbejde om at udvikle en national plan med fokus på, hvad der er bedst for børnene, og ikke på organisationernes forskellige interesser,« siger han.
