Verdens første marte meo-børnehus er dansk: Få deres 10 stærkeste principper her

Marte meo betyder ’ved egen kraft’, og den pædagogiske metode anvender videooptagelser til at se og følge barnets initiativ. Som det første børnehus i verden er Damhuset i Greve nu blevet marte meo-certificeret.
Pædagog Tina Nybye arbejder med videoklip og marte meo
I arbejdet med marte meo er pædagog og marte meo-terapeut Tina Nybye også begyndt at dele videoklip med stjernestunder og positiv udvikling med børnene på filmene.

Pædagogerne i den integrerede daginstitution Damhuset i Greve har alle fået uddannelse i marte meo – en pædagogisk metode, som anvender videooptagelser til at få øje på børns egne ressourcer og se samspillet med den voksne.

Metoden er velkendt i Danmark, men sidste efterår blev Damhuset som den første daginstitution i verden marte meo-certificeret.

”Marte meo bruges på mange områder i arbejdet med mennesker fra vugge til grav, for eksempel i familieterapi, på skoler og på sygehuse. Tre plejehjem i Danmark er også blevet certificeret. I praksis betyder certificeringen, at vi pædagogisk arbejder efter nogle helt specifikke marte meo-kriterier,” fortæller pædagog og marte meo-supervisor i Damhuset Dorte Pretzmann.

Hun har siden 2006 været primus motor for børnehusets arbejde med metoden.

Alle mennesker har ressourcer

Damhusets certifikat er underskrevet af den hollandske socialpædagog Maria Aarts, som i 1980’erne udviklede metoden i sit arbejde med især børn med autisme. Hun undersøgte eksempelvis, hvordan det lykkedes forældre at støtte deres børns udvikling ved i deres kommunikation at fokusere på barnets positive adfærd og dets iboende ressourcer. 

Dorte Pretzmann er marte meo-supervisor i Damhuset
Dorte Pretzmann har siden 2006 været primus motor i arbejdet med marte meo i Damhuset.

”Marte meo betyder ’ved egen kraft’. Navnet refererer til et menneskesyn, som handler om, at alle mennesker har potentiale til at indgå i samspil med andre mennesker og har flere ressourcer, end de måske er bevidste om. Som pædagoger kan vi hjælpe med at skabe bevidsthed om barnets egne ressourcer ved at sætte ord på dem og hjælpe barnet til at mærke og udvikle dem,” fortæller Dorte Pretzmann.

Hun understreger, at udvikling ikke må forceres.

”Vi skubber ikke på en udvikling, før barnet har vist, at det er klar. Først når det lille barn står og rokker på knæene, skal vi hjælpe det til at kravle. Det magiske ved at vente på barnets eget initiativ er, at så rammer vi lige præcis barnets udviklingszone. Det giver en kæmpe arbejdsglæde at se barnet tage de her udviklingsskridt, og når barnet mærker, hvad det selv kan, styrkes selvværdet,” siger Dorte Pretzmann.

Kameraet giver os lov til at se og gense og dele alle stjernestunderne.

Tina Nybye, marte meo-terapeut i Damhusets børnehave.

Barnet får positive handlemuligheder

Foruden at afvente og følge barnets initiativ er et kerneprincip i marte meo-metoden altid kun at sætte ord på det positive samspil og den hensigtsmæssige adfærd.

Også når børnenes adfærd er uhensigtsmæssig.

”Før vi rendyrkede vores marte meo-principper, kunne vi ud fra et gammelt børnesyn sige ’du må ikke slå’, hvis vi så et barn slå med skovlen. I marte meo prøver man at erstatte irettesættelser med, hvad barnet i stedet kan gøre: Skovlen er til at grave med, kunne man sige. Ved at lyse på den adfærd, man ønsker, giver man barnet positive handlemuligheder og hjernestier at komme videre ad, frem for at barnet sidder fast i følelsen af at have handlet forkert,” siger Dorte Pretzmann.

Sådan er meget hjernesmart pædagogik, low arousal-teknikker og anerkendende pædagogik indbygget i marte meo.

Boner dobbelt op på arbejdsglæde

Også Mette Kürstein, der er pædagog og marte meo-terapeut i vuggestuen, oplever, at Damhusets pædagogik baserer sig på flere pædagogiske strømninger.

”Vi blender med andre pædagogiske retninger. Men marte meo giver os en retning og et fælles fagsprog. Når vi har et marte meo-forløb med et barn eller en familie, følger vi metoden stringent, og fordi metoden har fokus på alt det positive i vores arbejde, er den enormt givende at arbejde med,” siger hun.

Pædagog og marte meo-terapeut i børnehaven Tina Nybye giver hende ret.

”Det boner dobbelt op på arbejdsglæde, når man ser videoklip fra et forløb igennem. For man ser både effekten på barnet, og hvordan vores arbejde skubber på en god udvikling. Man sidder bare og smiler. Kameraet giver os lov til at se og gense og dele alle stjernestunderne med børnene med hinanden,” siger Tina Nybye.

Mette Kürstein bruger marte meo i arbejdet med vuggestuebørn
Marte meo-terapeut Mette Kürstein og et par vuggestuebørn ser videoklip af børnenes leg med kammeraterne.

Et værn mod omsorgstræthed

Alle nyansatte i Damhuset får et tretimerskursus, og også børnenes forældre introduceres til marte meo. 

Dorte Sofie Brix kom til som ny leder for et år siden, og hun har også måttet tage metoden til sig. For arbejdet kræver, at de ansatte får den nødvendige tid til alt fra efteruddannelse til planlægning og gennemførelse af forløbene. 

”Jeg lærer stadig nyt om metoden hver dag, men jeg er overbevist om, at marte meo er en god investering i både børnenes og personalets trivsel. I faget er omsorgstræthed desværre udbredt, men det er ikke noget, jeg ser hos os,” siger lederen.

Dorte Sofie Brix er leder i Damhuset, som er blevet marte meo-certificeret
Leder Dorte Sofie Brix oplever personalets arbejde med marte meo som et værn mod omsorgstræthed.

Som et par ekstra øjne

Et marte meo-forløb kan handle om at skabe gode afleveringer eller afhentninger for et barn, der har det svært i de skift. Fokus kan også være på at hjælpe et barn med megen vrede til bedre selvregulering. Måske ønsker en kollega et forløb for at blive bedre til at lede en samling. Et forløb kan også handle om at øve børnegruppens sociale kompetencer. 

Videoklippene giver pædagogerne mulighed for at komme tilbage til en situation og se den fra nye vinkler.

”Kameraet i marte meo er som et par ekstra øjne, der registrerer mere, end vi selv så i situationen. For hver gang vi ser videoklippene, oplever vi at få ny viden,” siger Dorte Pretzmann.

Tina Nybye filmer samlingen i børnehaven
I marte meo er det positive i fokus. Også når Tina Nybye her filmer kollegaen Susannes ledelse af samling i børnehaven.

Marte meo i dna’et

Generelt oplever pædagogerne i Damhuset, at marte meo hjælper dem til at udvikle børnenes ikke alene sproglige, men også personlige og sociale kompetencer.

De håber, at deres certificering kan være med til at give marte meo en revival i andre daginstitutioner. Og de er ikke i tvivl om, hvilket plejehjem de selv vil vælge:

”Når den tid kommer, vil vi selv på et marte meo-certificeret plejehjem. Den anden dag talte vi om, at børnene skal have så meget marte meo i deres dna, at det bliver dem, der en dag kommer til at tage imod os på plejehjemmet,” siger Dorte Pretzmann.

Læs hele reportagen fra Damhuset i Børn&Unge i nr 10/2023.

Få 10 stærke marte meo-principper

Pædagogerne i Damhuset justerer løbende deres arbejde med marte meo, men her er 10 grundlæggende principper, som pædagogerne altid tager udgangspunkt i.

1) At se barnets initiativ: Når pædagogen registrerer, hvad barnet gør, siger, ser eller føler, bliver det muligt at give præcis den støtte og vejledning, som barnet har brug for, og uden hverken at over- eller understimulere barnet.

2) At benævne barnets initiativer: Når pædagogen benævner det, barnet gør, føler og er optaget af, hjælpes barnet til selv at sætte ord på, registrere og mærke sig selv, hvilket øger både barnets selvtillid og koncentration.

3) At bekræfte hensigtsmæssige initiativer: Herved støtter pædagogen, at barnet får gode adfærdsmodeller, og barnets styrkes i sin tro på sig selv og sine egne initiativer. Det udvikler blandt andet barnets både selvstændighed og virkelyst.

4) At følge barnets initiativer: Det er at ’gå over broen’ til barnets verden og vise forståelse for barnets følelser og behov. Det er ikke det samme som at give lov til, jævnfør eksemplet: ’Åh, du vil på legepladsen. Det kan du efter frokost’.

5) At vente: Små børns responstid kan være forholdsvis lang, og når pædagogen venter på barnets initiativ, får barnet ro til refleksion og mulighed for at reagere, og pædagogen får tid til at handle velovervejet.

6) At hjælpe til at udvælge bedre initiativer: For at undgå stigmatisering i dårlig adfærd kan man med henimod-sætninger hjælpe barnet til at tage gode valg. Sig ’gå udenom næste gang’ i stedet for ’du må ikke skubbe’. Og kom helst på forkant.

7) At sætte ord på sig selv: Som rollemodel for barnet kan man fortælle om sig selv, og forklare det, man gør (’jeg skærer din mad ud, så kan du spise’). Det giver barnet forudsigelighed og skaber tryghed og fælles fokus i samspillet.  

8) At sætte ord på andre børn: ’Det er svært at få tuschproppen af, måske har Anna brug for hjælp’, kan man sige. Det gør andre børn socialt opmærksomme. Eller man kan vise gode legemodeller eller give børnene viden om hinanden.

9) At støtte turtagning: Turtagning, hvor den voksne sætter ord på, hvem der på skift taler og lytter, styrker den gensidige opmærksomhed på hinanden og evnen til at samarbejde. ’Jeg lytter lige til Frederik, og så lytter jeg til dig’.

10) At udøve positiv ledelse: Hjælp barnet i strukturerede situationer som spisning og oprydning ved, før du stiller krav, at sikre, at du er på bølgelængde med barnet, at stemningen er god, og du har fortalt, hvad der skal ske fra start til slut: ’Du leger dejligt med dukken. Sig, du skal spise og kommer tilbage’.

Kilde: Børnehuset Damhuset

Få mere viden om marte meo og krav til certificering på Marte Meo Foreningens hjemmeside martemeo.dk

5 fif, når du filmer

Mette Kürstein bruger marte meo i arbejdet med vuggestuebørn

1) Sørg for håndholdte videokameraer, projektor og en storskærm i et større mødelokale, hvor flere kan se med.

2) Film især barnets ansigtsudtryk for at fange effekten af samspillet/kommunikationen med den voksne.

3) Udvælg korte klip på 10-15 sekunder, der viser positiv udvikling og stjernestunder.

4) Vær bevidst om målet med optagelserne, og film indtil udviklingsmålet er nået.

5) Ikke bare pædagoger og forældre, men også ældre børn kan have glæde af at se deres egen udvikling.

Kilde: Pædagoger i Børnehuset Damhuset

2 gode bogtip fra Damhuset

’En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud: Marte meo og low arousal’, af Anja Kirstine Hvidberg Olsen m.fl. (2021).

’Marte meo - udviklingsstøttende samspil mellem mennesker’, af Pernille Roug og Jane Larsen (2019)

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.