Trods krig, frygt og smerte: Sådan skaber vi trivsel for børnene
Det er nu to år siden, at Rusland den 24. februar 2022 tidligt om morgenen indledte et militært angreb på Ukraine, og børnehaven i Okhtyrka blev centrum for nogle af de hårdeste kampe.
Russiske kampvogne væltede ind over grænsen få kilometer væk og forsøgte at omringe byen. 70 ukrainske soldater blev dræbt, da en militærbase tæt på børnehaven blev bombet. Der er stadig mærker i asfalten foran børnehaven, hvor russiske granater slog ned og dræbte tre lokale. Og nogle af skaderne inde i børnehaven er endnu ikke repareret.
Frygten fra dengang og smerten fra i nu to år at have levet med krig og tæt ved fronten sidder dybt i pædagoger, børn og deres forældre.
"Men det er som om kroppen har tilpasset sig og lært at overleve i den svære tid," siger pædagog Lyudmila Kolesnyk.
Få indblik i hverdagen i en ukrainsk børnehave i billedgalleriet. Artiklen fortsætter under billedkarrusellen.
Ukrainsk pædagog: Vi skjuler vores følelser
De første dage af invasionen står stadig lysende klart i pædagog Lyudmila Kolesnyks hukommelse. De voldsomme bombardementer over Østukraine og de russiske kampvognes forsøg på at bryde igennem de ukrainske forsvarsværker ikke mange kilometer fra børnehaven i Okhtyrka.
Pædagogen bærer rundt på traumerne hver dag og fortæller, at det er umuligt at undgå at blive mindet om krigen på daglig basis. Krigen er alle steder. På de sociale medier, i gadebilledet med de ødelagte bygninger eller med de mange luftalarmer, der advarer om den konstante trussel mod byen.
“Jeg må være ærlig og sige, at det er rigtig svært lige nu. Det er frygteligt, hvad der er sket, men på arbejdet forsøger jeg at skjule mine følelser og at lade som om, at alt er okay. Det er jeg nødt til for børnenes skyld. Ellers bliver de også bange,” siger Lyudmila Kolesnyk.
Ønsker bare fred
Men hvor godt det lykkes for pædagogerne i børnehaven at skjule frygten, afhænger også af, hvor mange gange alarmerne hyler i løbet af en dag.
"Nogle gange kan det blive for meget selv for os,” siger Lyudmila Kolesnyk og tilføjer, at pædagogerne går væk fra børnene, hvis de har brug for et kort pusterum.
Fred er det, som Lyudmila Kolesnyk ønsker mere end noget andet. I børnehaven er det ofte muligt for Lyudmila Kolesnyk at glemme sin egen frygt, da hun er travlt beskæftiget. Det er værre, når hun kommer hjem, og krigen igen er det store samtaleemne.
“Vi er blot mennesker. Alle pædagogerne har deres egne familier med folk i hæren. Vi er tæt på fronten, der er ofte begravelser. Det er skræmmende. Jeg holder fast i kontrollen udadtil, men jeg er konstant nervøs og bange, men jeg kan ikke vise det,” siger hun.
Må være positive for børnene
Lyudmila Kolesnyk føler også vrede over, hvad der er sket.
"Og så er der uretfærdigheden og hjælpeløsheden overfor børnene, men jeg gør alt, hvad jeg kan,” siger pædagogen, der oplever, at det med tiden er blevet nemmere at fokusere på at give børnene gode oplevelser af leg og omsorg.
“Vi er nødt til at være positive overfor børnene, så vi skaber positive unge mennesker. Vi er en vigtig støtte i deres liv og for deres trivsel,” siger Lyudmila Kolesnyk.
Læs stor reportage fra børnehaven Okhtyrka i Børn&Unge nummer 2/2024.
Om børnehaven i Okhtyrka
- Børnehaven i Okhtyrka havde omkring 200 børn før det russiske angreb. Mange flygtede med deres forældre. I dag er der omkring 110 børn i børnehaven, og flere kommer løbende tilbage. Nogle går der fuldtids, mens andre er der halve dage. Der arbejder 15 medarbejdere i børnehaven. De fleste er pædagoger. De var 25 før invasionen.
- Børnehaven skal ligesom alle andre børnehaver i Ukraine følge statens retningslinjer for, hvad børnene skal lære før skolestart. De kan vælge mellem forskellige retninger.
- Børnehaven i Okhtyrka følger linjen ’mig i verden’, som betyder, at de skal fokusere på verden omkring sig såsom naturen. De kunne have valgt andre linjer, for eksempel med fokus på skolestarten eller på Ukraine som moderland.