Trods krig, frygt og smerte: Sådan skaber vi trivsel for børnene

To år med krig har mærket børn og pædagoger i børnehaven i Okhtyrka i Ukraine. Men selv i beskyttelsesrummet kan leg og kærlig omsorg få børnene til at glemme frygten. Vi har lært at overleve, siger Lyudmilla Kolesnyk.

Børn i beskyttelsesrum i østukraine — Lige når alarmen hyler, og børn og pædagoger må søge mod beskyttelsesrummet i kælderen, græder nogle børn. Men pædagogerne skjuler deres egen frygt og tager dem kærligt ved hånden. | Foto: Stefan Weichert

Artikel

Af Stefan Weichert, journalist

Udgivet den 21. februar 2024

Det er nu to år siden, at Rusland den 24. februar 2022 tidligt om morgenen indledte et militært angreb på Ukraine, og børnehaven i Okhtyrka blev centrum for nogle af de hårdeste kampe.

Russiske kampvogne væltede ind over grænsen få kilometer væk og forsøgte at omringe byen. 70 ukrainske soldater blev dræbt, da en militærbase tæt på børnehaven blev bombet. Der er stadig mærker i asfalten foran børnehaven, hvor russiske granater slog ned og dræbte tre lokale. Og nogle af skaderne inde i børnehaven er endnu ikke repareret.

Frygten fra dengang og smerten fra i nu to år at have levet med krig og tæt ved fronten sidder dybt i pædagoger, børn og deres forældre.

"Men det er som om kroppen har tilpasset sig og lært at overleve i den svære tid," siger pædagog Lyudmila Kolesnyk.

Få indblik i hverdagen i en ukrainsk børnehave i billedgalleriet. Artiklen fortsætter under billedkarrusellen.

Børnehavebørn klapper under leg i beskyttelsesrum i Østukraine

Selv i beskyttelsesrummet får leg børn til at glemme frygten

Fronten ligger kun 40 kilometer fra børnehaven i byen Okhtyrka i Østukraine, og ofte må børnene flere gange hver uge i beskyttelsesrummet.

Leg og omsorg beskyttelsesrummet får de ukrainske børnehavebørn til at glemme krigen

Pædagogerne har sammen med børnene malet glade billeder på væggene i beskyttelsesrummet, så kælderrummet ikke er så uhyggeligt.

Den sjove abe kan give lidt opmuntring for børnene i beskyttelsesrummet.

Nogle af børnene græder, når sirenerne lyder, og de skal ned i ly i kælderen.

Instrukser på væggene i børnehaven fortæller børnene fire ting, de ikke må, når de skal i beskyttelsesrummet: De må ikke tale, panikke, skubbe eller løbe.

Børnene skal hver dag tegne deres eget humør. Er de glade som her?

Eller er de triste som på tegningen her?

Den lille humør-figur, børnene tegner deres følelse på, er formet, så den kan sættes på fingeren.

Når børnene tegner deres humør, får pædagogerne mulighed for at snakke med børnene om deres følelse: Er de triste, fordi de savner en forælder? Eller hvad har gjorde dem glade? Pædagogerne anbefaler forældrene at bruge samme metode derhjemme.

Mange hjælpeorganisationer har doneret legetøj til børnehaven.

Det Lego, de har modtaget, er et hit blandt børnene. Pædagogerne bruger det også til at tale med børnene om, hvordan verden ser ud.

Dans er en god måde for en stund at aflede børnenes tanker om krig, oplever pædagogerne.

Alle børn får det samme til frokost - et varmt måltid mad. Her er ingen madpakker.

I dag får børnene suppe, kartofler og kød til middagsmad. Da børnehaven efter en længere nedlukning kunne genåbne, fik de kun brød og te.

Her ses hovedbygningen til børnehaven i Okhtyrka, der i dag huser 110 børn. Før krigen var tallet omkring 200.

Der er stadig mærker i asfalten uden for børnehaven, hvor granater slog ned, da Ruslands invasion af Ukraine kun lige var begyndt.

I de to år, som krigen har varet, har den sat dybe spor i både bygninger og mennesker. Her ses et rum i børnehaven, hvor væggene vidner om både det liv, der var før invasionen, og de skader, som krigen forårsager.

Nogle rum i børnehaven er stadig ikke sat i stand efter skaderne fra starten af invasionen, hvor granaterne slog ned lige ved legepladsen, men gjorde stor skade også på bygningerne.

Der er også plads til helt almindelig leg i børnehaven - her med en dukke, og den lille vogn kan fint agere barnevogn.

To gange om dagen skal børnene sætte en klemme i den sol, som minder mest om den måde, de selv har det lige nu: Glad eller trist ses her, og den tredje sol er sur.

En pige sætter sin klemme i en sur sol, og pædagog Olena Savotyan er klar til at tage en snak med hende. Hvad er det, der tynger?

De ældre børn i børnehaven har lavet hjerter, som bliver givet videre til soldater i det ukrainske forsvar.

Timofey får uventet besøg af sin far, som er kommet tilbage fra fronten.

Børnene sover middagslur med tøj på nu, så de er klar til hurtigt at løbe ned i beskyttelsesrummet. Da fronten kun er 40 kilometer væk, tager det kun få minutter fra alarmen hyler, til et missil kan slå ned.

Når børnene er urolige, har pædagogerne altid en god leg i baghånden.

Pædagog Lyudmila Kolesnyk ved, at maskelegen altid er et hit.

Det er 30-årige Inna Bilenko, der her har taget nogle af børnene med ud, men de er altid tæt på beskyttelsesrummet. Livet er ikke, som det var før invasionen.

Men i dag nyder børnene, at de kan være lidt udenfor.

Ukrainsk pædagog: Vi skjuler vores følelser

De første dage af invasionen står stadig lysende klart i pædagog Lyudmila Kolesnyks hukommelse. De voldsomme bombardementer over Østukraine og de russiske kampvognes forsøg på at bryde igennem de ukrainske forsvarsværker ikke mange kilometer fra børnehaven i Okhtyrka.

Pædagogen bærer rundt på traumerne hver dag og fortæller, at det er umuligt at undgå at blive mindet om krigen på daglig basis. Krigen er alle steder. På de sociale medier, i gadebilledet med de ødelagte bygninger eller med de mange luftalarmer, der advarer om den konstante trussel mod byen.

“Jeg må være ærlig og sige, at det er rigtig svært lige nu. Det er frygteligt, hvad der er sket, men på arbejdet forsøger jeg at skjule mine følelser og at lade som om, at alt er okay. Det er jeg nødt til for børnenes skyld. Ellers bliver de også bange,” siger Lyudmila Kolesnyk.

Lyudmila Kolesnyk er ukrainsk pædagog — Der er dage, hvor det er svært, men pædagogerne er nødt til at være positive, når de er sammen med børnene, hvis børnene skal udvikle et positivt syn på verden, pointerer 46-årige Lyudmila Kolesnyk.

Ønsker bare fred

Men hvor godt det lykkes for pædagogerne i børnehaven at skjule frygten, afhænger også af, hvor mange gange alarmerne hyler i løbet af en dag.

"Nogle gange kan det blive for meget selv for os,” siger Lyudmila Kolesnyk og tilføjer, at pædagogerne går væk fra børnene, hvis de har brug for et kort pusterum.

Fred er det, som Lyudmila Kolesnyk ønsker mere end noget andet. I børnehaven er det ofte muligt for Lyudmila Kolesnyk at glemme sin egen frygt, da hun er travlt beskæftiget. Det er værre, når hun kommer hjem, og krigen igen er det store samtaleemne.

“Vi er blot mennesker. Alle pædagogerne har deres egne familier med folk i hæren. Vi er tæt på fronten, der er ofte begravelser. Det er skræmmende. Jeg holder fast i kontrollen udadtil, men jeg er konstant nervøs og bange, men jeg kan ikke vise det,” siger hun.

Må være positive for børnene

Lyudmila Kolesnyk føler også vrede over, hvad der er sket.

"Og så er der uretfærdigheden og hjælpeløsheden overfor børnene, men jeg gør alt, hvad jeg kan,” siger pædagogen, der oplever, at det med tiden er blevet nemmere at fokusere på at give børnene gode oplevelser af leg og omsorg.

“Vi er nødt til at være positive overfor børnene, så vi skaber positive unge mennesker. Vi er en vigtig støtte i deres liv og for deres trivsel,” siger Lyudmila Kolesnyk.

Læs stor reportage fra børnehaven Okhtyrka i Børn&Unge nummer 2/2024.

Med lege afhjælper pædagogerne børnenes bekymringer

Maskeleg: Der skal bruges en masse masker, som børnene så skal prøve. De kan gætte, hvem hinanden er, og forsøge at lade, som om de er nogle andre. Det er en god måde at rive børnene væk fra deres bekymringer i et stykke tid.

Fingerleg: Pædagogen bruger sine fingre til at fortælle historier. Børnehaven i Okhtyrka har lavet en historie, der handler om, at fem fingre tager på rejse og så pludselig forsvinder. Kort efter er de så tilbage igen. Det har vist sig som en nem leg, der kan laves uden legetøj i kælderen.

Danseleg: Bevægelse er afgørende for at distrahere børnene. Børnehaven i Okhtyrka siger, at det nogle gange er nok blot at sætte musik på og danse rundt i ring. Det er dermed umuligt for nogen af børnene at gemme sig, hvilket de ellers kan finde på, hvis nogle af de mere dominerende børn tager styringen i en leg.

Fold ud Fold ind

Børnehaven i Okhtyrka havde omkring 200 børn før det russiske angreb. Mange flygtede med deres forældre. I dag er der omkring 110 børn i børnehaven, og flere kommer løbende tilbage. Nogle går der fuldtids, mens andre er der halve dage. Der arbejder 15 medarbejdere i børnehaven. De fleste er pædagoger. De var 25 før invasionen.
Børnehaven skal ligesom alle andre børnehaver i Ukraine følge statens retningslinjer for, hvad børnene skal lære før skolestart. De kan vælge mellem forskellige retninger.
Børnehaven i Okhtyrka følger linjen ’mig i verden’, som betyder, at de skal fokusere på verden omkring sig såsom naturen. De kunne have valgt andre linjer, for eksempel med fokus på skolestarten eller på Ukraine som moderland.

Udgivet den 21. februar 2024