Store skjulte besparelser i kommunerne
Kommunerne selv er ikke sene til at påpege, at de investerer store summer i deres daginstitutioner i disse år. Men i langt de fleste tilfælde kommer de penge, som bliver investeret i eksempelvis indfasning af minimumsnormeringer, ikke fra kommunerne selv men fra Folketinget.
Og nu viser beregninger fra BUPL på baggrund af data fra Danmarks Statistik, at mens kommunerne med den ene hånd har modtaget store beløb fra staten, har de med den anden hånd mindsket deres egne udgifter til børnene med flere hundrede millioner kroner (se boks).
Alene i år får kommunerne 1,3 milliarder kroner fra Folketinget til minimumsnormeringer. Og det er afgørende, at de statslige midler til bedre normeringer rent faktisk går til børnene, påpeger Elisa Rimpler.
”Det er ærgerligt, hvis pengene i stedet bliver brugt til at fylde huller i en presset kommunal økonomi. Det står i direkte modsætning til folkekravet om minimumsnormeringer og højere kvalitet i vores institutioner, at kommunerne sparer med den ene hånd, når de får penge i den anden fra puljerne til styrkede normeringer,” siger hun.
To ud af tre kommuner sparer: Presset økonomi er ingen undskyldning
Det er tilsyneladende ikke bare et fåtal af kommunerne, som har sparet på egne udgifter på børneområdet samtidig med, at de har fået store beløb fra staten til eksempelvis minimumsnormeringer:
Når man ser bort fra de store statslige tilskud og tager højde for udviklingen i børnetallet, brugte omkring to ud af tre kommuner færre penge på børneområdet i 2022 end de gjorde i 2019 (se Danmarkskort nederst).
Elisa Rimpler ser udviklingen som et udtryk for, at kommunerne er stærkt presset økonomisk.
"Udgifterne til det specialiserede socialområde og de høje prisstigninger sluger store summer i kommunerne. Det er ikke en undskyldning, som børn, forældre og pædagoger kan bruge til ret meget, men det er en forklaring på de bekymrende besparelser, som rammer børnene i en tid, hvor der ellers er enighed om, at der er brug for det stik modsatte,” siger hun.
Lovkrav om normeringer bliver afgørende
Loven om minimumsnormeringer træder i kraft næste år. Elisa Rimpler forventer, at det dermed bliver væsentligt sværere for kommunerne at fortsætte de skjulte besparelser.
”Det her viser med al tydelighed, hvorfor det er så vigtigt, at kommunerne fra næste år skal leve op til minimumsnormeringerne. Det sætter en prop i besparelserne og lægger en bund, som kommunerne ikke kan løbe fra,” siger hun.
Men regeringen må også i de kommende økonomiforhandlinger gøre, hvad de har lovet, påpeger BUPL-formanden.
”Regeringen skal sørge for, at kommunerne har den nødvendige økonomi, når der kommer langt flere børn og ældre,” siger hun.
