Skilsmissebørn i sorg og vrede: Sådan hjælper vi dem
Klokken er 8.50 i Sct. Georgsgården i Brønderslev. Hanne og Dorrit er ved at lægge en snor ud på gulvet. Den snor sig hen til et område med runde grønne plader af filt. Der er en plade til hvert barn, og pladen skal forestille både.
Med bådene kan børnene ro ud til Tudses Ø, hvor han i denne uge bor hos sin mor. Tudse er nemlig skilsmissetudse, og han ville ønske, at hans forældre boede sammen.
Hanne Christensen og Dorrit Holm er ansat i støttepædagogteamet i Brønderslev Kommune, som er pioner i arbejdet med skilsmissebørn. I Sct. Georgsgården kører de et forløb med en gruppe børn, der har det til fælles, at deres forældre er blevet skilt. Pædagog Lotte Westerdahl er med. Hun skal dele viden med kollegerne og føre stafetten videre, når forløbet med støttepædagogerne er forbi.
Det har påvirket Tudse en del, at forældrene er blevet skilt. Ligesom det påvirker børnene. Det er især hårdt, når forældrene skændes, når det er skiftedag, når vi fejrer højtider, og når børnene har fødselsdag.
I dag er det Tudses fødselsdag, og det er heller ikke nemt: Skal han fejre to fødselsdage? Kan far og mor var være sammen den dag? Julen fejrede de sammen med Tudse, men hvad med i dag?
Læs reportagen fra Tudses fødselsdag og se de rørende billeder i Børn&Unge nr. 8.
Børnene rammes af en stor sorg
Der var ingen tvivl i børnehaven Sct. Georgsgården, da de fik mulighed for at være med i forløbet.
”Forskning viser, at skilsmisse ligger som nummer to efter dødsfald, når det gælder børns sorger. Så vores udgangspunkt har været, at det er godt for skilsmissebørnene at være med i særlige forløb,” siger leder Jens Nordmark.
Børnenes reaktion kan vise sig på mange måder. De kan både være kede af det og vrede.
”Det er vigtigt, at børnene oplever, at de ikke er alene. Der er andre, der har to tandbørster. Der er andre, der bor skiftevis hos faren og moren. Nogle tror, at de er alene, og de er loyale overfor forældrene og tager det ikke op til morgensamlingen, hvis de er kede af det. Det kan de gøre, når de er sammen i en gruppe med børn i samme situation,” siger Jens Nordmark.
Vi har fået en ny opmærksomhed
Børnenes forældre har sagt ja til, at børnene må deltage i de otte forløb med skilsmissetudsen og pædagogerne fra støtteteamet i Brønderslev Kommune. Fra Sct. Georgs garden har pædagog Lotte Westerdahl deltaget.
”Hver gang er Tudse kommet med en skilsmisseproblematik, så det har givet anledning til mange gode snakke med børnene,” siger Lotte Westerdahl.
Hun oplever, at deres loyalitet overfor forældrene kan gøre det svært for børnene at snakke direkte om deres egne forhold med en pædagog, men så kan de snakke med Tudse, som om det er ham, der har problemer.
”Vi er jo altid opmærksomme på børn, der ikke trives, eller som er kede af det i en periode. Men vi kan nu have særlig opmærksomhed på skilsmissebørn, fordi vi har fået mere viden, og vi kan bruge Tudse, hvis de er triste: Kan du huske, den gang, Tudse var ked af det, fordi det var skiftedag? Kan du huske, hvordan vi hjalp ham?”
Sådan kan I styrke indsatsen for skilsmissebørn
Pædagogerne Aase Jakobsen og Dorrit Holm fra det pædagogiske støtteteam i Brønderslev Kommune kommer her med deres forslag til en særlig pædagogisk indsats overfor skilsmissebørn. Med tøjdyret og barnet i centrum.
- Snak på et personalemøde godt igennem, hvordan I vil gribe indsatsen an. Find en eller to pædagoger, der som tovholdere kan være sammen med skilsmissebørnene. Forløbene kan både køres af pædagoger udefra og af pædagoger fra institutionen.
- Lederen spiller en vigtig rolle og skal være indstillet på, at der bruges tid på forløbet, og at det prioriteres. Det skal løbende være et emne på p-møder, så alle ved, hvad der sker i gruppen.
- Gruppeforløb skal bestå af 6-8 børn. Er der flere skilsmissebørn, bør de deles op i flere grupper. Med en forholdsvis lille gruppe kan man være mere sikker på, at der lyttes til alle, og at også de mere generte og stille børn kommer til orde.
- Tøjdyret kan være den tredjeperson, det er nemmest at tale med. Vi oplever, at nogle børn udelukkende taler til Tudsen. Hvis Tudse siger: ’Jeg er ked af det, for mine forældre skændes,’ trøster børn måske ved at sige: ’Jeg er også ked af det, når far og mor er sure på hinanden’. Og så kan du som pædagog få gang i en snak om emnet.
- Kør for eksempel otte forløb, hvor tøjdyret snakker med børnene om forskellige temaer. De kan være ’mine følelser’, ’min familie’ ’mine venner og drømme’ og ’her bor jeg.’
- Lad børnene tegne stamtræer. Det kan være med to huse, to familier, to tandbørster osv. De oplever, at de ikke er alene med deres livssituation, når de ser de andres tegninger. De er en fælles gruppe.
- Tag fotos undervejs, og lav en lille bog, som børnene kan få med hjem. Den kan også ligge på personalestuen, så alle pædagoger er orienteret og kan spørge børnene: ’Nå, hvordan gik det hos Tudse i dag?’
- Vær opmærksom på den forvirring, der er hos nogle børn: Hvor skal jeg hen i dag? Hvem henter mig? Kommuniker med forældrene, så I ved, hvem der henter barnet. Så kan pædagogen sige til barnet: ’I dag er det din far, der henter dig. Og sikke fint I har pakket tasken til det.’
- Start og slut med at tale med forældrene. Det er vigtigt, at begge forældre siger ja til, at barnet må deltage.
- Nogle forældre kan blive lidt forskrækket, når de oplever, at deres barn pludselig sætter ord på følelser, som forældrene ikke vidste, at barnet havde. Der kommer måske ord på, at barnet har større muligheder for aktiviteter hjemme hos den ene af forældrene, og det kan give skyldfølelse hos den anden. Her er det vigtigt at få forældrene til at forstå, hvor stærkt det er, at barnet nu kan sætte ord på. Følelsen har jo været der hele tiden. Nu kan der snakkes ud fra det.
- Evaluer til sidst sådan, at alle pædagoger på institutionen får gavn af den viden, I får via børnenes snak.
