Se tallene: Store geografiske forskelle i diagnoseeksplosionen
Der er store forskelle mellem de enkelte kommuner og regioner, når det handler om, hvor mange børn og unge der får diagnoser.
Mens 17 af 1.000 børn og unge har en adhd-diagnose i Region Syddanmark, er det 30 af 1.000 børn og unge i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Altså næsten dobbelt så mange.
Niels Bilenberg, som er speciallæge i børnepsykiatri, professor, overlæge og forskningsleder ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Odense, vurderer, at det næppe skyldes, at børnene er forskellige på tværs af landet. Men at diagnoserne bliver stillet på baggrund af menneskelige skøn.
“Og her kan vi måske godt være lidt tilbageholdende med diagnoserne på Fyn,” siger han.
(Se Danmarkskortene nederst, hvor især fynske kommuner optræder på listen over kommuner med færrest diagnoser blandt børn).
Mørketal: Diagnoser stillet i det private system tæller ikke med
En anden årsag kan findes i statistikken, som udelukkende viser tallene fra det offentlige system.
En del børn og unge får diagnoser i det private system, hvor forældrene eller en sundhedsforsikring betaler for det. De fremgår ikke af denne statistik, og der findes ikke en samlet statistik over de private diagnoser.
Det samme statistiske forbehold skal tages i forhold til kommuner med forholdsvis mange diagnoser. En af dem er Struer Kommune, hvor flest børn og unge har en ADHD-diagnose. Kommunen ligger samtidig i top-10, hvad angår antallet af børn med en autismediagnose.
Ingen simple svar på de store forskelle
Det findes der ikke et simpelt svar på, forklarer Pernille Skov Nielsen, der som leder af PPR i Struer er stærkt optaget af spørgsmålet.
”Det kan spille ind, hvad vi i PPR er opmærksomme på. Diagnoserne er beskrivende og gives ud fra de symptomer, man ser. Hvis vi er særlig opmærksomme på bestemte diagnoser, kan det føre til, at vi er særlig opmærksomme på symptomer, der peger i de retninger,” siger hun og tilføjer, at det er et almindeligt vilkår for psykologer.
Socioøkonomi og opvækstbetingelser spiller ind
En anden side sagen er, at børn kan udvise symptomer, som kan føre til eksempelvis en ADHD-diagnose, selvom symptomerne udspringer af noget andet.
“Socioøkonomisk ligger vi ikke så højt her i området, og nogle symptomer – såsom koncentrationsbesvær eller manglende tro på egne evner – kan skyldes faktorer i opvæksten. Det er vi meget opmærksomme på. Diagnoserne skal hjælpe barnet, og det gør de i mange tilfælde, men ikke hvis diagnosen er stillet på et forkert grundlag,” siger Pernille Skov Nielsen.
Læs også artiklen 'Børn har ikke flere symptomer: Så hvorfor fordobles diagnoserne?
Læs hele temaet 'Mysteriet om de mange diagnoser' i Børn&Unge nr 7/2024
