Se rådene: Styrk børneperspektivet i samtaler med børn
Inddragelse af børns perspektiver er allerede i dag en central del af pædagogers arbejde i danske daginstitutioner.
Blandt andet foreskriver dagtilbudsloven, at læringsmiljøet sikrer børnenes perspektiv og deltagelse. I FN’s børnekonvention står det, at børn har ret til at blive hørt i forhold, der angår dem selv. Og barnets lov, der trådte i kraft sidste år, indskærper, at barnet uanset alder og modenhed inddrages i egen sag.
Selvom love og konventioner understreger hensynet til børns perspektiver, påpeger psykolog Malene Angelo fra Børns Vilkår, at der er plads til forbedring. Og hun tilskriver pædagoger en vigtig rolle.
”Generelt bliver der i dag lyttet meget mere til børn end tidligere. Men der er stadig en dominerende forestilling i vores samfund om, at yngre børn ikke nødvendigvis er troværdige og værd at lytte til på samme måde som ældre børn og voksne. Og der er stadig børn, der ikke bliver hørt. Her har pædagoger en stor rolle at spille, fordi de er tæt på børnene og kan være dem, som barnet gerne vil betro sig til og dele deres oplevelser med,” siger hun.
Pædagogerne kan hver dag give børnene vigtige erfaringer med at udtrykke sig om alt det, der er vigtigt for dem. Så de kan blive taget alvorligt og hjulpet.
Malene Angelo, psykolog i Børns Vilkår
Samtaler om trivsel, venskaber og fællesskaber
I Børns Vilkår har Malene Angelo selv været med til at gennemføre spørgeskemaundersøgelser og interviews med børnehavebørn. Siden 2019 har organisationen haft et børnepanel, der i dag tæller børn fra 367 forskellige dagtilbud. Panelet har bidraget til undersøgelser om blandt andet trivsel og venskaber, fællesskaber og relationer, oplevelser af skældud i børnehaven, eller hvordan det er at bo i to hjem i en skilsmissefamilie.
Nu ønsker Børns Vilkår med et nyt inspirationsmateriale målrettet børnehavepædagoger at dele ud af de mange gode erfaringer fra børnepanelsundersøgelserne, fortæller Malene Angelo.
Materialet indeholder masser af gode råd, faglig information og konkrete spørgsmål til brug for samtaler med børn om deres liv og hverdag i børnehaven.
”Pædagogerne har pligt til, men også en hel unik adgang til at lytte til og tale med børn om deres livsverden – deres ønsker, følelser, tanker og behov. Som organisation kan vi med undersøgelser løfte børnenes stemmer op på et politisk niveau, men pædagogerne kan hver dag give børnene vigtige erfaringer med at udtrykke sig om alt det, der er vigtigt for dem. Så de kan blive taget alvorligt og hjulpet, når de har brug for det,” siger Malene Angelo.
Planlagte samtaler hjælper alle børn til orde
Pædagoger kan især bruge guiden som inspiration til at strukturere planlagte børnesamtaler. Det vil sige samtaler, der bliver afholdt regelmæssigt med alle børn, og som har et specifikt formål, der er bestemt på forhånd.
De planlagte børnesamtaler kan være et vigtigt supplement til de observationer og samtaler, der opstår spontant i hverdagen i børnehaven under leg, samling og måltider. Typisk vil de planlagte samtaler foregå i små grupper, hvilket hjælper alle til orde.
”Med planlagte børnesamtaler kan pædagoger også sørge for, at de mere generte eller tilbageholdende børn får mulighed for at fortælle om deres oplevelser, følelser og ønsker. Det kan give pædagoger ny viden om barnet og give barnet erfaring med at udtrykke sig. Det kan samtidig være med til at styrke barnets selvtillid, selvværd og handlekompetence,” påpeger Malene Angelo.
Få børnene til at fortælle i 45 minutter
Når Malene Angelo med Børns Vilkår besøger børnehaverne, spørger pædagogerne somme tider, hvordan det er lykkes at få børnehavebørnene til at tale i op mod tre kvarter.
Her er det især vigtigt, at samtalen foregår på barnets præmisser, pointerer hun.
”Dels skal man skabe tid og rum for samtalen, så barnet har tilstrækkelig tid til at udtrykke sig uden at blive forstyrret. Nogen samtaler fungerer godt i mindre børnegrupper. Andre samtaler foregår bedst på tomandshånd – for eksempel hvis barnet fortæller om forhold i hjemmet, som kan være sårbart at dele med de andre børn. Det er også vigtigt, at barnet har mulighed for at sige fra. Man kan for eksempel tegne en stopknap, som barnet kan bruge til det,” siger Malene Angelo.
Vi skal tage børnene alvorligt
Små børn har også brug for at kunne udtrykke sig på flere forskellige måder – det kan være med deres krop og mimik, eller med leg og aktiviteter.
Og mens nogle kan lide at tegne – er andre måske bedre til at udtrykke sig gennem leg i samtale med en hånddukke. En hånddukke er også en god måde at udligne den asymmetri, der naturligt er i en samtale mellem et barn og den voksne pædagog.
”Vigtigst er at barnet oplever at blive hørt og taget alvorligt, så barnet får tillid til den voksne og erfaring med, at det kan betale sig at dele sine perspektiver,” siger Malene Angelo.
