Pædagoger løfter sløret: Her er fordele og ulemper ved vores model for forberedelsestid

I et nyt forskningsprojekt fortæller pædagoger om fordele og ulemper ved to af de mest populære modeller for forberedelsestid. Særligt på ét punkt kan der opstå svære dilemmaer. Se de vigtigste pointer i rapporten her.

Illustration af to børn, der kigger på løbende pædagog, mens en stor hånd holder et stopur. — Ny undersøgelse viser, at særligt én type forberedelsestid kan give pædagoger dårlig samvittighed over at skulle forlade børnegruppen. | Illustration: Rasmus Juul

Artikel

Af: Jesper Nørby, journalist

Udgivet den 11. marts 2025

Forberedelsestid til pædagoger kan styrke både faglighed og trivsel. Men mængden af forberedelsestid er afgørende.

Det understreger den netop offentliggjort delrapport 2 fra forskningsprojektet ’Pædagogers forberedelse(stid).’

Den første delrapport i forskningsprojektet viste, at langt de fleste pædagoger kun har minimal forberedelsestid, og at det giver en række udfordringer.

I den nye delrapport stiller forskerne bag projektet spørgsmålstegn ved, om ambitionen om individuel faglig fordybelse kan indfries i en travl hverdag med kun én times forberedelse om ugen.

Læs også: Ny forskning: Så lidt tid har pædagoger til forberedelse

Delrapport 2 belyser desuden en række fordele og ulemper ved to af de mest udbredte modeller for forberedelsestid: skemalagt tid inden for arbejdstiden og såkaldt bloktid, hvor forberedelsen kan lægges uden for arbejdstiden.

Mere om det i boksen nedenfor. Her kommer først 4 vigtige pointer om forberedelsestid baseret på den nye rapport:

Forberedelsestid muliggør dybdegående refleksion. Desuden peger flere af pædagogerne på, at forberedelsestid giver mulighed for at være mere nærværende, tilstedeværende og opmærksomme når de er sammen med børnene.

Forberedelsestid giver mulighed for at få arbejdsro, fælles opmærksomhed og mindsker stress.

Det er vigtigt at strukturere og prioritere forberedelsen. Det kan være en udfordring, når man som ny skal arbejde med forberedelsestid. Ifølge pædagogerne bør det være afklaret, præcis hvilke opgaver der indgår i deres forberedelsespulje.

Mangel på klare rammer giver tvivl om, hvilke arbejdsopgaver, pædagogerne må bruge forberedelsestid til, og hvor meget tid de kan tillade sig at bruge på opgaven. Det gælder især faglige refleksioner, som elles fremhæves af flere pædagoger som et vigtigt element af deres forberedelsestid.

Flere pædagoger i undersøgelsen peger på, at forberedelsestid mindsker deres dårlige samvittighed. Omvendt peger andre på, at de kan få dårlig samvittighed, hvis de ikke kan nå alle deres opgaver inden for den ofte meget begrænsede tid, der er afsat. De fleste pædagoger i undersøgelsen har højst én time om ugen til forberedelse.

Undersøgelsen viser også, at den måde, forberedelsestiden er organiseret, kan medføre forskellige dilemmaer, der øger risikoen for dårlig samvittighed. Se mere i boksen nedenfor.

To undersøgte modeller for forberedelsestid: Her er fordele og ulemper

Forberedelsestiden for de pædagoger, som medvirker i den nye rapport er organiseret som enten:

Skemalagt forberedelsestid inden for daginstitutionens åbningstid, hvor vikarer skal dække tiden med børnene.
Bloktid, hvor forberedelsestiden ligger uden for åbningstiden (eller uden for tiden med børnene), og hvor pædagogerne selv kan bestemme hvor, hvornår og med hvem de vil forberede sig.

Ifølge undersøgelsen er der fordele og ulemper forbundet med begge modeller:

Fordele ved skemalagt forberedelsestid

Mulighed for sparring med kolleger og fælles forberedelse

Ulemper ved skemalagt forberedelsestid

Risiko for, at forberedelsestiden bliver aflyst pga. fx sygdom
Der kan mangle mulighed for at udvide eller flytte forberedelsestiden til et andet tidspunkt
Risiko for dårlig samvittighed hos pædagoger, der ’går fra’ for at bruge forberedelsestid, hvis de vurderer, at der er brug for dem ’på gulvet’
Når pædagoger ’går fra’ for at forberede sig, bliver de ofte erstattet af ufaglærte vikarer
Mangel på faste vikarer kan skade kontinuiteten for børnene

Fordele ved bloktid

Mere fleksibilitet end ved skemalagt forberedelsestid
Mindre risiko for aflysning og afbrydelser end ved skemalagt forberedelsestid
Pædagoger behøver ikke ’gå fra,’ da forberedelsestiden kan ligge uden for åbningstiden. Dermed bliver pædagogtid ikke erstattet af tid for børnene med ufaglærte vikarer
Lønudgifter kan reserveres til pædagoger fremfor vikarer

Ulemper ved bloktid

Større krav til den enkelte pædagogs prioritering af arbejdsopgaverne og vurdering af, hvor lang tid den enkelte opgaver tager
Risiko for usikkerhed om, hvilke opgaver, der bør tælle som forberedelse, hvis det ikke tydeligt er afklaret
Mulighed for at løse opgaver hjemmefra kan opleves som en indgriben i privatlivet, der gør det sværere at adskille arbejdsliv og privatliv

Nyt forskningsprojekt om pædagogers forberedelse(stid): Her er rapporterne

Rapporten ’Pædagogers forberedelse(stid). Delrapport 2: ’Praksis’ baserer sig på en kvalitativ undersøgelse af, hvordan forberedelsestid foregår i praksis.

Rapporten tager udgangspunkt i tilbagemeldinger fra pædagoger og ledere i fire forskellige daginstitutioner i kommunerne Ballerup, Køge og Vejle.

Projektet er udført af Anvendt Forskning i Barndomspædagogik ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i perioden januar 2024 - januar 2025.

Projektet er støttet af BUPL’s forskningspulje.

Den nye 'Delrapport 2: Praksis' kan læses her.

'Delrapport 1: Udbredelse og organisering' kan læses her.