Sådan tackler Troels krydspres uden at brænde ud: Samarbejde og stjernestunder giver ny energi
Børnene skal blomstre og trives. Dine medarbejdere skal gerne præstere og være glade for deres job. Din institution skal udvikle sig og markere sig positivt. Og din øverste leder skal helst opleve, at du bakker op om den fælles strategi.
Sådan lyder blot nogle af de mange elementer, der tilsammen skaber det krydspres, de fleste pædagogiske ledere står i og med hver eneste dag.
Krydspresset er et vilkår, der skal navigeres i, så det ikke påvirker lederens egen trivsel negativt.
Men hvordan håndtere man lige det? Det har Troels Karup Clausen en række bud på. Han er SFO-leder på Hastrupskolen i Køge, hvor han jonglerer en masse forskellige dagsordener.
Hvordan er du en engageret leder, uden at du brænder ud?
”Jeg er ikke sådan en metalmand, der ikke lader sig påvirke. Jeg har også oplevet at have lidt hovedpine og ondt i maven, når jeg kører hjem fra arbejde. Men efter at have været leder i rigtig mange år er jeg blevet langt bedre til at sætte en ramme om mit ledelsesarbejde. Da jeg var ung leder, troede jeg, at jeg skulle være tilgængelig hele tiden og til stede i hele åbningstiden. Men det kan man bare ikke. De seneste fire år er jeg fx kørt hjem klokken 12 om fredagen. Den vane har jeg indarbejdet, og den er jeg helt åben om. Medarbejderne ved jo, at jeg kører hjem, fordi jeg har lagt mine timer på alle mulige andre tidspunkter. Især for nye ledere kan det være meget svært at holde fast i, at det er okay at køre tidligt hjem en dag. Men man kan ikke nå alt. Man skal kunne uddelegere til dygtige medarbejdere og lade en bunke ligge til næste dag. Og forældrene på Aula, eller hvem man nu skal tale med, dem skal man også nok nå. Der er også et liv efter og uden for arbejdet.”
Er der ledelsesopgaver, du fravælger eller nedprioriterer?
”Som nybagt leder tænker man ’en person vil mødes med mig, så lad os da mødes’, men efterhånden finder man ud af, at ikke alle møder skal prioriteres. I dag går jeg til de møder, der giver mening for institutionen, og møder, hvor vi får noget tilbage. Hvis jeg skulle deltage i alle de møder, jeg bliver indkaldt til, ville jeg have fire-fem møder ude af huset hver evig eneste dag. I vores ledelsesteam er vi meget bevidste om at prioritere, og vi er skarpe på, om vi for eksempel kan nøjes med at sende en leder i stedet for to til et eksternt møde.”
Hvad giver dig energi i dit lederjob?
”Samarbejde med andre giver mig et helt vildt overskud, og jeg holder uendelig meget af, at SFO'en og klubben er en del af det pulserende samfund. Vi må for alt i verden ikke isolere os, for så har vi læst vores rolle forkert. Vi er en medspiller i kommunen og skal ikke sidde i vores egen lille osteklokke og for eksempel sige: Det er synd for os, vi har ikke nok midler, vi har ikke dit og dat. I stedet skal vi træde ud af boksen og sige: Hvem kan hjælpe os? Vi samarbejder med alt fra et lokalt plejecenter til et boligselskab og en FGU-skole, og vi rækker hyppigt ud til forældre og lokale erhvervsdrivende, når vi sætter aktiviteter i søen. Så spørger vi de lokale virksomheder eller foreninger, om de vil være med i et konkret projekt, og om de har lyst til at sponsorere det. Jeg er rimelig bramfri i forhold til at sige: Hey, vil I være med til det her? Vi har bred opbakning til vores events. Til vores årlige julearrangement serverer vi omkring 2.000 æbleskiver, og mellem 600 og 700 mennesker plejer at møde op. Sådan noget gør mig glad.”
Det er vel ikke en del af din jobbeskrivelse at sætte store arrangementer i søen?
”Kigger jeg isoleret på min jobbeskrivelse, laver jeg mere, end der står. Sådan er det for mange af os ledere. Men jeg synes jo, det er værdifuldt, når vi åbner døre og samarbejder med verden omkring os. Tænk, at vi kan lave en fest, hvor der kommer så mange. Dagen efter en sådan begivenhed, hvor vi går og rydder op, kan vi sammen glæde os over succesen. Det skaber et godt sammenhold at løfte sådan en opgave sammen. Forældrene er også glade for, at vi altid finder på noget nyt og spændende. For eksempel havde vi Borup Modelflyerklub på besøg, da vi holdt vores seneste sommerfest, og omkring 15 pensionister mødte op med deres hjemmebyggede propelfly og fortalte om dem.”
Er du åben om, hvis noget er svært for dig?
”Vi skal både være åbne om det svære og sætte ord på, når noget er godt. Her på arbejdspladsen kender vi hinanden rigtig godt, og vi kender også hinandens svagheder og styrker. Tilsammen er vi et stærkt hold. Og når en af os har en øvdag, siger vi det. Både medarbejdere og ledere skal kunne sige, hvis det har været en dårlig weekend, eller hvis noget presser derhjemme. Jeg har samarbejdet med min skoleleder i 14 år, og ham kan jeg også være ærlig over for og for eksempel sige: Jeg har løbet rigelig stærkt på det seneste, så jeg deltager ikke på torsdag. Det giver tryghed, at man kan være åben, og det gavner jo ingen, hvis man er fuldstændig brændt ud og sidder med rødsprængte øjne til et møde.”
Har du nogensinde dårlig samvittighed?
”Ja, jeg har omkring 20 medarbejdere, og jeg har da tvivlet på, om jeg er nok til stede. Jeg er meget med på gulvet, men jeg spørger indimellem mig selv: Skulle jeg have deltaget i det teammøde? Eller skulle jeg have været med til det arrangement? Medarbejderne udtrykker, at jeg løfter en stor opgave, og det gør de jo også selv, men jeg kan nogle gange tvivle på, om jeg skuffer nogen. Det kan fylde lidt hos mig stadigvæk, selvom jeg har været leder i mange år.”
Hvordan holder du humøret oppe som leder?
”Jeg kigger på institutionen og siger: Hold kæft, nogle dygtige medarbejdere jeg har! Sikke glade børnene er, og hvor er vores aktiviteter fantastiske. Og så samler jeg på små stjernestunder, der handler om nærvær. Det er, når jeg for eksempel møder en medarbejder på gangen eller ved kaffemaskinen, og vi får talt lidt om, hvordan det går.”
Du har netop stillet op til kommunalvalget. Hvorfor ønske sig et ben mere i krydspresset?
”Nogen skal jo tale børn- og unges sag. Da jeg var 19 år, var jeg byrådsmedlem i Bramsnæs Kommune, som nu er Lejre Kommune. Så holdt jeg en pause med lokalpolitik, men nu er mine unger blevet større, og jeg er klar til igen at engagere mig politisk. Jeg fik 202 personlige stemmer og blev desværre ikke valgt ind. Men jeg vil fortsat blande mig i den offentlige debat om børn og unges fritidsliv, og om hvad god pædagogik er. Børnene og de unge skal ikke glemmes.”
