Racismeforsker til pædagoger: Pas på dine negative forventninger

Racisme er en del af børns opdragelse, også i vuggestuer, børnehaver og skoler.

Så direkte lyder budskabet fra danske racismeforskere.

»Forskning viser tydeligt, at børn lærer diskrimination og racisme meget tidligt. Helt ned i to-treårsalderen har racistiske fornemmelser indflydelse på, hvilke roller børn tildeler hinanden. Hvem de kan lide, og hvem de ikke kan lide,« siger adjunkt ved Aalborg Universitet Mira Skadegård, der i flere år har forsket i racisme i børnehøjde.

Ofte er racismen så subtil og ubevidst, at vi ikke lægger mærke til den.

»Der er ingen forældre, pædagoger eller lærere, der ønsker at opdrage racister. Men de kan først undgå det, hvis de selv tager ansvar for at blive bevidste om det og klogere på det,« siger Mira Skadegård.

Den største udfordring er, at mange har en forældet opfattelse af, hvad racisme er. Det skaber racismeblindhed.

»Når vi hører ordet racist, tænker mange på et ondt menneske, der har dårlige intentioner. Men i dag forstår man racismebegrebet meget bredere, som noget man ufrivilligt kan være en del af,« forklarer Mira Skadegård.

De gode intentioners skygge

Pædagoger og lærere har oftest de bedste intentioner. Men de kan også ubevidst have negative forventninger til minoritetsdanske børns adfærd, evner eller familier baseret på mediernes billeder eller deres egne oplevelser. Det kan få dem til at diskriminere – for eksempel ved at lave særlige tiltag for børn, der har en bestemt hudfarve.

Det forklarer Laura Gilliam, lektor i pædagogisk antropologi på DPU, Aarhus Universitet. Hun har forsket i, hvordan minoritetsdanske børn fra 0. til 9. klasse oplever forskelsbehandling i folkeskolen.

Laura Gilliam håber, at flere ledelser i børnehaver og skoler vil lægge en plan for forebyggelse af racisme.

For det er et vigtigt pædagogisk ansvar at hjælpe børnene til at tale om deres oplevelser af forskelsbehandling og racisme, mener Laura Gilliam:

»Tal med børnene og hjælp dem til at skabe et sprog for deres oplevelser af diskrimination. Børn handler jo sjældent af ond vilje, de reproducerer bare det, de oplever ude i samfundet. Lad være med at udskamme. Børn opfatter lynhurtigt, hvad der er tabu. Ved at tabuisere overlader man det til børnene at fortolke de ting, de ser i verden. Og da udspiller de blot de diskriminerende mønstre på afstand af de voksne. Så fratager I ubevidst jer selv muligheden for at hjælpe børnene til at undgå diskrimination og racisme.«

6 gode råd: Sådan kan I forebygge racisme

Laila Colding Lagermann er cand.pæd. og ph.d. i pædagogisk psykologi. Hun har skrevet bogen ’Farvede forventninger’, der handler om den ulighed, minoritetsetniske børn og unge oplever i skolen. Her er hendes forslag til, hvordan pædagoger kan tale med børn og unge om forskelle og racisme. Og dermed forebygge racisme i institutioner, fritidstilbud og og skoler.

1. Læg farveblindheden på hylden
   »Vi har ofte i bedste mening en intention om at tone farveforskelle ned og tro, at vi kan handle farveblindt som professionelle. Problemet med den farveblinde tilgang er, at brune mennesker lever i brune kroppe hver eneste dag og mærker en forskel. Så hudfarve har en betydning.«
2. Giv plads til børnenes fortællinger om forskelsbehandling
   »Når børn selv fortæller om oplevelser, hvor de har følt sig forskelsbehandlet, så giv plads og rum til deres fortællinger og deres perspektiv. Sig ikke: ’Er du nu også ­sikker på, det var på grund af din hudfarve?’, men anerkend i stedet, at det er ­barnets oplevelse.«
3. Anerkend børnenes oplevelser af racisme
   »Jeg har hørt professionelle sige om børn, at ’så trækker han racismekortet’. Det er jo ikke en anerkendende tilgang. Vær i stedet nysgerrig på, hvorfor barnet har behov for at tale om racisme. Spørg: ’Okay, du synes, det handler om racisme, kan du ikke sætte nogle flere ord på det?’«
4. Tag afsæt i det, der sker i verden
   »Når der foregår noget i nyhederne – det kan være demonstrationer i USA og ­resten af verden eller Rasmus Paludan, som børnene eller de unge er optagede af – så se det som en oplagt mulighed for at undersøge, hvad der rører sig blandt dem, og hvordan de fortolker det, der foregår i verden.«
5. Se bag racistisk adfærd
   »Opstår der situationer, hvor børn eller unge kommer med racistiske ytringer mod andre, som ’skrid hjem, hvor du kommer fra’, skal der selvfølgelig handles på det i den konkrete situation. Men se også bag om adfærden og undersøg, hvorfor børnene har behov for at markere forskelle. Der ligger altid noget bag den adfærd, børn viser os.«
6. Brug minoritetsetnisk børnelitteratur
   »Der er efterhånden mange minoritetsetniske forfattere, og der findes børne­bøger, som bøgerne om Nour og Nora (af Camilla Kaj Paulsen, red.), der handler om børn med forskellige hudfarver og lægger op til, at pædagogerne kan tage nogle af de her snakke selv med de mindre børn.«