Psykolog slår alarm: Børns udviklende øjeblikke er truede

Dårlige normeringer og læringsfokus i dagtilbud. Usikre og forventningspressede forældre. Samt øget skærmbrug i både børns hjem og institutioner.

Det er trusler mod det, som børnepsykolog Rikke Yde Tordrup kalder 'udviklende øjeblikke' mellem børn og deres voksne. Hun udgav i 2015 en bog om disse for børnenes udvikling vigtige øjeblikke. Nu er bogen opdateret med et nyt kapitel.

»Når jeg efter min første bog holdt foredrag og superviserede i institutioner, gjorde pædagoger mig opmærksom på, at de udviklede øjeblikke er truede. Pædagoger ved godt, hvad udviklende øjeblikke er. Det er kernen i deres fag. Men de fortalte mig igen og igen, at de næsten var kede af at vide, hvad det var, fordi dårlige normeringer og pressede arbejdsvilkår hele tiden forhindrede dem i at etablere de udviklende øjeblikke med børnene,« siger Rikke Yde Tordrup, der siden er blevet Danmarkskendt for sin medvirken i DR-dokumentaren 'Hvem passer vores børn'.

Hvad er et udviklende øjeblik?

»Det er øjeblikket, hvor et barn og en voksen etablerer en særlig form for mental kontakt, der giver barnet en god selvfornemmelse og en følelse af, at den voksne ved, at barnet ved, at den voksne ved, hvordan det er at være barnet. Barnet føler sig spejlet.

Det kan være det lille barn, der spiser koldskål, og pædagogen vipper med skuldrene og siger 'uhmmn' for at afstemme barnet til en oplevelse og følelse af: 'Jeg ved, at du ved, at jeg ved, du ved, hvor meget jeg nyder denne koldskål'.«

Hvordan er de øjeblikke truet?

»De udviklende øjeblikke opstår ikke, hvis barnet ikke oplever at have nærværende voksne, der kan give barnet øjenkontakt, ro og en tryg base at opleve sig selv i verden ud fra.

Mange forældre er stressede og har hovedet nede i en skærm. Pædagoger må løbe fra barn til barn, og det går ud over tilknytningen. Men det er gennem deres betydningsfulde voksne, at børnene kan opleve udviklende øjeblikke og lærer at regulere følelser, at danne relationer, at kunne sætte sig i andres sted og at styre sin opmærksomhed.

Det er vigtige kompetencer for livsduelighed, og jeg er bekymret. Allerede i dag får flere børn angst og opmærksomhedsforstyrrelser.«

Hvad kan pædagoger gøre?

»Bruge deres faglighed og samarbejde med forældrene om at få ro omkring barnet og skabe grobund for flere udviklende øjeblikke.

Fokus i samfundet ligger på læring og test samt på at bygge robuste børn, der kan 'klare' et samfund i et hæsblæsende tempo. I stedet skal vi genskabe barndommen som et sted med masser af udviklende øjeblikke.«